Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

fredag den 25. november 2011

Ord i Politiken - Næsegrus

I avisen, Politiken kan du om lørdagen læse en sektion (i Bøger), der hedder Ord. Her gives ord bort. Kendte forfattere interviewes af Malene Ravn - og enkelte ord gives bort. På Malene Ravns blog, kan man digte videre på ordene. På bloggen har jeg digtet videre på Kirsten Hammanns ord, næsegrus.

"Min næses næsegrus er forsvundet. Det lå i garagen i går. Sidst jeg så det legede det med vennerne. De spillede stangtennis for sjov. Næsegruset søger nye græsgange stod skrevet i et afskedsbrev. Tilbage er stangtennis og ensom næse - i en tom garage og ældre plæne til pynt."  Læs mere her:

http://malravn.blogspot.com/p/ord-i-politiken-bger.html?spref=fb


onsdag den 16. november 2011

Oplæsning af Guerilladigte på BIBLIOTEKET

I hånden har jeg en avis. En Blå avis. Denne udgivelse adskiller sig fra de andre Blå aviser, idet den er fyldt af Guerilla digte. De står under forskellige kategorier. Mit bidrag, ÅRGANG 45 var en gratis vinauktion i op til 8. sorteringer og stod derfor under kategorien; Tilbydes. I går læste jeg digtene højt for publikum, på BIBLIOTEKET på Rentemestervej 76.

tirsdag den 15. november 2011

lørdag den 12. november 2011

Oplæsning af Tyggegummieventyr på AdTomic

I går havde jeg æren af at læse forfatter, Alan Emmins, tre børnebøger, "Tyggegummi-eventyr" højt for børn til udgivelsesreceptionen afholdt på reklamebureau, AdTomic i København. Hvis du ønsker at læse bøgerne, kan du evt. besøge Bogforum - Stand 411, i denne weekend 11.-13 november 2011.  

fredag den 11. november 2011

Vinderen er fundet

Til lykke vinderen af konkurrencen - i afstemningen om den bedste klumme, her på siden.

Vinderen blev, Thomas Schwartz Larsen, der skrev en mail med teksten: "Jeg er 36 år, er det ikke bare sejt!" til min mailadresse.

Der bliver sendt en "Noas Ark II" afsted til vinderen.

God læselyst!

torsdag den 3. november 2011

Afstemningen om den bedste klumme


Afstemningen om den bedste klumme er nu afsluttet. De fleste læsere har stemt på: ”Vågn op nu med børneopdragelse”. En del stemmer fik klummen: ”Vis mig dine hjulkapsler, så viser jeg dig mine”. Tusinde tak for jeres deltagelse. I oktober måned har trafikken været tæt herinde. Ikke blot har der været læsere via mange lande, hvor dansk ikke er nationalsprog, men også fra så forskellige søgninger som:

  • Klumme om heste
  • At pille næse klumme
  • Der kommer noget gult ud af næbet og hiver efter vejret
  • Barnebarn af Otto Leisner?
  • Champagnelagkagebunde
Tak for jeres deltagelse. Den første læser der sender mig en mail på lineleonhardt@yahoo.dk med emnet: Jeg er 36 år, er det ikke bare sejt? får en børnebog - ”Noas Ark II” tilsendt. Husk, at skriv navn, adresse, postnummer og by.

Tak for hjælpen;)