Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

onsdag den 19. september 2012

Klumme – ”I en kælder”


I kælderen under DPU findes der et bibliotek med mange tusinde børnebøger. Afdelingerne fra Aarhus Universitet og flere andre steder, er nemlig slået sammen med DPU´s. Det var denne store afdeling, som vi fik rundtur i, sidst jeg var til undervisning på Forfatterskolen for Børnelitteratur.
Afdeling efter afdeling gik vi rundt og så bøgerne stå side om side i alfabetisk rækkefølge. Efternavnet først.
Jeg hedder Leonhardt efter min fars slægt. Egentlig hed min far, Leif Leonhardt Madsen, men han strøg Madsen i 60´erne. Navnet stammer såmænd fra Valby. Jeg skulle have heddet Hans-Signe, men mine forældre, der begge begynder med forbogstavet L, besluttede sig for det mere almindelige navn Line. I virkeligheden har jeg også et lige så smart mellemnavn; Druedal efter min mor; Lisbeth Druedal Nielsen, men det kræver så, at jeg skal stave både Druedal og Leonhardt og slå krølle på tungen, blot jeg skal præsentere mig.
Leonhardt er enkelt. Det bruger jeg mest.
Imens de andre så helt optagede ud af alle bøgerne på rundvisningen, sneg jeg ind i mellem mig rundt for mig selv. Flere fra holdet har udgivet bøger, så det er i sig selv ikke en præstation ud over det sædvanlige på mit hold. Hvor gemmer L sig mon,? tænkte jeg.
Skuffet erkendte jeg, at der ikke var meget under Leonhardt, ud over en produktiv navnesøster ved navn, Ellen.
”Good for her,” som min engelsklærer ville have haft sagt!
Med alle de titler forstår jeg udmærket, at der ikke er plads til min, tænkte jeg, imens jeg overvejede om man kunne tigge sig til en Panodil eller Treo os en af mine nye medstuderende. En ny afdeling åbnede sig på rundturen. Børnebilledbøgerne. Aha. Jeg nærmest kastede mig af sted mod L.
Og tænk dig. Blandt alle de tusinde bøger stod lille bitte Noa. Hel mast mellem alle klassiker- og kanon billedbøgerne.
Naturligvis blev jeg glad.
Også for holdkammeratens to Treo ´er, der gjorde hovedpinen lidt mindre.
Da rundviseren fortalte, at de snart måtte udbygge biblioteket på grund af pladsmangel udbrød jeg: ”Der skal jo også være plads til alle vores.” Latteren var stor på holdet.
Tænk sig, hvor mange bøger der står i kælderen. Om et par år står der sikkert flere. Det er nemlig nogle produktive og dygtige medstuderende, der går på mit hold. Årgang 2012-2014.
PS: Og for resten ønsker Noa sig en lillebror! Jeg tror, at der er plads i kælderen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar