Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

lørdag den 21. oktober 2017

Jagttegn - "Til grin" - anbefaling på Litteratursiden!


Jagttegn er kommet i flot selskab på Litteratursiden. På listen "Til grin!" Som der står:

"Ind i mellem har man bare lyst til at grine, og så kan en bog fra listen her måske hjælpe. Her finder du skæve, satiriske og søde bøger skrevet efter 2010, som forhåbentlig får smilet frem." (af bibliotikar, Jette S. F. Holst).
Bogoplevelsen 

Den er blevet anmeldt her.





Og her.











Og den har været i fornemt gult selskab i september måned. Her!
 
 Og her!











Vil du også have noget at grine af? Læs Jagttegn ;) Eller en af de andre sjove bøger fra Litteratursidens liste: Til grin.

PS: Palle Schmidt har lavet den fede gule forside og Calibat har udgivet bogen.


fredag den 13. oktober 2017

Hul igennem lektør "anbefales til folkebiblioteket og PLC ..."


Så er der kommet en lektøranmeldelse på YA romanen: "Hul igennem".

Vurdering: "Fin nutidig letlæst ungdomsroman til især drenge om drømme, rockmusik og kærlighed i et enkelt og ligetil sprog." Andre bøger om samme emne: "... men er det letlæste ungdomsbøger man går efter kan forfatterens letlæste roman "Partiet", 2014, om venskaber og ideologier fint læses..."
Til bibliotikaren: "Nutidig letlæst ungdomsroman, som anbefales anskaffet til folkebiblioteket og PLC ifht. de ældste klasser." (citat fra lektør)


Forsiden er lavet af Palle Schmidt.

"Hul igennem" er udkommet på Forlaget Calibat. 

I lektøren nævnes også ungdomsromanen, Partiet, 2014, der er udkommet på Gyldendal Uddannelse, og er illustreret af Sune Elskjær.

Tak for den gode anmeldelse. Jeg håber, at bogen kommer rundt i landet på biblioteker og skoler (i de ældste klasser.)



torsdag den 12. oktober 2017

Børnebøger under en blå himmel på en septemberdag!

"Palle Schmidt var den næste på min liste over forfattere, som jeg gerne ville nå at høre. Det var først da han gik i gang, at jeg fandt ud af, at hans kone er Line Leonhardt, som også er forfatter. Hun havde imidlertid tabt sin telefon i toilettet og Schmidt fortalte, at deres liv var et ganske kaotisk af slagsen, som “nok også kommer med i bøgerne”. De har sammen skrevet serien om Nelson og hans familie, som blandt andet tager til Rom i den ene bog. Den læste han nemlig op fra. Der var mange børn til stede og han var virkelig god til at spørge dem undervejs, og særligt god til at lave forskellige stemmer til forskellige karakterer. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil komme til at anbefale bøgerne om Nelson mange gange de kommende år til både bibliotekslånere og venner med børn." 

Læs hele beskrivelsen fra dagen på Vanløse Kulturstation fra bloggeren: "Ord fra en bibliofil" her.

PS: Telefonen overlevede takket være overboens lyn-ris! Og scenen kommer med i næste Nelson bog, som vi er i gang med (imens vi venter på at næste nummer i Kaos i familien-serien: "Nelsons Jul" rammer jule-biblioteket!)

onsdag den 11. oktober 2017

Hul igennem - anmeldt på Bogoplevelsen


HUL IGENNEM: OM AT FÅ NY FRISURE

Hul igennem, Line Leonhardt, Bogoplevelsen
Anmeldereksemplar
Line Leonhardt har (endnu en gang) begået en fin lille roman.
Mads har en drøm om at blive rockstjerne, og sådan en rockstjerne gør sig bedst med langt hår. Men en dag taber han et væddemål til sin onkel Alberto (der (selvfølgelig) lige er blevet løsladt), så Mads skal en tur i frisørstolen. Hos den sexede Karina med de store, bløde bryster og de stramme jeans. Det bliver ikke den eneste tur til frisøren, for Alberto øjner muligheder, og Mads vil gerne invitere Karina med sit sin gennembrudskoncert, mens han nyder at få vasket sit hår. Gennembruddet lader vente på sig, når bandet består af tre medlemmer, hvor to af dem hellere vil ryge smøger og drikke øl fra skabet end at øve. Skuffelserne står i kø, men Mads driver sig selv, sit band og sin onkel frem med en ukuelig kampgejst. Ikke nødvendigvis til succes, men måske mod et håb.
Leonhardt skriver godt. Virkelig. Specielt slutscenen er magisk. Man kan fornemme den krispe decemberluft, se ånden, der pulserer ud af drengenes munde, høre deres glædeshyl og lugte cigaretrøgen. Og man får lyst til at drikke billig gin-vodka sammen med dem for at fejre deres første gig. Hurra for det.
“Hul igennem” er en klassisk Fupz-fortælling med et værksted, en småkriminel mand, en håbløs mor og en ung dreng med en drøm og en spirende (håbløs) forelskelse. Værkstedet er i dette tilfælde frisørsalonen, den småkriminelle mand er onklen, moderen træder ikke i karakter og føjer onklen, og den unge mandlige hovedperson med rockstjernedrømmen og forelskelsen er Mads. Der er også tilsat et brunt værtshus og et par venner. Det er, som har Leonhardt fulgt en Fupz-opskrift, der tidligere har resulteret i “Pragtfuldt, Pragtfuldt”, “Jeg er William”, noveller som “Tennis” eller “Læreplads og serien “Bankerot”. Men det skal ikke på nogen måde være en kritik af Leonhardt – tværtom. For hun mestrer opskriften til perfektion og tilfører sit eget præg, så bogen får lov at stå stærkt alene. Dirrende af vigtighed, humor og sprogligt overskud.
Det er i sandhed en god bog til undervisningsbrug. Den er kort, den er vedkommende og der er fortolkningsmuligheder. Så behøver dansklæreren faktisk ikke mere for at lykkes med litteraturlæsning i selv de mest læseforskrækkede klasser.
Læs “Hul igennem” af Line Leonhardt, hvis du 
  • er dansklærer 
  • er en dreng omkring de 13 år 
  • søger en let med god bog til undervisningsbrug. 
Det er en dejlig lille bog, der fortjener at blive læst. Alene og i fællesskab. 
Line Leonhardt, “Hul igennem”, Calibat, 2017, set til kr. 149,95

Læs eventuelt denne anmeldelse af Hul igennem fra Bogoplevelsen på sitet her.

Tak for de flotte ord fra Bogoplevelsen! 

mandag den 2. oktober 2017

Clairvoyant brevkasse & Jagttegn






Forfatter: Cecilie Rosdahl

"Kære lånere, skriv med John. Det hjælper. Clairvoyant Brevkassen blander skønlitteraturens humor og æstetik med svar fra den åndelige verden.

Clairvoyantbrevkasse.dk er et website inspireret af ugeblads-clairvoyanten John, som bl.a. optræder i ungdomsromanen "Jagttegn" af Line Leonhardt. 

Ved at bruge kommentarfeltet kan man stille spørgsmål til Clairvoyantbrevkassen, som så vil blive besvaret og lagt op på sitet."















Jagttegn er udkommet på Forlaget Calibat. Læs mere på forlagets side her.

søndag den 1. oktober 2017

PlotCast - Nikolaj Scherfig

Denne måneds PlotCast er med Nikolaj Scherfig
“Noget af det man virkelig lærer på den hårde måde når man skriver film og tv, det er at det handler virkelig om det gode samarbejde, både med producenter og instruktører og andre medforfattere.”
Nikolaj Scherfig har skrevet til film og tv i snart 28 år. Senest har han bl.a lavet Heartless, julekalenderen Den anden verden og ikke mindst Broen, hvis fjerde og sidste sæson kommer til foråret.
Vi snakker bl.a om TV som holdsport, om vigtigheden af det gode samarbejde og hvordan man sikrer det, om deadlines og benspænd – og om at efterlade sorte huller i et treatment.
“Man skal planlægge meget, men man skal også lade der være plads til at der sker ting undervejs.”
Tak til Malene Kirkegaard og Palle Schmidt for PlotCast!

lørdag den 23. september 2017

Hul igennem

"Føj! Du stinker af frisør," griner Asger og rækker ud efter mine smøger. Han ser vildt stenet ud.
"Shit, det blev sent i går."
"Okay, gutter." Jeg er alvorlig nu.
"Jeg kom til at sige, at vi har et job på PUB 42."
"Seriøst?" Sigurd griner. "OS?"
Et væddemål mellem Mads og onkel Alberto sender Mads til frisøren. Her bliver Mads klippet af den hotte frisør, Karina, som han straks bliver vild med. Men Mads er ung og usikker og ved ikke rigtigt, hvad han skal gøre for at score hende ... 
En historie om at være ung og få hul igennem.
Udkommer på Forlaget Calibat, oktober 2017 
Forsiden er lavet af Palle Schmidt