Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

lørdag den 31. december 2011

HAPPY NEW YEAR 2012


Happy New Year.

Året er ved at løbe ud. Om få timer skal nytårsmenuen indtages og de første bobler skal drikkes i selskab med dronningen. I de sidste minutter inden computeren pakkes sammen for i år, vil jeg gøre status over et fantastisk år. For ca. et år siden begyndte denne blogs eventyr, en kold februardag. Jeg ville erobrer verden. I hvert fald ville jeg generobre en time om dagen i selskab med mig selv. ”An hour of power. At least 15 min.,” som Anthony Robbins siger. Det er ikke alle dage, det er lykkedes, men jeg har opdaget at timerne imellem kl. otte og ti om aftenen med fordel kan anvendes til andre formål, end blot at være passiv gæst i selskab med fjernsynet.

I årets løb er jeg blevet inspireret på Bo Skjoldborgs skrivekursus, nydt at læse Astid Lindgrens ”Julefortællinger” højt for børn i mange aldre, færdiggjort endnu en børnebog, underholdt børn og voksne med oplæsningen af Alan Emmins tre bøger, ”Tyggegummi-eventyr”, mødt digtere (de ægte, der kan svinge armen, imens de læser op på ægte Søren Ulrik Thomsen manér), været undercover i dba som guerilladigter og er nu IKEA-klummeskribent. Tak til alle jer, der har sendt ros og støtte og gode kommentarer til mig. Både skriftlige og mundtlige. Det betyder ret meget for mig.

Det har været et vidunderligt, produktivt år for mig. Pragtfuldt at have mulighed for at gøre det, som man holder allermest af. At sætte sig ved computeren og skrive.

Jeg er dybt taknemmelig over årets mange interessante møder med mennesker, som jeg har mødt for første gang. Jeg er lige så taknemmelig over de mange spændende møder med mennesker, som jeg kender så utroligt godt. Tak!

Året har budt på en vidunderlig rejse med min mand og vores to børn ad Highway 1 – Fra San Francisco til San Diego, langs det buldrende Pacific Ocean og en inspirerende tur til London på besøg hos gode mine gode venner. Det er ikke bare de smukke steder, som jeg har set på rejserne, men især de tanker og samtaler, der fulgte med, der gør, at vi i vores familie også i 2012 prioriterer rejserne på budgettet. Ud over den frihedsfølelse det naturligvis er, at drøne ud af en amerikansk motorvej bl.a.

År 2012 byder på flere interessante ting. Bloggen fortsætter, den nye børnebog finder sikkert vej til hylderne i 2012 (om alt går vel), IKEA-klummerne skal og må fortsætte, de er en stor berigelse i mit liv og rejseåret inkluderer en London i påsken og San Francisco-Portland-San Diego-N.Y. til sommer sammen med hele familien. Min mands eventyr med udgivelsen af tegneserien: ”The Devils Concubine” på et amerikansk forlag (Forlaget - IDW, 2011) har bragt ham til USA flere gange i 2011. Vi fortsætter eventyret i 2012.

God læselyst på bloggen i 2012.

Godt nytår til dig og dine. Lad propperne springe. Happy new year 2012.

Frederiksberg 31Line Leonhardt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar