Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

onsdag den 27. april 2011

Klumme - Cand.perler og modelervoks?

Når man afslutter uddannelsen i børnehaven, modtager man naturligvis et diplom. Uden at afsløre ECTS pointtal, tør jeg love, at det ikke er småting, der er nævnt på arket. Således kan jeg nu erfare at min ældste datter er uddannet - cand.perler.og.modelervoks. En udmærket titel til en femårig. Men hvad diplomet egentlig betyder, er straks sværere for hende at forstå. For nok er hun den lykkelige ejer af et diplom, og der var disco-dans på legepladsen og slik og saftevand, og vi er da alle enige om, at det bliver meget spændende for hende at gå i skole, men til trods for de mange anstrengelser og lederens rørende tale, var det aligevel uklart, hvorfor vi skulle holde en fest i dag.

Stemningen var presset da vi ankomer til børnehaven. De forældre, der skulle filme ceremonien havde sat sig forrest og spærrede egentlig udsigten for de resterende. Den gruppen, med vuggestuebørn, hvor det at skulle troppe op imellem kl. 18:30-19:30 betyder en del moslen rundt sad lidt længere tilbage. Her, hvor væltede stole på de tidspunkter i talen, hvor det hele bliver meget smukt og  talerens stemmen afslører, at der er store følelser på spil, er naturligt. Panikken imellem de sikre hænder hos mor og til den altid distræte far og i luften - et aktivt barn, der ikke tager hensyn til, om man må nusse fremmede kortklippede mænd i håret med en bananmoshånd eller ej?
Os trætte på de bagerste rækker, der mødes mindst to gange dagligt. Først i vuggestuen. Og så på den anden side at det hyggelige hvidmalede stakit, der grænser op til storesøster i børnehaven. Dem, der glemmer kameraet. Og husker gaverne til pædagogerne på de forkerte dage. Dem, hvor ordet søvn stikker alle andre goder.

Og således forsvinder storbørnsgruppen fra børnehaven fra på mandag. Og hvis det ikke lige var fordi at vores ældste datter skulle begynde på en helt nystartet skole i kommunen. Her hvor SFO ikke begynder før august, hvor kun lederen pt. er ansat - eller måske bliver den nye white swan på det, som hun kalder Den Kongelige Balletskole, hvor største øjeblik indtil videre har været at have klokkeblomstbadedragten på i to timer (uden at man skulle have en trøje ud over) og Hallo Kitty sutsko på, imens man måtte lege med balloner, inden prøverne. Og med den afslørende replik: ”Mor, jeg gik videre”, efter to timer senere i balletland, afslørede en del fredage i selskab med x-factor.
På diplomet stod mange spidskompetencer, som børnene, alle som en, havde opnået. Og selvom min datter var blevet syg på premieredagen, og derfor ikke kunne spille den egne opfundne rolle som ”lyserød musketér” i den afsluttende teaterforestilling i børnehaven, kaldet; ”Det mystiske teater”, hvor en fællessang gik på melodien ”I en kælder sort som kul” og bla. Indeholdt fraserne: ”Dæmoner er drevet væk, af de gode kræfter” og ”både stor og lille, man må ikke drille.” Så stod det også på diplomet. Lige over pinden - kan selv klare toiletbesøg. Vigtige egenskaber, bestemt.

Og imens jeg får afleveret gaver ti to af fire pædagoger (som den eneste forældre – idet de andre forældre jo ved, at vi først deler ud fredag) og får givet lederen en krammer, hvilket hun med sit ret lukkede kropssprog ret tydeligt forinden har signaleret, at hun ikke var interesseret i, og at det rent faktisk var en hånd, som hun stakte ud, og som jeg næsten overså, men som jeg i min iver tænkte: "Den hånd er bare stukket ud, fordi kvinden er genert", men som jeg på lederen efter krammeren kunne mærke slet ikke var genert, men rent faktisk mente, at vi var på hånd. Ikke krammere.
Og imens jeg får pakket min ældste datter sammen, idet yngste datter forinden er kapituleret sammen med far, og er kørt hjem, tænker jeg, at jeg, selv om jeg har været i børnehaven ofte, slet ikke kender koderne til diplom-fester-i-børnehaveregi. På samme måde som min ældste datter ikke kender til koderne, der hører til ordet skolebarn, men er ret meget med på børnehavekoderne og nu er blevet cand.perler.og.modelervoks.
Og imens hun gør sig klar til fire festlige dage som white swan, gør mig klar til fire lynshoppedage i magasin. Noget skal man jo lave i ventetiden. Imellem børnehaven og skolen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar