Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

fredag den 13. juli 2012

Klumme - Jeg sætter min hat som jeg vil!

,
Klumme – Jeg sætter min hat, som jeg vil!

Der var en gang, hvor tegneserier ikke sagde mig noget som helst og min viden om emnet var meget ringe. Nu har jeg holdninger. Jeg kan lide serier, der har en vis melankoli og absurditet over sig fx striben (som enkelte vil huske fra avisen, DAGEN) ”Jimmy Corrigan – the Smartest Kid on Earth” og Jasons ”Vent lidt.” Nu ved jeg, at SDCC betyder San Diego Comic Con. En kongres for tegneserier i Californien – hvert år i juli.

Min mand er på SDCC. Han laver tegneserier (blandt andet) og er på Comic Con. Byen forvandles til en fastelavnsfestival for os udenforstående. De udklædte ses på vej til og fra kongressen og til et af de mange kæmpestore hoteller, hvor man skal bestille plads inden denne uges udgang til NÆSTE års kongres, hvis man vil sikre sig en plads. Og hvis man skal have billet til selve arrangementet skal man som ikke-professionel vist nok stå i kø en af de første dage til NÆSTE års Comic Con. Nørderne er ret seriøse omkring dette her halløj.
Selv er jeg lykkelig for, at jeg bare kan have mine løbesko på hele dagen og slet ikke skulle være sminket grøn i hovedet eller have et abekostume på i solen. Og SPA´en på hotellet er heller ikke så besøgt, trods hotellets 40 etager og to huse, var vi solo i morges i alle fire forskellige SPA og pools.
Imens de udklædte morede sig, var det købe-klip-klapper-dag for os. Ret vigtige køb ifølge vores to piger. De ser ret skønne ud med klip-klappere. Indrømmet. De går naturligvis virkeligt dårligt i dem - selv om Havaianas er bedre, end så mange andre mærker, bilder jeg mig ind. Hvilket så gør deres Converse sko, til en slags Angulus;)

Herovre I USA har ALLE bare tatoos. Jeg forstår slet ikke den dille. Troede, at vi alle var enige om, at det var en 90´er ting, der døde med Kurt Cubain og Nirvana. Og at det nye var at kunne fjerne dem diskret. Ud over dette er store afro-huller med kæmpeøreringe i ørene - der gør ens øreflipper så lange, at hvis man tog dimsen ud ville de ramme skulderen - så hippe lige så populære.

Mener bestemt, at sangeren Stings arbejde med regnskovens truede folkefærd (dem med tallerkenerne) var en skræmmekampagne. Ikke en reklame! På samme måde som Christiane F. var det – for de fleste af os.

Okay. Det er smart nu, det der med ørene. Men kender I ikke det, at man bare ikke kan holde et stykke tøj ud, som man ellers har elsket tidligere? Ball-trøjen for eksempel. Hængerøvsbukserne som Trine Dyrholm gjorde landskendte med ”Danse i Måneskin”, plastikøreringe alá små blå øreklips. Jeg har haft så mange mærkelige frisurer og underligt tøj på. Som jeg ikke har længere.

I lang tid har jeg ikke kunne holde ud at se alle med Converse-sko. Jeg havde jo nogle lilla i syvende klasse og hvem gider egentlig ligne sig selv fra syvende klasse? Nu har jeg overgivet mig. Jeg giver Converse-skoene et forsøg til. Denim-blue. En helt anden farve end lilla.

Mon ikke man har det på samme måde med en tattoo med kæresten eller hundens navn, et haiku-digt eller røv-geviret og tribal-tattooen rundt om armen. Man er helt vild med det. I starten. Men så falder interessen. Til sidst kan man slet ikke holde sig selv ud. Og så er det da noget af et arbejde, at skulle lade som om, at man ikke er tatoveret.

Hvad blev der af batik-tryk (man kunne fx gå hele vejen og farve BÅDE en T-shirt og en stofble lilla og så havde man et helt sæt.) Senere hen kunne man så smide det ud, når man fandt ud af, at det faktisk så utroligt dumt ud med en ble rundt om hovedet. OGSÅ i farven lilla.

En ting er sikkert. Jeg skal i svømmehallen som pensionist og så tribal-tattoos, røvgevir, små elefanter og haikudigte, børnefødselsdatoer på ældre kroppe. Til den tid kan det måske have fået en vis patina, der vil klæde det hele og ikke mindst gøre det morsomt til OK-klubbens svømmestævne anno 2050. Stiller selv op i 400 meter medley i hold.


Måske er det bare fordi, jeg ikke kan tåle at se blod, at jeg bliver fysisk utilpas, hvis jeg er tvunget til at stirre på en tattoo eller et afro-øre-smykke. At jeg har gennemgået to fødsler er vist et mirakel havde det angår. Kunne ikke være manden i den proces.

Mangfoldighed er pragtfuld. Jeg elsker, at man gør lige som man selv har lyst til, når bare man ikke er til gene for andre. Og det bliver i høj grad dyrket her.

Måske er det trods-alderen for amerikanerne, der bliver tjekket i hoved og røv ved flyvninger, ikke må købe en enkelt øl uden at skulle vise ID.

Min mand, der fylder fyrre om få dage og hans venner blev således nægtet en øl forleden dag, fordi han som udlænding SKULLE vise sit pas, ellers måtte de ikke servere øl. Måske er det for at trodse regeringen, at man går helt agurk i tattoo og dims i ørene. FORDI MAN KAN!

”Jeg sætter min hat som jeg vil”

PS: Jeg er naturligvis helt vild med alle mine venners tattoos og øreringe. Jeg kan bare ikke se på det særligt lang tid ad gangen uden at blive svimmel.

 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar