Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

søndag den 20. marts 2011

Klumme – Står der idiot på ryggen af mig?

Der var en gang en meget cool T-shirt, hvor der på forsiden stod: ”Står der idiot på ryggen af mig?” og på bagsiden stod: ”Idiot”/ ”Idioterne.” Som en reklame for Von Triers film: ”Idioterne.”
Jeg forsøger på bedste vis at lære min datter, at andres tøj og udseende er ligeså normalt som vores. Også når man er i svømmehallen. Men jeg bliver alligevel ret forundret, når jeg ser længere digtsamlinger på ryggen af en 40+ kvinde, der får Piet Heins digte til at virke som pixibøger i sammenligning.
Om skrifttypen var Times New Roman eller Calibri ved jeg ikke (man vil nødigt værre en af dem, der stirrer), men det var ret tydeligt at se, at her er vi en del over skriftstørrelse 14, og der er både anvendt fed skrift og skråskrift til at tydeliggøre det ret åbenlyse – Dette er ikke en bog, dette er tekst, som plejer at være i en bog, men nu er skrevet på ryggen til evigt minde om?
Ja, det er så her, jeg er sat ud af spillet, for tekstmængden er så stor, at jeg ikke har en chance for at lure i det diskrete, hvad mon kvinden havde valgt til at stå skrevet på hendes ryg til evigt eje.
Jeg gætter: ”Tiger, tiger, burning bright…?” Næppe. Hvem ville dog finde på det? En engelsklærer 60+?
”Der findes to mænd i verden…?” Måske. Der var noget sorg at spore på hendes kvindes højre hæl.
”Husk, at leve, mens …” Helt sikker ikke. Den tekst er alt for kort.
Måske et selvskrevet digt til minde om hendes afdøde hund, Delle?
Eller en ode til hendes farmor, Ruth, der altid havde mærkeligt tysk slik i små fedtede plastikdåser?
Nu nærmer vi os.
En agenda til andelsboligforeningens generalforsamling (ville passe med længden inkl. de mange punkter under eventuelt.) Helt sikkert! En dosmerseddel?
Da vi har svømmet en del baner passerer vi en mand, der tager en slapper i børnebassinet. Han holder fast i kanten med hænderne, så nakken er til frit skue. Her er der ingen problemer med at læse teksten. Et Dannebrogsflag og så et eller andet – bla bla Fædreland. Knap så originalt, som hvis det havde været en illustration af en pakke Kellogg’s Frosties og så ordene Fædreland, eller en tegning af Dannebrogsflaget og så teksten – Favoritmorgenmad anno 2011.
Og imens jeg har meget travlt med at kigge på alle de mange kropsudsmykninger, er der sikkert nogen, der kigger på mig og tænker. Tænk, hvor er hendes arme dog tynde i forhold til resten af kroppen. Hvorfor har den kvinde ikke en eneste Tattoo? Gad vide om hendes tæer kan gå i krampe? Og mon hendes øjne fejler noget, siden de hele tiden skæver til højre side af bassinet?
Da vi forlader svømmehallen, er jeg klogere på en ting. Verden er et mangfoldigt sted.
Det vil være lige så sjovt og spændende at gå i svømmehallen – også om 30 år. Næsten som at gå på biblioteket. Og så må jeg må se at få opfundet en svømmelæsebrille, så jeg bedre kan læse de andre mennesker, og deres Tattoos.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar