Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

fredag den 28. september 2012

Om Noas Ark II

I 2009 udkom min børnebilledbog. Her kan du læse, hvad Bent Rasmussen, redaktør af SKOLEBIBLIOTEKET skrev om den - Noas Ark II, april 2009.

http://www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/udgiv/noahs_ark2.html

”Noahs ark II”
Line Leonhardt
Illustrationer: Palle Schmidt
Politikens Forlag, 2009
40 sider.

Om

Om forfatteren

Line Leonhardt har tidligere lavet børneteater og er skuespiller og underviser i performance. ”Noahs ark II” er hendes debut som børnebogsforfatter.

De efterladte er den handlingsorienterede struds, fru Strips, den pædagogiske elefant, Kelefine, den lommefilosoferende rotte, Dråtte, Grydpaf, den angste giraf, hypokonderfrøen Fråk, papegøjen Kirsten og den altid sultne bjørn Bonzo. De ser Noas Ark sejle bort, imens himlen bliver mørkere og mørkere.

Og hvordan går det så, når man ikke er vant til at skænke andre en tanke og pludselig er tvunget til at arbejde sammen? Man bygger Noas ark II med plads til alle, tykke og smalle, og sætter ud for at finde Noas Ark. Og Noas Ark II kommer, bl.a. på grund af demokratiske afstemninger, vidt omkring, men havner af alle steder på Læsø. Her vendes svagheder til styrker, individualisme til noget så umoderne som fællesskab – ikke sammenhængskraft, men noget så gammeldags som fællesskab! Og den umage flok skaber deres eget paradis Logisk Have, verdens første Zoo.

Der er fuld fart på rent sprogligt i dette eventyrlige eventyr. Det vrimler med citater fra alverdens bøger og ordsprog, og Line Leonhardt har selvfølgelig en fin pointe med at lade 7 ulige væsener forsøge at samarbejde. Det er ikke nemt, men det går – for i ”Øst, vest, Læsø bedst”. Og vupti! Verdens første Zoo - ”Logisk Have” - ligger nu på Læsø.

”Noas ark II” er for børn fra 6-9 år.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
April 2009.

søndag den 23. september 2012

Klumme – ”Bennys bukser brændte.”


Alle voksne kender Halfdans berømte ”ABC.” Min udgave af bogen er fra min egen barndom. Jeg har i denne uge forsøgt selv at skrive en ABC med benspænd. Benspændene var formuleret af vores underviser, (forfatter og leder af Forfatterskolen for Børnelitteratur) Kari Sønsthagen.

Disse inkluderede ikke blot et mord, og en morder. Der skulle også indgå mindst et navn, et firma, den indledende sætning til hvert bogstav skulle begynde med ordet, Hov og så skulle der også være præcis 17 ord pr. sætning (inkl. Hov) og helst en del ord med samme begyndelsesbogstav. Man kunne også vælge at rime. Jeg valgte dyr som mordere, og myrdede. Et enkelt valg til bogstavet A, men lidt mere krævende ved nogle af de andre bogstaver.

Det siges, at hvis man bruger 10.000 timer på noget, så bliver man relativt god til dette. Denne ABC-opgave har bestemt gjort indhug på den konto.

Når jeg læser ”Halfdans ABC” glædes jeg. Om det er fordi, jeg husker tiden som barn og tænker på alle de gange mine forældre har læst den højt for mig - så jeg husker hvert et ord, eller om det slet og ret er fordi, at netop denne ABC er så gennemført, kan jeg ikke gennemskue. Måske er det en blanding af det hele?

Vi køber et stykke barndom med "Halfdans ABC" og andre kendte værker fra den tid. Ikke fordi nyere litteratur ikke gør indtryk, men de kan ikke bringe os tilbage til barndommens trygge minder. For mig dukker flg. billeder blandt andet op, når jeg tænker på min barndom. Kokostæpper og regnbueis og flødeboller, mælkebøtter og fugabestik, grå telefon med rund skive der skulle drejes. Et gigantisk vægtæppe i orange,brune og lilla farvenuancer med børnemotiv. Min søster og jeg sammen og lugten af kattebakken i bryggerset. Orange vægge og gule skabe. En herlig barndom synes jeg selv. Man forstår godt, at man længes, lidt.

PS: Da jeg gav bogen til min gode ven, Adam, da han havde fået en søn for nogle år siden, strålede han da også. ”Jeg lærte at læse med denne her bog,” sagde han.

onsdag den 19. september 2012

Klumme – ”I en kælder”


I kælderen under DPU findes der et bibliotek med mange tusinde børnebøger. Afdelingerne fra Aarhus Universitet og flere andre steder, er nemlig slået sammen med DPU´s. Det var denne store afdeling, som vi fik rundtur i, sidst jeg var til undervisning på Forfatterskolen for Børnelitteratur.
Afdeling efter afdeling gik vi rundt og så bøgerne stå side om side i alfabetisk rækkefølge. Efternavnet først.
Jeg hedder Leonhardt efter min fars slægt. Egentlig hed min far, Leif Leonhardt Madsen, men han strøg Madsen i 60´erne. Navnet stammer såmænd fra Valby. Jeg skulle have heddet Hans-Signe, men mine forældre, der begge begynder med forbogstavet L, besluttede sig for det mere almindelige navn Line. I virkeligheden har jeg også et lige så smart mellemnavn; Druedal efter min mor; Lisbeth Druedal Nielsen, men det kræver så, at jeg skal stave både Druedal og Leonhardt og slå krølle på tungen, blot jeg skal præsentere mig.
Leonhardt er enkelt. Det bruger jeg mest.
Imens de andre så helt optagede ud af alle bøgerne på rundvisningen, sneg jeg ind i mellem mig rundt for mig selv. Flere fra holdet har udgivet bøger, så det er i sig selv ikke en præstation ud over det sædvanlige på mit hold. Hvor gemmer L sig mon,? tænkte jeg.
Skuffet erkendte jeg, at der ikke var meget under Leonhardt, ud over en produktiv navnesøster ved navn, Ellen.
”Good for her,” som min engelsklærer ville have haft sagt!
Med alle de titler forstår jeg udmærket, at der ikke er plads til min, tænkte jeg, imens jeg overvejede om man kunne tigge sig til en Panodil eller Treo os en af mine nye medstuderende. En ny afdeling åbnede sig på rundturen. Børnebilledbøgerne. Aha. Jeg nærmest kastede mig af sted mod L.
Og tænk dig. Blandt alle de tusinde bøger stod lille bitte Noa. Hel mast mellem alle klassiker- og kanon billedbøgerne.
Naturligvis blev jeg glad.
Også for holdkammeratens to Treo ´er, der gjorde hovedpinen lidt mindre.
Da rundviseren fortalte, at de snart måtte udbygge biblioteket på grund af pladsmangel udbrød jeg: ”Der skal jo også være plads til alle vores.” Latteren var stor på holdet.
Tænk sig, hvor mange bøger der står i kælderen. Om et par år står der sikkert flere. Det er nemlig nogle produktive og dygtige medstuderende, der går på mit hold. Årgang 2012-2014.
PS: Og for resten ønsker Noa sig en lillebror! Jeg tror, at der er plads i kælderen.


torsdag den 13. september 2012

Klumme – Forfatterskolen; Nemt, hurtigt, billigt?

Du kender en pose ikke? Altså den slags, som man køber i supermarkederne, når indkøbet viste sig større end den ene liter mælk, som man oprindeligt var gået ned for at hente. Det er denne pose, som nu bliver omdrejningspunkt for en større litterær refleksion. Og det er ret godt gået af noget så kedeligt som en plasticpose.
Til undervisningen på Forfatterskolen for Børnelitteratur, spurgte jeg forleden aften vores lærer om nogle af argumenterne for dannelsen af skolen, dengang for 12 år siden. Jeg har i sin tid læst om Poul Borum og om Forfatterskolens spæde start; og tankerne bag og undrede mig over ikke at kende tilsvarende historier om Forfatterskolen for Børnelitteratur.
Det var ikke fordi, at jeg ikke selv havde posen fuld af gode argumenter, men fordi jeg sad i selskab med et levende leksikon forklædt som børnelitteraturens alvidende fader. Med andre ord i selskab med Torben Weinreich.
Svaret var højst overraskende.
Under en tidligere regering, kunne man ikke få flertal for finansloven - herunder forslaget om afgift på supermarkedernes plastikposer. Af hensyn til miljøet var de fleste partier enige om, at det et godt forslag. Der manglede bare de sidste afgørende stemmer. Regeringen endte med at få Enhedslistens støtte, der så til gengæld stillede krav om et Center for Børnelitteratur, hvilket indbefattede en Forfatterskole for Børnelitteratur.
Jeg har fået et helt andet forhold til plastikposerne fra supermarkederne. Tænk sig, hvor heldigt. En plastikposeafgift, for en Forfatterskole for Børnelitteratur.
PS: Dengang, da jeg boede i Cape Coast, Ghana, så jeg - på et marked, en kvinde, der solgte plastikposer – bl.a. Fakta-poser med teksten: ”Nemt, hurtigt billigt!” Hvordan, og hvorfor de danske poser var havnet hos en posesælger i Ghana, fandt jeg aldrig ud af.
 

onsdag den 12. september 2012

Det nye hold på Forfatterskolen for Børnelitteratur


Her er det nye hold på Forfatterskolen for Børnelitteratur 2012-2014.

Øverst fra venstre: Sara Ejersbo Frederiksen, Hanne Dagmar Raaberg, Stine Sillesen, Emma Bess Jørgensen og Caroline Birgit Arup.
Mellemrækken fra venstre: Cornelia Strøh og Dorte Schou.
Nederst fra: Bjarke Schjødt Larsen, Flemming Møldrup, Liva Skogemann, Annie Bahnson og Line Leonhardt.

lørdag den 8. september 2012

Om Forfatterskolen for Børnelitteratur - P1 i Kulturkontoret

I år begynder 12 skrivetalenter deres uddannelse på Forfatterskolen for Børnelitteratur, der hører hjemme på forskningsenheden Center for Børnelitteratur under Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet.

De studerende kan se frem til et par års hårdt arbejde som deltidsstuderende og måske som fuldtids-skrivende - for god børnelitteratur er ikke noget, der kommer af sig selv. Kari Sønsthagen er leder af skolen og hun er sammen med forfatteren Kim Fupz Aakeson med til at vurdere hvem der kommer gennem nåleøjet på baggrund af de tekster, som ansøgerne sender ind.

- De tekster der består optagelsesprocessen os er alle nogen som slår gnister. Vi kigger efter om der er noget på spil i både historien og sproget. Ca. 50 % af de studerende fra forfatterskolen debuterer som forfattere efter de har gået på skolen, og det er et tal vi er tilfredse med, for det er vigtigt at påpege at skolen ikke som sådan er en produktionsskole. Det er en skole som har fokus på skriveprocessen. De studerende skal lære at skrive og selvom de måske ikke bliver fuldtidsforfattere, så kan de måske bruge det de lærer hos os i andre sammenhænge, siger hun.
Hør udsendelsen her på dr P1 - Kulturkontoret

http://www.dr.dk/P1/Kulturkontoret/Udsendelser/2012/08/31151050.htm

Som lederen af Forfatterskolen, Pablo Llambias siger i udsendelsen: "Forfatter er en, der har et kunsterrisk mellemværende med sproget."