Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

lørdag den 8. oktober 2011

Vågn op - nu med børneopdragelse!

Ganske roligt slentrer pigerne – lillesøster på to år i MacLarenvognen og storesøster på snart seks går ad Gothersgade en lørdag morgen omkring kl. 9.30. Jeg synes faktisk, at jeg er en god mor lige i dag. Vi er på vej til en legeplads, gemt bag træerne i Kongens Have. Senere hen står dagen på børnefødselsdag for den ældste, imens den yngste napper en lur.

Ingen sure minder, ingen vrissen af børn eller andre ting, som jeg ser sig selv udføre. Trods fem års studier i blandt andet børnepsykologi og pædagogik, findes der en meget tarvelig mor inde i mig, som ind imellem slipper ud og siger noget frygteligt sludder og vrøvl, imens den pæne og søde mor er ret flov.

Hende den tarvelig mor kan finde på argumenter som: ”Fordi jeg siger det”, ”Hvis du ikke kommer med nu, er der ikke noget slik i slikposen til Disney sjov” eller det der er meget værre. Hun er pinlig og sur og hendes mundvige hænger nedad. Hun er en stresset hidsigprop og synes også er det er meget synd for hende selv.

Lige i dag har jeg nogenlunde styr på det. Jeg er stolt og taknemmelig. Tilfreds og glad. Jeg elsker mit liv – lig præcis som det er og elsker mine piger og min mand. Mundvigene går opad og tankerne er lyse.

Der er købt fødselsdagsgaver til både Sofia H. og Barbara fra klassen, lavet en del legeaftaler til næste uge - trods mandens rejseaktivitet til New York og det faktum at vi er uden vand idet andelsforeningen skifter faldstammer og vi nu tre stedet på badeværelset kan vinke ned til vores underboer.

Der er både lavet legeaftaler med de nye piger fra børnehaveklassen og om onsdagen er det desuden fast aftale, at man ses med tøserne fra børnehaven til diskodans.

Der forsøges både at bage og at tegne, at læse godnathistorier - selvom guderne skal vide, at Ella fik læst langt mere og på en roligere måde, før hun blev storesøster end efter. Også selvom jeg lovede mig selv, at hun ikke skulle lide under at være blevet storesøster og at hun skulle have lige præcis lige så meget opmærksomhed som før. Det var så løgn. Sådan blev det ikke.

Lillesøster ankom med et vidunderlig temperament, med styrke og vilje og hele hendes væsen siger, se mig. Vidunderlig og krævende. Som man nu skal være, når man lige er fyldt to år.

De holder en fest hver dag, de to. Løber rundt og leger fangeleg, gætteleg, hule og alt det som er sjovest at lege. hvis man er to. Og det er de. De er to.

På ferierne bliver der taget børnehensyn. Når man vælger Disneyland i to dage med overnatning på et hotelkæden: ”Hotel 6” lige i baghaven, er det for børnenes skyld (selvom jeg nu er ret begejstret for stedet med al dets virvar og musik, song and dance and what not).

Når man tager på måneders ophold i Paris er det også for børnenes skyld, såvel som de voksnes. Det er for familiens skyld. Og måske for at undgå den allerværste børnesygdom - skilsmissen, der i disse dage er lige så smitsom som børneorm, og derfor må vi forældre igen og igen vaske hænder for at undgå at blive smittede. Vi vasker hænder, køber møbler, flytter om, rundt og væk og tilbage, vi giver plads til os selv, til familien, til parret og til solisterne og der er masser af me time i det lykkelige ægteskab.

I 70 ´erne og 80´ erne var det sikkert også for børnenes skyld, at min familie – en kernefamilie, tog på kulturferier til Italien. Fx til Rom, der om sommeren forvandler sig til en varm og fugtig by – med lige mange turister, myg og bier – sådan husker jeg i hvert fald den evige stad. Måske var det her at jeg blev allergisk over for myg?

Vi kørte derned på to dage, for så sparede man en overnatning. Og selen var lige blevet indført i 76. Naturligvis kun på forsædet, så vi børn kunne dengang trille rundt imellem hinanden ned af den lange tættrafikkerede tyske autobahn. Man røg i bilen, men luftede ikke ud for så fik min mor træk, og det var ret slemt. Idet jeg havde astmatisk bronkitis røg de dog ikke så meget. Dengang skulle man vælge imellem is og sodavand. Det var 40 grader mindst, men jeg elsker is. Så trods tørst valgte jeg is. Det var gode ferier, når teltet var slået op og alle var glade. Det var Nutella og Nesquick (der vist ikke fandtes dengang hjemme i Helsingør).

Da min mand var baby, var han faldet ud af liften, idet moderen var ved at tage kørekort på det tidspunkt og han lå som tilskuer i en åben lift under køretimer, hvor han så faldt ud en dag.

Dengang var det også for børnenes skyld. Jeg er ganske sikker på at alle forældre er nogenlunde ens i tankegangen. Man gør det meste for børnenes skyld.

Nu læser vi ”Go the fuck to sleep” og drikker feinschmecker kaffe og spiser brunch på caféer. Dette er faktisk den bedste måde at få lidt plads omkring sig på en café. Man ankommer med klapvogn og bulder og rabalder og straks har man masser af plads. Ikke alle synes, at vores toårige og snart seksårige er lige så charmerende, som vi gør. Pyt med det.

Når jeg bestiller en meget dyr flyrejse til San Francisco er det da også med devisen om, at det er langt billigere at tage til USA i sommerferien i en måned, end det er at blive skilt.

Det kom derfor som et chok for mig, da en kvinde kiggede søgende på mig i dag på Gothersgade omkring kl. 10, med sit blad i hånden, imens hun sagde ”Vågn op” - det er et temanummer om børneopdragelse som et købstilbud til lige netop mig. Hertil svarede jeg: ”Nej, tak. Det har jeg fuldstændigt styr på.”

Imens jeg videre, forestiller jeg mig, hvordan man kunne gå rundt blandt folk i ens træningstøj og tilbyde nyeste nummer af ”Elle” eller ”Eurowoman”. ”Bilen” til dem med nummerplader med de forkerte bogstavcifre – hvilket vidner om en for gammel bil, eller ”Helsemin” på alkoholikerne på Christianshavns torv etc.

Do I look it? Ligner jeg en, der trænger til et temanummer om børneopdragelse?

Smilende gik pigerne og jeg videre hen til legepladsen i Kongens Have, inden vi mødtes med min mand/pigernes far og spiste en skøn two-for-one brunch på ”Café Flottenheimer”. Her flyttede et romantisk par sig væk - fra pladserne ved siden af os, i samme sekund charmetrolden på to begejstret råbte - ”Ta da”, da hun stod på bænken...




Ingen kommentarer:

Send en kommentar