Klumme - Således opfinder vi vore liv.

Klumme – Således opfinder vi vores liv!

Jeg elsker citatet: ”... således opfinder vi vores liv.” fra Irvings: ”Hotel New Hampshire.”

Jeg har i mange år tænkt, at uanset hvilket job, hvilken kommentar, hvilken oplevelse, hvilken sætning, eller kropsholdning jeg blev mødt med, så ville jeg kunne bruge dette til noget. Som skuespiller, eller forfatter. For man skal jo i disse erhverv kunne sætte sig ind i andre menneskers måde at være, tænke, føle og handle på. Og herved er intet oplevet spildt.

På sin vis en distance til de oplevelser, som jeg i nuets nu vinkler og drejer i hovedet i en metareflektorisk tankestrøm om mennesker og karakterens - alt efter min hjernes evne og overskud, på sin vis en flugtvej ud af kedelige møder, endeløse diskussioner og kedelige gøremål i hverdagen, men også en interessant måde at opdage verden på ny hver eneste dag. Som en art opdagelsesrejsende.

”Således opfinder vi vore liv” ... og vores tankegang. Det er ikke oplevelsen, men din reaktion på oplevelsen, der bevirker, hvordan du har det. Ret enkelt.

Her er dagens digt. Det er altså bare lige noget, som jeg har sjasket sammen og nu bare kalder for et digt, fordi jeg er sådan en, der har opfundet mig selv som forfatter og har givet mig selv en blog, for det har forfattere og derved kan jeg skrive knap tyve ord og kalde det for et digt - eller slet og ret; teksten. Ordene er ikke mine til at begynde med, men nogle, som er søgeord fra besøgende til bloggen.

Hund digter banegårdsure

en afdød anmeldelse

om kroniske

nakke-skuldersmerter

hos en guerilla frisør

i Kongehuset, Hornbæk.

Jeg opfinder hermed mig selv som forfatter. Og som opdagelsesrejsende. Som mor. Og kone. Som medlem af en bestyrelse. Som kollega og veninde. Som bankkunde og bilejer. Jeg opfinder, at mit liv er fantastisk og spændende. Vidunderligt og dejligt. Jeg har opfundet en hel familie, der er min egen. Det er ganske smart at opfinde sit liv.