Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

lørdag den 31. december 2011

HAPPY NEW YEAR 2012


Happy New Year.

Året er ved at løbe ud. Om få timer skal nytårsmenuen indtages og de første bobler skal drikkes i selskab med dronningen. I de sidste minutter inden computeren pakkes sammen for i år, vil jeg gøre status over et fantastisk år. For ca. et år siden begyndte denne blogs eventyr, en kold februardag. Jeg ville erobrer verden. I hvert fald ville jeg generobre en time om dagen i selskab med mig selv. ”An hour of power. At least 15 min.,” som Anthony Robbins siger. Det er ikke alle dage, det er lykkedes, men jeg har opdaget at timerne imellem kl. otte og ti om aftenen med fordel kan anvendes til andre formål, end blot at være passiv gæst i selskab med fjernsynet.

I årets løb er jeg blevet inspireret på Bo Skjoldborgs skrivekursus, nydt at læse Astid Lindgrens ”Julefortællinger” højt for børn i mange aldre, færdiggjort endnu en børnebog, underholdt børn og voksne med oplæsningen af Alan Emmins tre bøger, ”Tyggegummi-eventyr”, mødt digtere (de ægte, der kan svinge armen, imens de læser op på ægte Søren Ulrik Thomsen manér), været undercover i dba som guerilladigter og er nu IKEA-klummeskribent. Tak til alle jer, der har sendt ros og støtte og gode kommentarer til mig. Både skriftlige og mundtlige. Det betyder ret meget for mig.

Det har været et vidunderligt, produktivt år for mig. Pragtfuldt at have mulighed for at gøre det, som man holder allermest af. At sætte sig ved computeren og skrive.

Jeg er dybt taknemmelig over årets mange interessante møder med mennesker, som jeg har mødt for første gang. Jeg er lige så taknemmelig over de mange spændende møder med mennesker, som jeg kender så utroligt godt. Tak!

Året har budt på en vidunderlig rejse med min mand og vores to børn ad Highway 1 – Fra San Francisco til San Diego, langs det buldrende Pacific Ocean og en inspirerende tur til London på besøg hos gode mine gode venner. Det er ikke bare de smukke steder, som jeg har set på rejserne, men især de tanker og samtaler, der fulgte med, der gør, at vi i vores familie også i 2012 prioriterer rejserne på budgettet. Ud over den frihedsfølelse det naturligvis er, at drøne ud af en amerikansk motorvej bl.a.

År 2012 byder på flere interessante ting. Bloggen fortsætter, den nye børnebog finder sikkert vej til hylderne i 2012 (om alt går vel), IKEA-klummerne skal og må fortsætte, de er en stor berigelse i mit liv og rejseåret inkluderer en London i påsken og San Francisco-Portland-San Diego-N.Y. til sommer sammen med hele familien. Min mands eventyr med udgivelsen af tegneserien: ”The Devils Concubine” på et amerikansk forlag (Forlaget - IDW, 2011) har bragt ham til USA flere gange i 2011. Vi fortsætter eventyret i 2012.

God læselyst på bloggen i 2012.

Godt nytår til dig og dine. Lad propperne springe. Happy new year 2012.

Frederiksberg 31Line Leonhardt

tirsdag den 27. december 2011

Denmark is the main kapital of IKEA - eller hvordan jeg forvandlede mig til en sur elg!


I Gentofte kan man købe mange ting. Der er villaerne for de rige og smukke, der er havet for alle, der er iskiosken for de mange og der er specialforretningerne for de få. Og så er der IKEA. Ingen ved hvorfor, men mange gætter på, at det har noget med en sur svensk elg at gøre. En elg, der var utrolig dygtig til at indrette sig og som hele tiden kunne arrangere maden og sine sovemuligheder lidt bedre, end andre svenske elge. Denne svenske nationalhelt havde en far, der hed Ingvar Kamprad, der boede i Elmtaryd nær Agunnaryd og idet man ikke kan kalde en butik for ELG, fandt man på navnet IKEA. Nu findes også IRMA, ILVA, I-PHONE og Ingemar Stenmark.

Et besøg i IKEA begynder sådan for vores familie: På vej ind af døren er ét barn løbet en vej, imens en anden er løbet en anden vej. Begge forældre er gået mere eller mindre sukkerkolde på turen fra Frederiksberg og tonen er kontant. ”Den vej”, ”Tag posen”, ”Der...”, ”DER!!!”, ”DEN GULE POSE LIGE FORAN DIG!” Herefter mumles der, imens man håber, at man ikke møder nogen, som man kender.
På en god dag smiler vi til hinanden overbærende og siger: ”Er du også lidt sulten, SKAT?”. Og naturligvis er vi det. Med den forbrænding, som det giver at bo på 3. sal, have to små børn og fuldtidsjob, kan vi pt. kaste hvad som helst indenbords uden at overveje, om vi skal til at investere i en badevægt (model Bolmen, kr. 39,-).

Efter en menu all inclusive er vi igen en lille lykkelig familie på indkøbstur. Vi går så hastigt, vi kan igennem labyrinten, og som på en spejderlejr, er det lidt af en overlevelsestur. Takket være pilene i gulvet haster vi os igennem, uden helt at vide, hvad agendaen er. For der er fire dagsordner. Der er pigerne på 2 og 6, der helst vil lege. Der er mig, der vil i pynt og nipsafdelingen, der er min mand, der altid kigger på de store tunge kontormøbler. Midt i det hele bliver jeg i tvivl om, hvem jeg egentlig er. Er jeg til blomstrede sofaer og et hus på landet? Er jeg til kasser og praktisk opbevaring og systemer? Passer mine gardiner nu med den sofa, som jeg havde udset mig inden?

Imens jeg overvejer alt dette, ser jeg på de andre familier og par. Der er en del af dem, der heller ikke har afstemt forventningerne forinden. Mand: ”Den stol?”, med forundring i stemmen. Kvinde: ”Ja, kan du ikke lige se det for dig... ovre i hjørnet... ved hyggebordet og den lampe, som jeg så gerne vil have”. Efter et stykke tid ser manden lettere opgivende ud. Han kan tydeligvis ikke forestille sig ret meget end aftenens fodboldlandskamp og taber møbelkampen på poäng. I el-afdelingen er han dog skarp igen, imens børnene slæbes igennem. For dem er præmien en softice, når man er kommet igennem labyrinten.

Jeg har en idé om, at jeg er et rummeligt menneske. Der skal være plads til alle. Det gælder bare ikke i køen i IKEA. Man må ikke snyde og jeg slår hårdt ned på overspringere.

Som en kvinde (med en lille gul pose indeholdende; servietter, lys og et par planter) sagde: ”Jeg skal bare have det her,” hvorefter jeg, sur som jeg var, sagde: ”Ja, og jeg skal bare have det her,” hvorefter jeg viste hende en utroligt fyldt vogn, som var umulig at skubbe fremad og som jeg var lige ved at opgive halvvejs, men kun slæbte med igennem til kassen, fordi jeg havde lovet min ældste datter en plyshund og hundetaske, fordi hun havde spist hele sin madpakke ti dage i træk.

I denne situation har jeg glemt alt om medmenneskelighed og rummelighed. Det kan godt være, at vi alle sammen har råd til møblerne og der er tænkt over verden, forureningen, naturen og sammenholdet i forretningsplanerne for IKEA, men jeg kom faktisk først i køen! Og det er så her, hvor jeg forvandler mig til en stor stædig svensk elg.

PS: Måske kender du slet ikke forretningen i Gentofte, der hedder IKEA. Det er en lille eksklusiv og ret ukendt svensk designbutik, der sælger møbler med frække navne. Det er lidt af en hemmelighed at den findes, og sådan skulle det gerne blive ved med at være, for jeg ønsker faktisk ikke, at køen skal være længere.

søndag den 4. december 2011

Oplæsning af Astrid Lindgrens Julefortællinger på BIBLIOTEKET

I dag nød jeg at læse Astrid Lindgrens: "Julefortællinger" højt for børn, i alle aldre, på BIBLIOTEKET på Rentemestervej. Jeg sad i et skønt grønt hjørne i børnebibliotkesafdelingen og præseterede historierne om Pippi, Emil, Grynet, Lotte og alle de andre. Ind imellem måtte jeg stoppe oplæsningen og uddybe lidt - fx hvorfor man lakkede gaverne i gamle dage. Ligeledes blev de sværest tilgængelige ord hurtigt omformuleret, imens Emil-historien fik en brat afslutning, da der opstod en synkron hoppetrang blandt nogle aktive børn.

Man må sige, at der er kælet for alle detaljer i indretningen af den smukke, rustikke bygning - både HUSK MIT NAVNs illustrationer - uden på bygningen, så vel som indretningen af de mange forskelligtudseende lokaler inde i selve bygningen.

"Noas Ark II" blev undervejs sat helt frem på udstillingshylderne af bibliotikaren, efter at vi havde en længere samtale. Hun nævnte bl.a., at Københavns biblioteker havde købt en del af bøgerne.

BIBLIOTEKET er bestemt et besøg værd. Fra toppen af bygningen har man fornøjelsen af at kunne se direkte ned på det nye Ungdomshus baggård og grafittien, der besmykker muren imellem de to bygninger og så samtidigt tjekke byens billegste benzinpriser på den anden side af vejen, hvor tankstation OK ligger.

NV er en fascinerende bydel i al sin kontrastfuldhed.