Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

lørdag den 2. april 2011

Klumme - pølseproblematikken?

Under generalforsamling i andelsforeningen, hvor vi bor, sad jeg forleden aften og morede mig. Idet generalforsamlingsmøder ofte er både kedelige og lange havde jeg taget en ellers ret forbudt drik med mig ned i midten af det store lokale. En vaskeægte dåsecola. Jeg husker de sidste generalforsamlinger og nævner her et par af sidste års interessepunkterne. Skulle andelsforeningen have: Nyt tag, tilladelse til måtte have husdyr, flere sportskanaler, altaner, et nyt gård-look?
Under det store punkt – tag, gik der for alvor festsnak i den for den del af medlemmerne, der arbejder i bank- og i erhvervsmæglerbranchen. Ejendommen er tidligere en lejebolig for ansatte i Nordea, så vidt vides. Imens jeg sad og ikke forstod et muk, men fakede, at jeg da også havde holdninger, blev diverse lånetypers fordele gennemgået i så hastigt et tempo, at jeg, selvom jeg ikke rigtigt havde sagt noget under hele debatten, blev utrolig tørstig. Dengang blev mødet til to aftener og en ekstra generalforsamling. Og et nyt tag til foreningen!

Under dette års generalforsamling var der de sædvanlige forskelligartede beboere til stede.
Der var det sædvanlige let-påvirkede par, der sad på bagerste række og ind imellem sagde: "Kan I ikke tale lidt højere?" (uden dog at overveje den mulighed, at de kunne flytte tyve rækker længere frem i lokalet). Der var dem fra bankbranchen i blå skjorter. Der var de ældre, der havde boet her meget længe (og måske havde, måtte spendere hele 31.000 for deres andelslejlighed og nu følte, at det hele var meget strengt). Der var håndværkerne og de mænd med hænderne skruet rigtigt på, der kunne tale lidt med om to-strengs systemer indenfor radiatorer. Der var hende, der havde brækket benet under et styrt i kælderen og som af helt naturlige årsager gerne ville have bedre lysforhold i kælderen. Der var dem, der snart skal flytte og gerne vil have en høj andelskrone, og dem der gerne ville bo her længe. Der var børnefamilierne - og det er da dejligt, at I bruger gården, men det ville også være dejligt, hvis børnenes cykler kunne stilles pænt og ikke fælde de andre. Der var dem, der lige har lavet nyt køkken og bad. Og dem, der har boet med samme indretning som dengang i 30´erne, hvor bygningen blev bygget. Der var dem, der via deres job i banken havde været heldige at få en billig lejebolig, og der var IKKE dem, der havde indset at finanskrisen kom buldrende og at andelsmarkedet var på vej ned og derfor havde solgt til maksimal pris, og nu boede i den hvide by i Valby. Der var unge. Der var ældre. Og der var ingen hunde.

Under det store tunge punkt om andelsforeningen skal investere i nye vand- og varmeanlæg under dette års møde, kom det frem at to medlemmer af bestyrelsen var involverede i det som fremover bliver omtalt i denne klumme som pølseproblematikken. For at gøre det klart for os andelshavere hvori konflikten bestod, havde vores formand (der er en habil kunstner og galleriejer) lavet en udførlig tegning, som han refererede til, imens han fortalte: "Det er jo både vigtigt med det øverste rør, hvor overboens lort kommer ud", og imens jeg lo lidt for højt, fortsatte han: "Men det er også vigtigt med det nederste rør, hvor ens egen lort kommer ud."

Tvisten var opstået, fordi de to medlemmer af bestyrelsen var i tvivl om, hvem der hæftede for den del af faldstammen, hvor problematikken var opstået. Hvor det ene bestyrelsesmedlem mente, at man hæfter for egen lort (det nedadgående rør), mente det andet bestyrelsesmedlem, at man hæfter for andres lort (det opadgående rør). Og idet denne tankegang om at hæfte for andres lort var så metamorsom kunne jeg næste ikke holde fokus under afstemningen. En halv timer over tid nåede vi igennem mødet. 45 for og 44 imod projekt vand- og varme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar