Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

torsdag den 20. december 2012

Penalhus-netværk?

Hver dag møder man nogle mennesker, som man ikke mødte i går. Nogle nye mennesker. Nogle af dem lægger man ikke rigtigt mærke til. Det er dem, der snupper ens p-plads for næsen af en, dem der går hastigt igennem supermarkedet og bibliotekaren, der tager imod tyveren, fordi man glemte at aflevere bogen til tiden. Det er også en gadefejer, ham med Hus-forbi og hende der kigger lidt surt på en fordi man ifølge hende går på de forkerte fliser, som hun havde besluttet sig på, var dem, som hun skulle gå på.
Det er parret, der kysser foran posthuset i Frederiksberg Centret– fordi, at nu kunne de ikke vente længere. Og mange, mange andre.
Så er der også dem, som man kendte engang. Dem, som man har glemt, at man har kendt, men som dengang betød ret så meget. Dem, med de fedeste viskelædere for eksempel. Hvor tit tænker du tilbage på den pige i klassen, der havde det bedste Bobby og Kate viskelæder? I dag gjorde jeg.
Men jeg havde på ingen måde forberedt mig på opgaven. I så fald ville jeg nok have undersøgt sagen nærmere. Og fundet et gammelt klassebillede frem eller emnebogen om ”Kammeratskab og konflikter” – oh yes, those were the days, og vedhæftet forsiden. Introduceret mig på en sjov, men også spændende måde. Nu blev det hele lidt for pudsigt og det eneste kort jeg kunne spille var – SANDHEDEN.
Der er som bekendt mange fællesskaber i den virtuelle verden. Jeg er en tilfreds bruger af LinkedIn og Face book, foruden Blogger. På LinkedIn havde jeg i dag fået en ny invitation og sad derfor og surfede lidt rundt, da jeg fik en endnu en accept fra en, som jeg altså troede, at jeg ikke kendte. Hvem kunne dog også have forudset følgende?
At hende, som havde det fedeste Bobby og Kate viskelæder - med mini-kost i, nu var blevet så cool, at jeg uden at tjekket navnet, ønskede hende i mit LinkedIn-netværk.
Hun genkendte naturligvis mig helt tilbage fra 5.D. (det er altså mange tandbøjler siden!) og jeg kan kunne kun huske viskelæderet. Jeg kunne faktisk slet ikke genkende hende.
Hvilket jeg jo var nød til at sige. Pinligt? Måske. Måske har hun stadigvæk Bobby og Kate-viskelæderet. I så fald virker LinkedIn. Det handler i disse dage meget om at udvide sit penalhus-netværk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar