Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

fredag den 7. oktober 2011

VHS generationens endelige farvel til stigereolen

Efter en længere tur til USA i sommeren 2011 skete der en lang række hændelser, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre.

Da vi er vel ankommet i San Francisco – i dagene før den magiske tur over Golden Gate Bridge, får vi en del henvendelser vedr. vandsituationen i København. Ikke blot er Tuborgvej bukket under for de massive vandmængder, men vores kælderrum er forvandlet til indendørspool for døde rotter.

Hvad jeg selv syntes var ret sjovt i ”Noas Ark II” - om at rotten har en swimmingpool pool i toilet, er pludselig ikke så sjovt længere, når ental bliver til flertal og toilet udskiftes med kælderrum - hvor mange rotter holder poolparty og (som straf?) herefter ikke overlever vandmængderne.

Da vi en måned senere selv står ansigt til ansigt med resterne af indboet, er det klart, at vi blot skal i gang med at smide ud. Intet har overlevet. De døde rotter tog meget med sig. Fx

  1. En meget gammel knap 500 kroners IKEA birketræsmørkbejset skoreol som min mand i sin tid købte. En meget stor og som regel utrolig grim reol, som jeg vidst i en kærlighedsakt sagde god for, men siden forsøgte at smide ud (uden held) og som med et kompromis måtte leve sit liv i en kold og klam kælder, inden den blev flot fotograferet til ære for Lærerstandens Brandforsikring, inden den kynisk blot sat i storskraldsrummet. PS: Der findes en ægte svensk by ved navn Kneppen. Tænk, hvis man kunne få Hvidovre-reolen? Eller Ishøj-stolen? Trip-Trapp blev omdannet til Tappernøje højstolen? Eller Høje Taastrup-stolen?
  2. En stor kasse med al post, jeg nogensinde har modtaget. Fra sæt kryds i ja, nej måske feltet over længere brevvekslinger på længere udenlandsrejser med mine bedste venner. Forsvundet er Ghanesiske frimærker sammen med breve skrevet under et halvt års indtag af det senere hen knap så anvendte LARIAM (red. Medicin mod malaria) og alle de smukke postkort fra familie og venner.
  3. Alt muligt andet mere eller mindre vigtige ting. Herunder stigereoler, VHS-bånd etc. Er det her VHS-generationen endelig gav op overfor den moderne teknologi? Er det et endeligt farvel til Betamax, Moviebox, kassettebåndoptageren?
Da jeg på selve turen til USA ikke skrev så meget om opholdet på bloggen, begyndte jeg et længere essay om USA – roadtrip fra San Francisco til San Diego.

Her sker endnu en uforklarlig ting. Min computer bryder sammen og sletter alt, hvad jeg har skrevet (og som min backup USB-nøgle, der er knækket og derfor heller ikke virker har slettet.) Skriveopholdet i Møstings Hus, ideer til flere børnebøger og meget andet er gået tabt. Herunder mange sider af et helt nyt skriveprojekt.

Ganske kort efter går min arbejdscomputer i sort.

På ganske kort tid har jeg slettet både ting og tekst. Begyndt forfra igen. Og igen.

Disse samtlige tab har sat mig tilbage til nul. På sin vis er det meget godt. Feng Shui, der virkelig vil noget.

Ikke svælge over fortiden grimme indkøb, som aldrig bliver brugt, men gemt indtil en hændelse bevirker, at de smides ud.

Ikke gemme på gamle dialoger, der ikke skal anvendes senere – ud med breve, tekst, ideer, bøger og kærestebreve fra dengang jeg var så genert, at jeg ikke turde sige: ”Hej” til nogen, men håbede at de rent fysisk ville falde over mig og derved selv starte dialogen.
Ud med forestillingen om, at man i næste bolig vil få andre smukkere møbler, end dem man har nu.

Væk med de grimmeste indkøb fra IKEA. Er alle IKEA-køb grimme?

Hver søndag mindes jeg om, at jeg
  1. Ikke må købe flere møbler i IKEA
  2. Virkelig sætter pris på design – det helt almindelige kendte og som ofte skandinaviske mærker. Nyere og ældre. Jeg er til Bo Bedre selvom jeg egentlig syntes, at det er frygteligt uoriginalt OGSÅ at kunne lide PH, A. Jacobsen og slænget frem til Hr. og Fru HAY.
  3. Gerne ville bo mange andre steder, end hvor vi bor
    1. Nogen gange Øster Farigmagsgade 18
    2. Nogle andre gange på Smallegade 36
    3. Nogle femte gange i Brumleby- helst med egen have
    4. En villa i fuglebakkekvarteret – gerne Solsortevej 77
      1. Nogle ottende gange i New York, Paris og/eller Californien
Ud med forestillingen om, at jeg kan få arrangeret møblerne på en sådan måde, at jeg slet ikke opdager mine hvide plastikstole fra IKEA (som man jo så tilfældigvis sidder bedre i end mine ene 7 ´er stol), for det lader sig ikke gøre.

Væk med illusionen generelt. På med arbejdshandskerne og ønskesedlen.

Således er jeg ikke blot vendt hjem, men også hjemvendt til rod og sjusk, bortgåede møbler, og møbler der burde være smidt ud for længst.

Hvem til hviledagene i familiens skød. Jeg nyder hviledagene, når jeg.

  1. Grebet af ovenstående flytter meget rundt og smider nogle møbler ud.
  2. Drømmer om nye boliger og rejser.
  3. Får bagt (i dag var det havregrynkugler, der så har den store fordel, at de hverken skal hæve eller i ovnen og derfor kan projektet næsten ikke gå i vasken, med mindre man river skålen på gulvet). Sker dette er det ok at købe enten: Christianshavnertærten fra Lagkagehuset eller en Cheesecake fra Bodenhoff på Finslebens.
  4. Sidder med fællesmappen og dimser (i dag fik jeg styr på Air Berlin Miles-kontoen – glædes over 16.000 point) og min venteliste i Brumleby – pt. over 20 år. Så er jeg 56 år til den tid.
  5. Kigger en del i min kalender.
  6. Arbejder en smule
  7. Vasker tøj
  8. Har håret sat på en - jeg er praktisk måde. Søndagshår.
I disse dage siger jeg farvel til mange ting. Samtidigt siger jeg goddag til lige så mange ting.

Der er kun et eneste spørgsmål, der presser sig på i dag - hvornår der er kaffe og må man få to kopper?

Og imens jeg forsøger at fine hoved og hale på alle fortidens fejlkøb, sige farvel til brevvekslinger, der er skyllet ud med regnvandet, overvejer jeg, hvorfor pokker jeg dog ikke gemmer mine filer. Og hvordan jeg fik knækket en uknækkelig mega-usb-nøgle?

Når jeg nu ikke gemmer dem, kan jeg så enten genskabe noget, som jeg husker det eller digte – eller mikse de to. Sidstnævnte er vel forfatterdelen. Man inspireres af noget virkeligt, som man så digter videre på.

Eller også vælger man som jeg, at opleve et nyt eventyr og erkende, at man alligevel ikke kan erstatte noget gammelt. Som møblerne i kælderen, er breve og skrevne tekster bedst, når de opstår af sig selv, første gang. Ikke som en hukommelsesøvelse på et skrivekursus. Farvel til gamle møbler, VHS-bånd, gaver og breve, historier og fotografier. Velkommen til nye!

Man må dog godt lære af sine fejl. Slut med at gemme ting væk i kolde kældre. Gem skriverierne på et USB-stik, eller stik af til USA.

Imens jeg skråler ”Are you going to San Francisco....” gør jeg mig en lille forhåbning om at kunne lære begge dele. Imens samler jeg nye reoler, der hedder BILLY. De er købt i et meget smart svensk underground designfirma, ved navn IKEA. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar