Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

tirsdag den 22. maj 2012

Klumme - Frihed for enhver pris.


I disse minutter holder jeg en solo privat midtvejsfest for bogen ”Frihed.” Faktisk er det tættere på en afslutningsfest, men pyt med det. Midtvejsfest lugter lidt mere af filmpremiere og den røde løber; Cannes, om du vil.

I denne uge ikke blot læser jeg bogen, men nyder også min frihed. En hel uges fri! Jeg har således friheden til at vælge, om jeg må sidde i sofaen i en hel time og læse, uden at blive forstyrret.

Der har været mange år med frihed. Færre år med at skulle være ude af døren kl. 7.10 for at nå frem i tide. Årene blev brugt på at tale om frihed og nyde den bedst muligt, men det er først nu, at den for alvor bliver vel modtaget. I en dagligdag, hvor hvert minut ellers går til andre menneskers behov og vilje. Måske er det derfor, at kvinder læser mere og mere, jo ældre de bliver og at der derfor er mange modne kvinder til Bogforum.

Bliver vi i bøgerne mindet om selve friheden - via personernes skæbner og drømme? Mindes vi i litteraturen om, at vi også SELV har friheden til at vælge?

I dag er jeg en realistisk drømmer. Jeg er klar over, at friheden skal vælges til. Hver dag. Den skal planlægges. Fastholdes. Og moderniseres. Jeg har i disse dage friheden til at vælge.

Jeg vælger ”Frihed.”

PS: Da jeg var barn, havde vi en fantastisk kæmpestor gul citat-plakat fra Alm. Brand hængende på vores gæstetoilet. Her stod citater i forskellige skrifttyper bl.a. dette: ”... Hvis du ikke vælger må du vide, at du vælger alligevel.” (Sartre)

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar