Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

torsdag den 27. oktober 2011

Klumme - Er vi kommet til en helt ny verden, mor?


Dagen er oprandt. Min vidunderlige bil, VORES Skoda Fabia, kan nu afhentes hos Bent Bekker. En mindre reparation er blevet lavet, fordi en mand kørte ind i den, imens jeg uskyldige billist holdt helt stille og ventede på at overtage hans parkeringsplads. Staklen sad i en varevogn, med dårligt udsyn, men havde jo netop set sig tilbage, og der var ingen biler bag ham, troede han.

Min automobilforhandler, som også laver mine buler i bilen er beliggende i nord læder-vest. Nærmere placeret – omkring Rentemestervej, ved en stor Shell-tank. I dag, da jeg skal hente bilen, har jeg min sløje datter med, og idet jeg også selv er syg, er vi to forkølede, hostende piger langt fra hjemmet. Vi tager S-Tog fra Flintholm og bevæger os igennem det øde kvarter. Vi taler om, at S-Tog begynder med bogstavet, S og Metro-toget begynder med bogstavet, M. Vigtige observationer for en pige, der har gået i børnehaveklasse siden august.

Kun håndværkere ses på gaden. Aldrig har der været så øde i en DøgnNetto, hvor vi går ind for at tanke forsyninger til turen. Der er to på arbejde til at hjælpe os med at lokalisere en pakke Kleenex (eller Nettos svar på samme – Lommetørklæder BODY CARE, i modsætning til Faktas, Lommeletter) og en pose Halls. Fra Flintholm St. går turen videre til Nørrebro St. Da vi står i krydset Ndr. Fasanvej/ Frederiksundsvej siger min datter: ”Er vi kommet til en helt ny verden, mor?”. Jeg ser mig lidt omkring og er meget målløs over spørgsmålet, for vi er da på hjemmebane, mener jeg. I gamle dage, da min ældste datter blev født, boede vi på Duevej, der ligger parallelt med Ndr. Fasanvej.

Er verdenerne så forskellige? Frederiksberg en verden. Og Nørrebro en anden?

Jeg ser mig lidt omkring. En del kvinder bærer slør. En del mænd taler fremmede sprog med finurlige lyde. Her lugter af grøntsager og frugt, der sælges på gaden. Imens jeg ser kigger rundt, hører jeg hende igen: ”Her lugter i hvert fald ulækkert.” Nu er vi pludselig på rejse i en helt fremmed verden. Det er blevet spændende at tage ned og hente bilen. Helt ovre i landet – Nørrebro. Nu kan alt jo ske. Og samtalen imellem os bærer præg af at være på rejse. På en ferie, hvor man trasker af sted og kigger på alle de spændende ting på rejse under fremmede himmelstrøg. Vi holder i hånden og ser på vinduer. I et forretningsvindue sidder en lille dukke Lise. Hun har fået et tørklæde på.

Da vi henter bilen, er min datter så træt efter dagens mange oplevelser, at hun er lige ved at falde i søvn. Vi nærmer os hjemmebanen, Frederiksberg. Inden lillesøster skal hentes, skal vi stifte bekendtskab med noget helt nyt – døgnpostkasser ved posthuset. Det er smart. Herefter går turen videre til Frederiksberg Centret, hvor en gave skal købes. Storesøster er blevet lovet en lille ting, fordi hun helt selv har spist hele sin madpakke i skolen, ti gange i alt. Hver gang er blevet vekslet til en stjerne og ti stjerner giver så en gave. Jeg er ikke helt sikker på det pædagogiske ståsted i denne handling, men dimsen købes og aftenen afsluttes med noget helt nyt. Ga-JoL – REGGEA SALT LAKRIDS. ”Det danske vejr er reggeavejr!” Efter den eksotiske dag falder jeg omkuld til vanlig tid. Lige efter TV-LORRY.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar