Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

søndag den 17. april 2011

Klumme - Det sku´ vær´ så godt (med økomælk), men så det faktisk skidt.

I dag sættes køerne på græs, og Roskilde er i dag gået i økomode. Og imens den københavnske befolkning drager af sted – for at se på køer og få en vaskeægte naturoplevelse, har jeg købt min sidste liter økologisk mælk.
For jeg bliver slemt skuffet hver gang, jeg køber dette produkt. Jeg bliver skuffet på den barnelige måde, hvor man synes, at det er møguretfærdigt, og tænker: ”Hvorfor sker det altid for mig?” og ”Er det vel rimeligt, at… ”, imens man bander og svovler og sparker hårdt til opvaskemaskinen, der svarer igen med et blåt mærke på foden, lige inden sandalsæsonen er begyndt.
Sagen er den, at mælken ikke skummer, når man pisker den, når den er økologisk – og når den ikke skummer, så kan jeg ikke lave en café latte. Efter mange års træning har jeg lært, at man skal piske mælken, når den er kold (hvis man så efterfølgende varmer mælken i en mikrobølgeovn – 20 sek.), inden man laver et grantræ, eller et hjerte.
Her skal det vist lige nævnes, at jeg dumpede i de praktiske prøver ved udførelsen og serveringen af to kopper latte på ”Konrad” med bemærkningen: ”Her sætter vi en ære i at lave en kop kaffe.” Og imens kaffe kynisk blev hældt i vasken og jeg mistede det job, som jeg var til casting på (en svær rolle som bartender) gik jeg skuffet ud og tænkte: ”Måske er det mig, der bare er en virkelig dårlig barista?”
Imens dagene gik, slog jeg mig selv i hovedet med tanker om det kommunefarvede hår – blandt søde frisører kaldet fint skandinavisk hår, blandt onde, fehår. Onde frisører i øvrigt er kusiner til onde sminkører set ved reklamefilmsoptagelser - hvor også replikken: ”Du trænger virkelig til en hudpeeling” faldt som et angreb fra luften imod mig og mine grønne arméer, 5 minutter inden optagelsesstart.
Det var her jeg besindede mig, idet jeg selv tænkte noget i retning af: ”Hej, med dig selv” og med et Woody Allensk glimt i øjet tænkte jeg: ”I hvert fald ligner jeg ikke en polsk luder som dig” og smilede til den søde sminkør og sagde: ”Det tror jeg virkelig, du har ret i, kan du mon hjælpe lidt ved at sminke mig” og 5 min. senere fulgte op med bemærkningen: ”Hold op, hvor er du bare dygtig”.
Det er faktisk urimeligt, at jeg - selv når jeg forsøger at få mig selv en god kop kaffe, ikke kan nyde den, fordi jeg har været et godt menneske og købt ØKOLOGISK mælk. Til daglig slås jeg med verdens ringeste kaffemaskinebrygger, som ikke bare signalerer 80´erne og fungerer dårlig, den skal også have skiftet en dims og en dut konstant, og er derfor ikke tilgængelige lige nøjagtigt, når man lige præcis ikke kan forestille sig at kunne leve videre, hvis man ikke får den KOP KAFFE NU!
Og som følge deraf må jeg begynde at sætte en stor falsk glæde ved en dejlig kop te. Det sku´ være´ så godt for dyrene og kroppen og Roskildes borgmester, men så er det faktisk skidt for mig, når jeg ikke kan få mig en kaffe latte. Velkommen på græs, I kære øko-køer. PS: Behold mælken for jer selv!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar