Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

mandag den 13. juni 2011

Klumme – Pinseforsamling og varmtvandteorier?

Til aftenens møde – en ekstraordinær generalforsamling i min andelsforening var stemningen fra begyndelsen på kogepunktet. En andelshaver og en udsendt fra firmaet, Gaihede - der skal varetage vandinstallation og dirigenten kom op at toppes. Det blev dog afklaret, at Ole Bangs fuldmagt duede trods den manglende underskrift. Ole Bang, var så at sige Ole Bang - via kopi af hans pas, en sms og mulighed for en live-opringning. Det var tydligt for os at forstå, at Ole B. tilhørte den del af nejsigerne, der havde indkaldt til mødet. At en fuldmagt er en fuldmagt bevises ved selve underskriften lød det fra formanden med replikken: ”Den kan jo skrives på bagsiden af en pakke Cornflakes.” Ret morsomt - for dem af os der syntes, at det var ret morsomt.

Der blev talt demokrati fra første færd. Advokaten orienterede om forskellen på simpelt flertal og to-tredjedelsflertal. På publikumspladserne var der folk, der spillede 7 kabale på Ipad´en, dem der blundende, og så var der kvinden bag mig, der prustede og stønnede. Selv var jeg optaget af at få noteret detaljer til denne klumme. Ord, sætninger og stemninger. På den måde undgik jeg også at være fysisk påvirket af selve mødet, idet jeg hele tiden havde en metareflektorisk tilgang til, at jeg nu for anden gang skulle tilbringe det, som advokaten gentagne gange kaldte en ”sommeraften” i selskab med foreningens mange forskelligt tænkende beboere.
Aftenens tema var en genbehandling af forslaget fra sidst. Det krævede, at manden fra Gaihede var mødt op endnu en gang. I vores andelsforening har vi en liggende varmtvandsholder – hvilket skabte et, for de fleste uforståeligt, smil på manden fra Gaihedes læber under udredelsen af foreningens problematikker vedr. varmt vand. Jeg forestiller mig, at det vil svare til at bytte rundt på konge- og dameside for en kongelig skuespiller. Let at se moroen i situationen, hvis man er klar over teorien! Jeg forstod ikke teorien!

Der blev talt om kobberrør, galvaniserede rør og tæring på faldstammerne. Sætninger som ”… løbende partiel udskiftning af rør”, ”Pressfillings”, ”Hydraulisk værktøj”, ”Strømpeforing”, ”Vådrumsmembran”, ”Synergieffekt” og ”Besparelser på det personlige plan” and what not… fløj fra talerstolen imod mig som et meget tungt vattæppe. Hvad angik besparelserne på det personlige plan, var teorien mere klar for den enkelte andelshaver. Denne kom fra en af disse grupper:
1)      Børnefamilierne. (Der gerne vil tilgodese gårdens ve og vel og ofte er aktive på gårddage)
2)      Dem, der lige har købt lejlighed.
3)      Dem, der gerne vil sælge.
4)      De ældre, med gardiner i køkkenvinduerne.
5)      Dem, der har boet her siden starten af foreningen i 2003. Dem, der har købt deres lejlighed ret billigt.
6)      Bankansatte, idet ejendommen er en tidligere ”Nordea-leje-ejendom” er denne gruppe ganske stor. Og det er heldigt, idet denne gruppe kan snakke med, når spørgsmål drejer sig om lånetyper etc.
7)      Unge par.
8)      Kvinder - med kraft og saft.
9)      Bestyrelsen og sympatisører.
10)  Nej-gruppen.
11)  En gravid.

Afbud fra:
12)  Det let påvirkede par, der ellers plejer at sidde på bagerste række og råber: ”Kan du ikke tale lidt højere, jeg kan ikke høre dig?”, og som tager det ilde op, hvis man foreslår, at de skal rykke tættere på.”
13)  Ex-ejendomsmægleren (der ofte har oversat, hvad de voksne taler om, for mig.)
14)  Gårdudvalget.

Manden fra firmaet forklarede og fortalte. Han var ydmyg, høflig og tålmodig. En fin mand i blå skjorte fra et firma, der også lavede vores tag. Uden efterfølgende klager fra foreningens side. Jeg undlod at fortælle om de to håndværkere, der sad med røg en ulovlig krudtstang inde i deres lastbil og holdt regnvejrssiesta – en efterårseftermiddag under vores tagudskiftning. En større udskiftning der varede lidt over et år. Som manden fra firmaet sagde: ”Der kommer ikke til at stå folk i jeres lejligheder, uden I ved det.” Og så kom der smil og grin fra publikum. Endelig. Det er jo både sjovt og hyggeligt at være til generalforsamling. Kun den ældre kvinde bag mig mumlede: ”Ehjjj, jeg bliver bims i bøtten.”

Da manden fra firmaet nævnte, at fra i dag og til de ville slippe sagen, ville der gå 6 år, blev jeg dog noget træt ved tanken. Selvom processen er kortvarig og de sidste 5 år ville være gennemgang etc. synes det dog som et langt projekt. Uden bad og toilet, uden adgang til vand. Med to små børn er det ikke så festlist at skulle i gården konstant. Jeg planlægger at være bortrejst til fjerne eksotiske feriemål til den tid. Jeg tager min mand og mine piger med! Til gengæld kan vi så glæde os til at kunne få varmt vand på 10 sekunder, når vi står i bruseren og en personlig vandmåler og meget mere.
En kvinde panikker og beder om ordet.

Kvinde: ”Muligvis skal der bruges ret mange fliser, hvis jeg selv skal sætte nye fliser op. Jeg arbejder til daglig med EDB.”
Mand fra firma: ”Nu kender jeg jo ikke lige præcis dit badeværelse.”
Kvinde: ”Nej, det håber jeg da ikke.”
Kvinde: ”Eller… Du kan da godt komme …”
Kvinde: ”Hvor skal min sanitet så stå? Jeg er jo ikke så interesseret i at få det ind i stuen.”

Kvinden henstiller til at andelsforeningen konsoliderer sig… Formanden svarer, at det jo svarer til: ”At brænde pengene eller at kaste dem ud af vinduet.” Herefter kommer en længere debat – en art bankbattle med snak om lånetyper etc. Ligeledes tales om den triste situation i AB på Duevej. En situation ingen ønsker.
Undervejs er der en del snak fra publikum – de glade andelshavere. En ung kvinde ser lidt skræmt ud, men vover sig ud i et spørgsmål, der afsluttes med afsløringen af, at dette her er hendes første generalforsamling. Igen er der latter fra andelshaverne – der er placeret tungt på de til dagen opstillede skalstole – de skalstole, der ligner 7´eren eller myren, og så alligevel slet ikke. Stolene er indkøbt til den skole, hvor generalforsamlingen afholdes. De er orange og hvide. Skolerne har for længst opgivet at have designermøbler. Desværre.

Endnu en bankbattle opstår og jeg ser mig lidt omkring i lokalet. Hvem er mon disse mennesker, som jeg tilfældigvis deler økonomi med? Stemningen bliver igen spydig. ”Nu er jeg lige så ubehøvlet, som du er!” truer en andelshaver vores formand. Vi er tæt på afstemningen og stemningen er på kogepunktet. Nu til afstemningen. Endelig. Resultat: 44 for, 38 imod og så nogle blanke. Forslaget bliver godtaget. Jeg ser frem til fællesbad i gården - i opstillede huse, at løbe ned med min 5 årige datter, der aldrig har mere end to minutter før, at det er for sent (med min 1½ årige på armen). Et fælles opstillede køkken i gården ved juletid og alle andelshavere – hver med sin and i en meget lang kø. Mit toilet og håndvask placeret i stuen, køkkenskabe i soveværelset. Så kigger jeg efter midlertidig bolig imens. Måske i New York? San Fransisco? San Diego? Når jeg vender hjem igen, kan jeg glæde mig til varmt vand på ti sekunder, et dødsmart nyt væghængttoilet og andre ting, som her i finanskrisen bare ikke kan undværes. Glædelig 2. pinsedag.
Ps. Jeg ønsker mig ikke skalstole til min fødselsdag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar