Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

lørdag den 25. juni 2011

Klumme - Jeg spiller ikke med køleskab, men måske burde jeg?

Jeg skød en skævert og derfor tabte mit hold den vigtige position at være ”inde” dengang, hvor vi spillede rundbold. Vi måtte igen ud i marken og gribe bolde og håbe på, at de andre også skød en skævert, eller ville blive grebet ud. Vi spiller med to døde.

På den skole hvor jeg arbejder, spiller man ikke med køleskab. Oversat til dansk betyder dette, at man i spillet ikke kan gemme på befriere. På min gamle skole var der et rum, der hed ”Hyggeren”, og der hed stikbold af en eller anden årsag jægerbold. På den skole var der en dreng, der i hver pause skreg: ”ER DER NOGEN, DER VIL VÆRE MED TIL SKOVSTRATEGO?” Og uden at ane hvad legen gik ud på, var jeg vidne til denne daglige råben om skovstratego. Jeg arbejdede der i en periode på et par år - plus det løse.
Her lærte jeg at afkode. At afkode børn, og at afkode voksne. Der var en lærer, som jeg stort set ikke talte med i den tid, jeg var ansat. Det var egentlig okay. Jeg vænnede mig til bare til, at hun ikke rigtigt orkede at tale med mig. Ind imellem sagde jeg: ”God morgen”. For det meste smilede jeg.

Det er ret svært at afkode, tænkte jeg, når hun ikke lige orkede at sige hej til mig.
På en anden arbejdsplads, på ”Det Kongelige Teater”, var der hilsepligt. Det kunne jeg godt lide. Uanset grunden til, at man fik lov til at færdes på de lange gange og omkring de blå sofamiljøer smilede og nikkede man, når man mødte nogen på sin vej.  Her anvendte jeg min vel udviklede pragmatiske kompetence iført sminke, hat, paryk og ind imellem kjoler, der får Lunas telt fra Bamse og kylling til at virke som et cigaretrør.

Det er ikke så let at navigere sig rundt i verden, for vi har alle en helt præcis oplevelse, som andre mennesker så skal afkode. Netop dette med at kunne afkode bruger jeg en del tid på i disse dage. Ikke fordi jeg har særligt lyst eller anser det for at være min spidskompetence, men fordi jeg igen og igen havner i nye ukendte situationer og ret hurtigt må finde en måde at håndtere de andre implicerede og min egen opfattelse af verden på, på et splitsekund, herefter vælge den rigtige løsning, ofte formuleret mundtligt.
Her er sidste uges hændelser – set ud fra min tågede synsvinkel.

Mandag opdagede jeg, at min datter havde slået to af sine tænder og måtte haste af sted til tandlægen mandag morgen. ”Bruger du tandtråd?,” lød det høfligt, men spidst fra tandplejeren rettet mod min ældste datter. Ny kode, tænker jeg. Tandlægen går uden om mig, direkte til kilden. ”Åh, det er min dårlige samvittighed,”  forsøger jeg. Denne plade spiller jeg hvert halve år hos egen tandlæge, og den plejer at gå rent hjem. Jeg har blå øjne og kan se ret uskyldig ud.
Tirsdag snupper jeg en flåt ud af min datters lyse lokker. Morale: naturen er flottere på tv, end i håret. Samme dag modtager jeg et brev om, hvordan man bruger tandtråd. I brevet er også en tandrenser. Ok, point taken. Ny regel, tænker jeg. Jeg vil fremover bruge tandtråd hver aften. Og faktisk går det fint med projekt tandtråd. Hver dag kigger jeg med et vurderende blik på mine tre forskellige pakker med tandtråd. Jeg holder mest af ”Colgates” – den fede, 5 meter, med den underlige eftersmag.

Onsdag kører jeg lige en i en VW Golf og får lavet en bilskade på en fremmed mands bil og min egen. Inden jeg har nået at afsende anmeldelsen af min datters tandskade, er jeg igen i kontakt med forsikringsselskabet. Den billige, med den høje selvrisiko.
Torsdag har jeg mistet stemmen og får en mærkelig dialekt tilkoblet stemmetabet. Nu er jeg for en kort periode bornholmer. Her tænker jeg på, at de både til landsmødet, men også i al almindelighed må have noget med halsen på Bornholm. Næste gang jeg møder Krølle Bølle, vil jeg råbe: ”SÅ TAG DOG EN HALLS, KRØLLE BØLLE!”

Bedst som jeg tror, at ugens dramaer må være veloverstået, får jeg et chok, da jeg fredag morgen kl. 7.05 bipper min bildør åben. Af skræk for at der er et dyr inde i bilen eller en indbrudstyv inde i bilen, skriger jeg højt ved lyden af forrudens knuste glas, der rammer både jorden, og også inde i bilen.
I nattens løb har en venlig sjæl tænkt på, at der var ret beskidt inde på gulvet i bilen. Og idet man jo ikke må støvsuge andres folks biler uden at spørge om lov, har han/hun tænkt, at man jo så bare kunne smadre ruden. Herved behøvede jeg slet ikke at støvsuge, for det ville Bent Bekker Auto jo gøre, når de skulle skifte min rude. Så pyt med, at det ikke var forruden med de 5 stenslag fra efter året ture Frederiksberg-Birkerød t/r, eller at det var i samme omgang.

Og således skulle ugens hændelser nå en ret udramatisk afslutning med disneysjov og slikpose. En pakkeløsning.
I firserne piftede man cykler, og imens vi fejrer midsommeren - og pigekoret synger sommeren ind, er jeg nu ved at afkode, hvilke forsikringspapire, der tilhører hvilken skade. Jeg burde nok spille lidt mere med køleskab. Altså vente med at anmelde skaderne, indtil jeg havde sovet på det og en ny skade kunne tilskrives den gamle. På den måde kunne jeg indløse det hele med en befrier? Fremover spiller jeg med køleskab!

mandag den 13. juni 2011

Klumme – Pinseforsamling og varmtvandteorier?

Til aftenens møde – en ekstraordinær generalforsamling i min andelsforening var stemningen fra begyndelsen på kogepunktet. En andelshaver og en udsendt fra firmaet, Gaihede - der skal varetage vandinstallation og dirigenten kom op at toppes. Det blev dog afklaret, at Ole Bangs fuldmagt duede trods den manglende underskrift. Ole Bang, var så at sige Ole Bang - via kopi af hans pas, en sms og mulighed for en live-opringning. Det var tydligt for os at forstå, at Ole B. tilhørte den del af nejsigerne, der havde indkaldt til mødet. At en fuldmagt er en fuldmagt bevises ved selve underskriften lød det fra formanden med replikken: ”Den kan jo skrives på bagsiden af en pakke Cornflakes.” Ret morsomt - for dem af os der syntes, at det var ret morsomt.

Der blev talt demokrati fra første færd. Advokaten orienterede om forskellen på simpelt flertal og to-tredjedelsflertal. På publikumspladserne var der folk, der spillede 7 kabale på Ipad´en, dem der blundende, og så var der kvinden bag mig, der prustede og stønnede. Selv var jeg optaget af at få noteret detaljer til denne klumme. Ord, sætninger og stemninger. På den måde undgik jeg også at være fysisk påvirket af selve mødet, idet jeg hele tiden havde en metareflektorisk tilgang til, at jeg nu for anden gang skulle tilbringe det, som advokaten gentagne gange kaldte en ”sommeraften” i selskab med foreningens mange forskelligt tænkende beboere.
Aftenens tema var en genbehandling af forslaget fra sidst. Det krævede, at manden fra Gaihede var mødt op endnu en gang. I vores andelsforening har vi en liggende varmtvandsholder – hvilket skabte et, for de fleste uforståeligt, smil på manden fra Gaihedes læber under udredelsen af foreningens problematikker vedr. varmt vand. Jeg forestiller mig, at det vil svare til at bytte rundt på konge- og dameside for en kongelig skuespiller. Let at se moroen i situationen, hvis man er klar over teorien! Jeg forstod ikke teorien!

Der blev talt om kobberrør, galvaniserede rør og tæring på faldstammerne. Sætninger som ”… løbende partiel udskiftning af rør”, ”Pressfillings”, ”Hydraulisk værktøj”, ”Strømpeforing”, ”Vådrumsmembran”, ”Synergieffekt” og ”Besparelser på det personlige plan” and what not… fløj fra talerstolen imod mig som et meget tungt vattæppe. Hvad angik besparelserne på det personlige plan, var teorien mere klar for den enkelte andelshaver. Denne kom fra en af disse grupper:
1)      Børnefamilierne. (Der gerne vil tilgodese gårdens ve og vel og ofte er aktive på gårddage)
2)      Dem, der lige har købt lejlighed.
3)      Dem, der gerne vil sælge.
4)      De ældre, med gardiner i køkkenvinduerne.
5)      Dem, der har boet her siden starten af foreningen i 2003. Dem, der har købt deres lejlighed ret billigt.
6)      Bankansatte, idet ejendommen er en tidligere ”Nordea-leje-ejendom” er denne gruppe ganske stor. Og det er heldigt, idet denne gruppe kan snakke med, når spørgsmål drejer sig om lånetyper etc.
7)      Unge par.
8)      Kvinder - med kraft og saft.
9)      Bestyrelsen og sympatisører.
10)  Nej-gruppen.
11)  En gravid.

Afbud fra:
12)  Det let påvirkede par, der ellers plejer at sidde på bagerste række og råber: ”Kan du ikke tale lidt højere, jeg kan ikke høre dig?”, og som tager det ilde op, hvis man foreslår, at de skal rykke tættere på.”
13)  Ex-ejendomsmægleren (der ofte har oversat, hvad de voksne taler om, for mig.)
14)  Gårdudvalget.

Manden fra firmaet forklarede og fortalte. Han var ydmyg, høflig og tålmodig. En fin mand i blå skjorte fra et firma, der også lavede vores tag. Uden efterfølgende klager fra foreningens side. Jeg undlod at fortælle om de to håndværkere, der sad med røg en ulovlig krudtstang inde i deres lastbil og holdt regnvejrssiesta – en efterårseftermiddag under vores tagudskiftning. En større udskiftning der varede lidt over et år. Som manden fra firmaet sagde: ”Der kommer ikke til at stå folk i jeres lejligheder, uden I ved det.” Og så kom der smil og grin fra publikum. Endelig. Det er jo både sjovt og hyggeligt at være til generalforsamling. Kun den ældre kvinde bag mig mumlede: ”Ehjjj, jeg bliver bims i bøtten.”

Da manden fra firmaet nævnte, at fra i dag og til de ville slippe sagen, ville der gå 6 år, blev jeg dog noget træt ved tanken. Selvom processen er kortvarig og de sidste 5 år ville være gennemgang etc. synes det dog som et langt projekt. Uden bad og toilet, uden adgang til vand. Med to små børn er det ikke så festlist at skulle i gården konstant. Jeg planlægger at være bortrejst til fjerne eksotiske feriemål til den tid. Jeg tager min mand og mine piger med! Til gengæld kan vi så glæde os til at kunne få varmt vand på 10 sekunder, når vi står i bruseren og en personlig vandmåler og meget mere.
En kvinde panikker og beder om ordet.

Kvinde: ”Muligvis skal der bruges ret mange fliser, hvis jeg selv skal sætte nye fliser op. Jeg arbejder til daglig med EDB.”
Mand fra firma: ”Nu kender jeg jo ikke lige præcis dit badeværelse.”
Kvinde: ”Nej, det håber jeg da ikke.”
Kvinde: ”Eller… Du kan da godt komme …”
Kvinde: ”Hvor skal min sanitet så stå? Jeg er jo ikke så interesseret i at få det ind i stuen.”

Kvinden henstiller til at andelsforeningen konsoliderer sig… Formanden svarer, at det jo svarer til: ”At brænde pengene eller at kaste dem ud af vinduet.” Herefter kommer en længere debat – en art bankbattle med snak om lånetyper etc. Ligeledes tales om den triste situation i AB på Duevej. En situation ingen ønsker.
Undervejs er der en del snak fra publikum – de glade andelshavere. En ung kvinde ser lidt skræmt ud, men vover sig ud i et spørgsmål, der afsluttes med afsløringen af, at dette her er hendes første generalforsamling. Igen er der latter fra andelshaverne – der er placeret tungt på de til dagen opstillede skalstole – de skalstole, der ligner 7´eren eller myren, og så alligevel slet ikke. Stolene er indkøbt til den skole, hvor generalforsamlingen afholdes. De er orange og hvide. Skolerne har for længst opgivet at have designermøbler. Desværre.

Endnu en bankbattle opstår og jeg ser mig lidt omkring i lokalet. Hvem er mon disse mennesker, som jeg tilfældigvis deler økonomi med? Stemningen bliver igen spydig. ”Nu er jeg lige så ubehøvlet, som du er!” truer en andelshaver vores formand. Vi er tæt på afstemningen og stemningen er på kogepunktet. Nu til afstemningen. Endelig. Resultat: 44 for, 38 imod og så nogle blanke. Forslaget bliver godtaget. Jeg ser frem til fællesbad i gården - i opstillede huse, at løbe ned med min 5 årige datter, der aldrig har mere end to minutter før, at det er for sent (med min 1½ årige på armen). Et fælles opstillede køkken i gården ved juletid og alle andelshavere – hver med sin and i en meget lang kø. Mit toilet og håndvask placeret i stuen, køkkenskabe i soveværelset. Så kigger jeg efter midlertidig bolig imens. Måske i New York? San Fransisco? San Diego? Når jeg vender hjem igen, kan jeg glæde mig til varmt vand på ti sekunder, et dødsmart nyt væghængttoilet og andre ting, som her i finanskrisen bare ikke kan undværes. Glædelig 2. pinsedag.
Ps. Jeg ønsker mig ikke skalstole til min fødselsdag!