Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

fredag den 21. oktober 2011

Klumme – Me, myself and I.


”I´m a bicth, I´m a lover, I´m a child, I´m a mother... I do not feel ashamed”. Således synger Alanis Morissette sig igennem hittet. Hun synger om sine værste sider – om skyggesiderne. Skyggesiderne er dog nogle, som hun er blevet ven med. Sådan har jeg det også. Efterhånden har jeg integreret Irriterende Ilse, Laskede Lone og Nærige Nete sammen med Grådige Grethe, Syndige Susan og Pinlige Pia. De sidder inde i en meget imaginær stor gul bus inde i min krop og bedst som jeg tror, at de alle er artige og opfører sig ordentligt, så springer en af dem ud af bussen og træder i karakter.

I dag var det Selvretfærdige Sanne, der tog til autoforhandler ”Bent Bekker” for endeligt at afkræve de hjulkapsler, som jeg blev snydt sidste gang (red. læs klummen: ”Vis mig dine hjulkapsler, så viser jeg dig mine”). Nu måtte det være nok. Længe efter de oprindelige hjulkapslers forsvinden bestemte Sanne sig for, at det var hendes tur. Det var også Sanne, der i dag afkrævede VVS´eren at sætte murerne til at udskifte de ødelagte fliser bag nogle rør, hvor man efter VVS´erens fulde overbevisning ikke vil kunne se dem efterfølgende. Men Sanne holdt fast. Takket være Sanne, er jeg nu den lykkelige ejer af fire flotte hjulkapsler – og fire reserve i bagagerummet, og kommende fire hvide nye fliser på mit badeværelse (som måske aldrig kommer til at se dagens lys, idet de er gemt bag to rør).

Grådige Grete kommer frem, når der er pålægschokolade på min arbejdsplads. Hun fylder hele brødet ud, så der er væg-til-væg-chokolade, imens Charmetrolden Charlotte i dag lavede kaffe til håndværkerne, efter at Sanne havde været på spil. Nærige Nete tjekker altid sin bon efter almindelige indkøbsture i Irma (red. og ofte Fakta) og Løgnagtige Linda så en gang nogens datter tørre chokolade af i en elefanthue og fik herefter 10 procent rabat på huen, der jo var snavset.

Det er ikke let at være mig, når mine skyggesider styrer bussen og det er værre, når de står ud og kræver deres. Min mund overgiver sig til deres elendige replikføring og de fleste af dem taler dansk, som var de født i pommesfrites-bæltet (syd for København, omkring Greve) og de har ingen pli, ejer ikke høflighed og er, som Blonde Bettina en gang udtalte: ”En gang selv-egoister”. De er nederdrægtige, amoralske og har en jeg-først-mentalitet, der er aldeles usolidarisk. Ronja Rabatkortrytter går ikke glip af noget. Hun kan slet ikke lukke pungen for bar plastikkort med diverse rabatkortordninger.

De er dog velkomne til at blive lidt endnu. Hvem skulle ellers sørge for en lavere bankrente? At man fik den bolig, som man nær var blevet snydt for? At man fik SU til hele uddannelsen? At man fik en Muutolampe med sit avisabonnement? At man fik de bonuspoint for flyrejsen, som man havde optjent tilskrevet sin konto? At man hjalp scenekunstnerne ved at rykke tættere på scenen for deres skyld og herved gav alle andre en bedre oplevelse, imens man selv sad på første række? Også overfor de optrædende Killer Whales i ”Sea World”. At man støttede medlemskabet på Hyatthotel (og herved fik gratis netadgang) og så videre.

Tak til Sanne, Grethe, Charlotte, Ronja, Susan, Bettina, Ilse, Lone, Pia, Linda og Nete. Fordi I er der til at gøre hverdagen lidt mere festlig.

PS: Beklager, at Dominerende Dorte tager så meget fokus i denne blog. Hold op, hvor har hun dog mange tanker om, at netop det liv som hun lever, netop de tanker som hun gør sig, er utrolige spændende for andre mennesker at læse. Som Morisette siger: ”You know I wouldn´t want it ANY other way.”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar