Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

søndag den 4. december 2011

Oplæsning af Astrid Lindgrens Julefortællinger på BIBLIOTEKET

I dag nød jeg at læse Astrid Lindgrens: "Julefortællinger" højt for børn, i alle aldre, på BIBLIOTEKET på Rentemestervej. Jeg sad i et skønt grønt hjørne i børnebibliotkesafdelingen og præseterede historierne om Pippi, Emil, Grynet, Lotte og alle de andre. Ind imellem måtte jeg stoppe oplæsningen og uddybe lidt - fx hvorfor man lakkede gaverne i gamle dage. Ligeledes blev de sværest tilgængelige ord hurtigt omformuleret, imens Emil-historien fik en brat afslutning, da der opstod en synkron hoppetrang blandt nogle aktive børn.

Man må sige, at der er kælet for alle detaljer i indretningen af den smukke, rustikke bygning - både HUSK MIT NAVNs illustrationer - uden på bygningen, så vel som indretningen af de mange forskelligtudseende lokaler inde i selve bygningen.

"Noas Ark II" blev undervejs sat helt frem på udstillingshylderne af bibliotikaren, efter at vi havde en længere samtale. Hun nævnte bl.a., at Københavns biblioteker havde købt en del af bøgerne.

BIBLIOTEKET er bestemt et besøg værd. Fra toppen af bygningen har man fornøjelsen af at kunne se direkte ned på det nye Ungdomshus baggård og grafittien, der besmykker muren imellem de to bygninger og så samtidigt tjekke byens billegste benzinpriser på den anden side af vejen, hvor tankstation OK ligger.

NV er en fascinerende bydel i al sin kontrastfuldhed.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar