Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

fredag den 8. april 2011

Klumme - Alenemor nej tak!

"Mor, det er meget bedre, når far også er her!", bliver der sagt, imens jeg sidder i bilen på vej mod børnehaven, i rimelig god tid, men alligevel i sidste øjeblik. Sagen er den, at min ældste datter skal i skoven i dag med børnehaven og derfor skal afleveres inden 8.15 (og nej, det er på ingen måde tidligt). Og jeg har i den travle morgenstund glemt, at børn er børn, og at børn ikke er voksne. Jeg har vist sagt noget med en tandbørste på den dumme måde, og nu sidder min ældste datter i bilen og ville faktisk meget hellere have, at det var hendes langt mere rummelige far, der var på banen. Og det straffes jeg for, naturligvis. Og imens den yngste datter blot råber et meget veltilfreds: "Hej!", og Frederiksberg suser forbi med 50 km i timer, tænker jeg, at det her med at være alenemor, det er faktisk slet ikke noget for mig.
Den kroniske angst for at mobilen skulle være løbet tør for batteri, at man glemmer nøglerne og ikke længere kan låse sig ind med to trætte børn på armene, blandet med stilheden, når fire bliver til tre, maden der ikke længere springer ud af køleskabet igennem røg og damp op på tallerkenerne og pigernes savn efter deres far er ret klare parametre for mig. Alenemor, nej tak!
Heldigvis er det kun, imens at faderen erobrer New York, at jeg må nøjes med mit tv og min avis som gæster til aftenkaffen. Og netop her er der sket noget banebrydende, imens hr. far er bortrejst. Poul Nesgaard har nemlig optrådt for sidste gang i dansk fjernsyn (erklærer han i et talkshow, forleden), og jeg får nyheden om dette via min morgenavis, som jeg netop har læst. Og netop TV er et emne, der optager mig meget i disse dage. Ikke mindst via Ane Cortzens program TVTVTV og tv-programmet, Debatten i går, er jeg ved at spore mig ind på følgende afgørende spørgsmål. Hvad er godt TV? I min lange karriere på DJH gik det på 24 timer op for mig, at jeg elsker at skrive. At jeg ikke kan leve uden at føre tanker ned på papir - i en eller anden form, og at jeg virkelig holder meget af nyheder, der har en politisk vinkel. Georg Metz nævnte i gårsdagens program, at Tv-programmerne pt. taler ned til folk, og at han skuffes. Selv savner jeg folk af hans kaliber, der ville tage tjansen med at læse nyheder op. Nu håber jeg, at Georg dukker op i Nyhederne i aften, med Poul Nesgaard som gæst, imens jeg venter på manden i mit liv, pigernes far kommer hjem fra N.Y.! Og så lover jeg ikke at sige det med tandbørsten på den dumme måde, imens.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar