Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

tirsdag den 31. december 2013

Happy new year 2014!


I disse minutter tæller jeg timerne, til jeg klokken 18 skåler, når dronningen holder sin nytårstale. Men inden boblerne skal drikkes, vil jeg gøre status for et på alle måder omskifteligt år for mig.
Noget er dog, som det plejer at være. Jeg er eksempelvis fortsat studerende på Forfatterskolen for Børnelitteratur.

Men ud over dette er meget anderledes end på samme tid sidste år.

I 2013 er der sket mange gode ting. Først og fremmest har jeg fået udgivet en billedroman, KLUBBEN på forlaget, Gyldendal Uddannelse.

Jeg er også blevet medlem af Dansk Forfatterforening og i den forbindelse, har jeg været på flere spændende kurser. Fx ´novellen´ (med Erik Skyum-Nielsen) og i januar 2014 skal jeg på kursus i at skrive replikker (med Line Knutzon.) Og hvis jeg er meget heldig, skal jeg også på Bo Skjoldborgs FLOWskrivningskursus i maj sammen med andre forfattere. Dette kursus foregår på Hald Hovedgaard.
Hald Hovedgaard besøgte jeg i årets første måneder, hvor jeg fik tildelt et skriveophold. Det var en skøn uge med ro til at skrive så mange timer, som jeg havde lyst til, hver evig eneste dag. Skrivningen blev kun afbrudt af hyggelige samtaler med kolleger, oplæsnings- og musikaftener. Her mødte jeg andre skønne forfattere, som jeg fortsat følger på de sociale medier. Og forhåbentlig også live i 2014.

2013 blev året, hvor jeg sagde min fastansættelse som lærer op og begyndte på et nyt spændende arbejdsliv på Metronome Productions, der vil vare et stykke ind i det nye år. Mere om jobbets spændende funktioner i det nye år efter sæsonpremiere på det program, som jeg er tilknyttet.

Jeg blev i 2013 også interviewet af Gyldendal Norges danske redaktion, der er beliggende i København - til deres onlinelæringsside; "Villeby." 
Her fortalte jeg og min mand, Palle Schmidt, om vores samarbejdet med at skrive og illustrere "Noas Ark II." Det er blevet til to fine små film, som får premiere i 2014. Filmene er snart tilgængelige på villeby.dk, lige som vores bog, "Noas Ark II" (Politikens Forlag, 2009) også er det. "Noas Ark II" har jeg også indlæst, så den kan fungere som lydbog på sitet. Villeby.dk er et spændende læringssted, som vokser hver dag, et sted som jeg glæder mig til at følge i 2014. Jeg er glad for at have bidraget med "Noas Ark II.”

I 2013 har jeg også speaket rollen som Vendra i PS3 spillet: Ratchet and Clank - Nexus." Det var en virkelig god oplevelse at være i lydstudiet og under kyndig instruktion og hjælp fra dygtige musiker og lydtekniker; Claus Arvad gøre mit bedste i rollen som Vendra. En sej skurkerolle med mange lag. 

Ud over min uddannelse på Forfatterskolen for Børnelitteratur, er jeg i 2013 begyndt på EmpowerMentor-uddannelsen ved psykolog, Kisser Paludan. Dette er begyndelsen på en vidunderlig personlig rejse. Og rejsen fortsætter ind i det nye år, hvor jeg tager min eksamen i februar - sammen med alle de andre deltagere. Jeg træner at være mentor for børn og voksne.
Jeg 2013 har jeg været mentor for to unge talentfulde forfatterspirer.  Jeg har i årets løb fulgt dem og deres mission om at skrive en roman for voksne - hver især. De to unge piger er flittige, ambitiøse og tilmed dygtige. De er til stor glæde og inspiration for mig.

I årets sidste måneder har en lærer søgt Statens Kunstfond og været heldig at have fået tildelt støttekroner til at jeg som forfatter kan komme på besøg den folkeskole, hvor hun underviser på baggrund af min billedroman, KLUBBEN.
Puljen hedder "Mødet mellem forfattere og illustratorer" - en pulje, som jeg er fan af. Der kan ikke komme for meget litteratur, for mange forfattere og illustratorer ind i klasselokalerne i den danske folkeskole efter min mening.
Jeg håber, at puljen også vil støtte mig i 2014, hvor der er flere skoler, der allerede har planlagt at søge mig til flere besøg. De skal være velkomne.
Jeg takker de dygtige, flittige lærere og glæder mig til at dele ud af min viden og kunnen sammen med klassen. At kunne inspirerer andre -  er noget af det bedste, som jeg ved. 

Jeg har også i år været beriget med rejser til udlandet. Jeg nyder at rejse og ikke blot være borger i Danmark, men også at være verdensborger i Berlin - i foråret, Paris - i påsken, "Pippiland" i sommeren, New York og Stockholm - i efteråret. Året bedste danske nye opdagelse var en skøn Roskilde Festival. Her arbejdede jeg for Poltiken, der havde skabt nogle dejlige rammer på festivalen og valgt et fantastisk team til at varetage funktionerne. Det er ikke sidste gang, at jeg skal på Roskilde Festival. 

Hvis næste år byder på bare halvt så mange oplevelser som i år, så glæder jeg mig allerede.

Tak til mine faste læsere, der giver mig daglig feedback og hjælper mig videre fremad i jagten på den gode historie og ´den sande sætning.´ Tak til gode mentorer - især de nye på EmpowerMentor uddannelsen, til mine venner - nye som gamle venskaber, mit vidunderlige netværk, der anbefaler mig til alle mulige spændende opgaver. Jeg kunne faktisk ikke gøre noget som helst uden min familie, mine venner og mit netværk. For eksempel har mit netværk i år sørget for, at vi flytter til en vidunderlig andelsforening på Frederiksberg C. og givet flere jobs, end man kan tælle på en hånd. TAK!

2014 begynder i morgen. Det bliver et nyt og anderledes år for mig, hvor der er flere uddannelser, der skal afsluttes. At sætte punktum er altså også meget godt. Nogen gange.
Punktum for 2013. Stort begyndelsesbogstav i Totusindeogfjorten. Godt nytår! 

torsdag den 5. december 2013

KLUBBEN har fået lektørudtalelse!


Klubben har fået lektørudtalelse. Og det er pæne ord. Se her:

Klubben, 2013, BOG

Anvendelse/målgruppe/niveau:
Målgruppen er de yngste på mellemtrinnet - 9-11 år - til selvlæsning og dialog om, hvor langt man vil gå for at opnå noget

Beskrivelse:

Forfatteren, der tidligere har udgivet Noas ark II (09/19), har her lavet en noget barsk historie. Jeg-fortælleren, der er 9 år, stræber efter at komme med i det fællesskab, som storebroderen Simon har med kammeraten Lars. De har lavet en klub. Betingelsen for at blive medlem er, at man slår et dyr ihjel. Efter megen vaklen og mange overvejelser, vælger jeget at slå sin hamster ihjel med alle de kvaler, det giver ham. Alligevel er han kun med i klubben på skrømt. Heldigvis sluttes historien af med, at jeg-fortælleren får kontakt med en jævnaldrende, tilflyttet dreng. Moralen er, at jeget trods savnet af hamsteren, er blevet lidt klogere på livet. Gribende historie, godt fortalt med gode illustrationer, der understøtter handlingen. Bogen har åben typografi med lix 17

Sammenligning:
Bogen har samme uhyggelige stemning som Dukkemor (12/03) og Einspors bøger fx Spis min gris

Samlet konklusion:
En god, men barsk historie, som indholdsmæssigt vil være fin til samtale i undervisningssammenhæng. Anbefales til børnebiblioteker og skolernes læringscentre

Lektør: Karsten Boll

Hvis du vil låne KLUBBEN på biblioteket, kan du komme til bibliotekets hjemmeside her.

Du kan også købe bogen her.

God læselyst!

tirsdag den 22. oktober 2013

Join the club - bliv anmelder!


I disse dage venter jeg spændt på lektørudtalelse og generel omtale om bogen. Det er spændende, at læse om hvordan bøger bliver modtaget. Også med bogen, KLUBBEN er jeg som forfatter helt naturligt spændt.

En ven anbefalede mig sitet, bog.nu, hvor man selv kan anmelde bøger. Måske er det noget for dig?

Ved at trykke på linket her kan du selv anmelde KLUBBEN.

God læselyst.

onsdag den 16. oktober 2013

Join the club!

Min billedroman "Klubben" ligger nu online på Gyldendal Uddannelse.

http://www.gyldendal-uddannelse.dk/grundskolen/skolebiblioteket/isbn13-9788702152104/klubben_

Klubben

"Klubben", en Vild Dingo billedroman, er netop udkommet på forlaget Gyldendal Uddannelse.

Illustrationerne er lavet af Lars Munck.

Reglerne var enkle. Man skulle slå et dyr ihjel. Så var man optaget i klubben. Det var Simon, der havde fundet på det. Simon var min kloge storebror. Han havde grønt hår og gik i mærkeligt tøj. Han var sej. Og ond. 

LIX: 17  

fredag den 20. september 2013

Mangler du også "Noas Ark II" i din børnebogssamling?




Jeg er blevet opmærksom på, at det er umuligt, at bestille ”Noas Ark II” (Politikens Forlag, 2009) via de gængse boghandlere.

En kunde har skrevet til mig direkte og spurgt, om jeg mon havde et eksemplar, som hun kunne købe, idet hun ville give bogen til en barnedåb. Jeg skrev straks til hende. Alle skal da have en "Noas Ark II" i deres børnebogssamling!

Hvis du også vil eje ”Noas Ark II” så send mig en mail: lineleonhardt@yahoo.dk
 
 

onsdag den 28. august 2013

Klumme - FRUGTSALAT

Her til morgen fandt jeg dette postkort. Et fint postkort af en kvinde med blå appelsinhat fra en teaterforestilling for længe, længe siden. Teksten på postkortet er: Hvem tror du er normal?

Historien begynder i 2000 hvor en lille gruppe danner en teatertrup, der mødes hver tirsdag på Islands Brygge. I 2001 får jeg den idé, at jeg skal skrive det næste teaterstykke til os. Jeg var nemlig med i gruppen.

Det var spændende, at få lov til at se mine ord bliver sagt højt af nogle andre skuespillere. Det var det, der drev mig til at skrive det.

Temaet bag historien var idéen om at grænserne for normalitet og skøre mennesker kan være usynlig. De raske virker skøre og de skøre virker raske. Ind imellem i hvert fald.

Titlen er et billede på, at i desserten: "Frugtsalat" gemmer sig en masse sundt frugt, som dog kan være svær at se grundet flødeskummet. Det kan altså være svært at se de sunde elementer i denne dessert. Ligesom at det kan være svært at se det sunde i psykisk syge mennesker.
Handlingen udspillede sig på et psykiatrisk hospital, hvor man fulgte de indlagte.

På plakaten er jeg portrætteret med en blå appelsinhat. Appelsinstykkerne har jeg syet sammen. Henriette Lykke Pedersen har taget billedet og de medvirkende var skuespillere fra den daværende teatertrup: "Teater OZ." "FRUGTSALAT" blev spillet i indre by på "Teater Sthyr & Kjær" og på Islands Brygge i 2002.

lørdag den 10. august 2013

Klumme - Copacabana på Frederiksberg?


Første uge som fuldtidsforfatter er veloverstået. Ugen bestod af ret mange forskellige aktiviteter. (Spring fra i læsningen nu, hvis du ikke gider læse om dubbing til PS, Aqua-fitness, forfatterdrømme, di-da-di, vandhaner og skildpadder.)

Der har været en del forskellige aktiviteter. I lørdags læste jeg op af min børnebilledbog: ”Noas Ark II” på Balders Plads i Børnenes Boghus. Der var mange børn og voksne og det var en dejlig oplevelse. Og et supergodt initiativ af holdet bag.
 
Aktiviteterne i ugens løb har været forskelligartet.  Fra at lave dubbing til en rolle til Play Stations spillet: ”Ratchet og Clank” - Nexus, til at være i tæt kontakt med lærere og skoleledere. Som forfatter skal jeg besøge forskellige folkeskoler - og her dele min viden om børnelitteratur med eleverne. Og jeg glæder mig! Jeg glæder mig til mødet med de forskellige skoler, der allerede nu har vist deres interesse. Og er meget taknemmelig. Både over de lærere og skoleledere, der ønsker mit besøg, den dygtige musiker (og dygtige tekniker), der gerne ville have mig til at dubbe i studiet, og dem, der ønskede, at jeg skulle læse op på Balders Plads og de forskellige forfatterkolleger, der dagligt og flittigt giver mig feedback og sparer med mig. Der er så mange gode kræfter omkring mig.

Jeg har også skrevet. Jeg har skrevet end del. Og jeg har skrevet hver dag. Jeg har skrevet på flere forskellige ting: Børnebilledbøger, letlæsningsbøger for eksempel. Derudover har jeg rettet (igen og igen) i de næsten-klar-til-forlag-manuskripter, der ligger på mit skrivebord. Og jeg har læst og kommenteret på andres tekster. Og så har jeg været i kontakt med forlag i forbindelse med kontrakter og løn og jeg har skrevet fakturaer. Jeg har sat krydser i kalenderen. Gode krydser. Ganske ofte har jeg tænkt, at jeg er meget heldig og så har jeg skyndt mig at taste videre. Ugens højdepunkt var en morgen, da jeg vågnede og tænkte ”Yes!” da jeg slog øjnene op. ”Der er den!” Den, er titlen på en historie, der indtil videre kun har haft flere forskellige arbejdstitler. ”Nu er den der,” tænkte jeg. Titlen delte jeg straks med andre, der istemte: ”Det er en virkelig god titel.”

På sin vis er det mærkeligt, at titler kommer flyvende om natten og lander i ens hoved som det første om morgenen. Hvem ved, hvor ideerne kommer fra? På den anden side er det vel arbejdet. Mange bogstaver på papir i meget lang tid giver en et naturligt flow og fokus på at snuppe den titel, når den kommer flyvende, som om den havde været der altid. Måske er det så let. Som at åbne for vandhanen, når man skal have vand? I hvert fald har de kloge hoveder ret. Man skal have papir og blyant liggende ved sin seng, så man kan notere ned straks, man vågner. Det vil jeg gøre fremover.

I denne uge har jeg også været i dialog med illustratorer om kommende projekter og jeg har kigget på fonde. Og så har jeg læst og givet feedback til medforfattere i forskellige aldre. Jeg har sendt mails, talt i telefon og rørt rundt i Windows. Jeg har også lavet kaffe. Og jeg har drukket den. Måske har jeg fået for meget kaffe i ugens løb. I hvert fald en enkelt kop for meget. En aften læste jeg til sent om natten grundet den kop kaffe, der bestemt ikke skulle være drukket. Det er naturligvis surt at være lidt træt dagen efter, men til gengæld var det en super god bog, der blev afsluttet grundet søvnløsheden.

Jeg har læst en del bøger i ugens løb. Inspirationslæsning i mange forskellige genre. Ind imellem har jeg mødt jeg en sætning, der ramte plet. Ikke blot fordi det var en god sætning, men fordi denne sætning kunne være en overskrift på mit liv lige netop nu. I denne uge var det, da jeg sad med en sangtekst, hvor forsangeren synger: ”I´ve never been this ready in my life.” Jeg tænkte, at han havde ret. Og jeg tænkte på, at jeg sad og læste sangtekster på samme måde som dengang, da jeg fik min første Sting-plade og sammen med min veninde, Pernille sad og hørte Sting og drak kvæde-te det meste af eftermiddagen.

Overspringshandlinger har der været nogle stykker af. I virkeligheden er det et mærkeligt ord. For jeg kan godt tænke kreativt, imens jeg tømmer en opvaskemaskine, tror jeg. Jeg kan selvfølgelig ikke skrive noget som helst produktivt, hvis jeg nonstop tømmer opvaskemaskiner, men vi har kun en af slagsen, og den tømmes altså kun max en gang om dagen. Så det er vel mere et naturligt break, end noget jeg skal have sindssyg dårlig samvittighed over. Måske er pointen med overspringshandlinger, at hvis man udelukket fjerner sig fra det reelle arbejde og fx tømmer opvaskemaskiner, så er det et skråplan. I mit tilfælde drejer det sig om tre tømte opvaskemaskiner på en uge. Ordet kan dog blive brugt så ofte, at man slet ikke tør tømme en opvaskemaskine af frygt for omverdens hårde dom. "Se hende der. Hun overspringshandler. Se nu tømmer hun en opvaskemaskine!"

En af de bedre overspringshandlinger var et interview med Maria Montell, der i hendes egen optik/ journalistens optik lever drømmen med sine tre børn og sin filmmand. Det var egentlig rart, at hun kom igennem den di-da-di-sang uden mén og igennem det forhold til den prins som en cool og reflekteret kvinde, der så tilfældigvis har et sødt ydre og endda blå øjne og blond hår. Og af den simple grund måske slet ikke var eksotisk i rollen som kommende prinsesse for det danske folk? 
Sport er ikke overspring, men strengt nødvendigt. Jeg har cyklet Frederiksberg tynd og dyrket Aqua-fitness for første gang – ret morsomt at løbe rundt i vandet med mavebælte spændt fast på maven, således at man fysisk set ikke behøver at tænke over, om man kan svømme eller ej. Bæltet holder simpelthen en oven vande. Hvornår har du sidst svømmet med bælte? Gør det. Det er sjovt!

Jeg løb rundt i vandet og lavede alverdens ben spjæt og trænede med håndvægte under vandet (alt sammen iført mavebælte), jeg svømmede i cirkler sammen med de andre kvinder og jeg gjorde ting i takt til musik (iført mavebælte.) Og nej, jeg var desværre ikke så yndig som hende på coveret af den Blur plade fra start 90´erne. Men folk var søde. Den første søde kommentar kom fra en pige, der kiggede på mig med medfølelse: ”Nå, er du også skadet?” Vi udvekslede herefter lidt holdninger til vores kommende fællesoplevelse. Hun var skadet pga. håndbold og troede så, at det samme var tilfældet med mig. Altså måske ikke lige med håndbold, men sportsskadet i al fald. Jeg tog det som et kompliment. Forfatterkroppen må ikke falde hen i de mange timer foran en computer. Aqua-fitness er kommet for at blive! Også på grund af den super cool musik som instruktøren valgte at indlede med og min følelse af derfor at være på ”Copacabana på Frederiksberg” for en stund og den vidunderlige følelsen af at være i vand - uden følelsen af at drukne og uden at føle pres over at nogen konstant vil overhale en, når man træner sin brystsvømning, fordi man ikke nåede til butterfly. Derudover den rigtig gode manglende følelse af at træne hårdt og så det komiske element oven i hatten i de mange forskellige øvelser. Den slags øvelser, hvor man helt sikkert ved, at man gør et eller andet forkert, men simpelthen ikke har fantasi til at gætte på, hvad det kan være.

På et tidspunkt overvejede jeg seriøst at gå til synkrondans i vand, men det var kun indtil, at jeg fumlede mig ud af takt med instrumenterne under vand og mit mavebælte samtidigt sneg sig fra mave til bryst og hermed forvandlede sig til at være blå firkantede pladeformede attributter i stedet for at blive nede på sin plads på maven. Og jeg derfor både skulle få mavebæltet på plads og holde takten samtidigt. Der stoppede den tanke. Helt og aldeles.
 
Jeg har i den forgangne uge delt links til kommende forfatterskoledebutanter, til en dygtig forfatterinde, der har fået sin novelle antaget i "The New Yorker" - how cool is that? og ny-oversættelser af børnelitteratur, som jeg mener, skal have lidt ekstra opmærksomhed. Og ønsket held og lykke til en fra forfatterholdet, der så springer fra den ene forfatterskole over til den anden.
Ugen bød også på gåture om aftenen med en medforfatter, sms´er med kolleger og et håndtryk og lovning på, at jeg ikke kaster mig ud i en ny overspringsuddannelse til en god ven og forfatterhelt. Og tæt kontakt med dem, der inspirerer mig generelt. Det er ikke en spurt at være forfatter. Det er et mangeårigt, langt sejt træk. The good news is:”Slow still get’s you there.”

Nu mangler jeg bare, at forlagene klapper begejstret, at historierne bliver antaget, at firmaet godkender min dubbing, at jobbene fortætter og at jeg kan blive ved med at snuppe ord, sætninger, handlinger og titler til mine historier, som skulle jeg blot tænde for vandet. At skoleledere og lærere har lyst til at høre på mig fortælle om børnelitteratur og at kroppen holder til det hele. 
Jeg er en lille slidpadde. En sej en, der svømmer langsomt, men sikkert af sted. Det er slet ikke så ringe endda. ”Slow still get´s you there!”

PS: I virkeligheden er jeg ret angst for, hvad der gemmer sig i havet. Og dyr i angreb generelt. Og generelt er dyr i angreb! I Negril, på Jamaica fik jeg et granatchok, da jeg fik dykkermasken og snorklen på og pludselig så det mylder af liv, der var lige under mig. Som resultat sprang jeg op fra det caribiske hav og op i den olierede pool. Nok er jeg en skildpadde, men jeg er bedst på landjorden. Og så lige i svømmehallen.

lørdag den 3. august 2013

Oplæsning af Noas Ark II på Balders Plads


























Min oplæsning af "Noas Ark II" foregik inde i det smukke Børnenes Boghus på Balders Plads.
Maria Lucia, Lilja Scherfig, Lise Bidstrup og Janus Kodal læste også op denne smukke sommerdag på Nørrebro.
Tak til Andreas Rosenberg og resten af holdet bag Børnenes Boghus.
Alle børn gik hjem med egne kreationer og en del børnebøger under armen som forfattere og forlag delte gavmildt ud af.




- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 27. juli 2013

Oplæsning i Børnenes Boghus!


 
”Lad fantasien få frit løb, når Børnenes Boghus ruller op på Balders Plads, til en festlig dag med kulørte lamper, popcornmaskine og chill på kunstgræs, mens der fortælles historier og bygges amok i papir og klister.”
Sådan lyder programmets introduktion.

Programmet starter kl. 11.30 og slutter 17.00.


11.30 Oplæsning v. Maria Lucia - Rødhætte og Pulven
12.00 Workshop med Bogindbinding
12.30 Oplæsning v. Line Leonhardt
13.00 Oplæsning v. Lilja Scherfig - Rævefælden
14.00 Oplæsning v. Lise Bidstrup / Ordet Fanger
15.00 Workshop; BYG Fantasiland!
16.00 Oplæsning v. Janus Kodal -Der var en gang..

Gratis entré!

Jeg glæder mig!

 

 


 

 

 

torsdag den 11. juli 2013

Klumme - Boys and their Toys!


Drenge har meget legetøj. De bruger lang tid på det. Og viser det gerne frem. På engelsk siger man: ”Boys and their toys.” 

Jeg tænker, at det er som at være havnet i abeburet i Zoo, da jeg lidt måbende står og indånder duften af tis og ølstafet på trinbrættet ved en af indgangene til Roskilde Festivalen 2013.
En af de mange søde vagter - ved de forskellige porte, hjælper os i retning af West, hvor teltet skal hentes, inden vi traver mod medarbejdercamping - der heldigvis er en slags pensionistzone i forhold til andre soveområder, der ligner en blanding af Favellaen i Rio, Brasilien og en flygtningelejre. I pensionistcamping er man stille efter midnat. Her tegner man heller ikke tissemænd på teltet, og hvis man er fuld, bærer man selv sin egen brandert hen i sit eget telt. Eller noget i den stil. Men indtil jeg når til pensionistzonen, er jeg lidt i tissechok. Der er god stemning på Roskilde Festivalen, men jo der lugter lidt af tis.

Der er orange tissekummer spændt fast på træet, der er vogne, med egen indgang. Der er de kendte, og der er ukendte toiletter. Der er dem, der har opgivet at finde et og dem, der pisser ved siden af urinalet. Jeg veksler mellem at råbe ”Dillerværksted,” føle dillerangst og lærer ret hurtigt, at der hvor der løber vand i ringe på jorden - der ligner en optegning af femfingerplanen i København, blot er tis i forskellige opløsninger på jorden, alt efter temperaturens evne til at få tisset til at tørre ind i det, der måske engang har været frisk græs i Roskilde.

Det jord, der skal bruges næsten et helt år på at få cirkuleret rundt igen, i det man blot kalder ”at vende jorden.” En proces, der påbegynder så snart den ene Roskilde festival er ovre, og varer lige indtil den næste Roskilde Festival går i gang året efter.

Som regel er det drengene, der tisser i det fri, imens kvinderne står i kø, men sent om natten ses også kvinder, der forsøger at snige sig op i et urinal eller en fastspændt orange kumme-på-træ eller slet og ret blot sætter sig ned.

Man vender sig til det. Både lugten og synet.

Og imens det lille udvalg af de koncerter, som jeg nåede at opleve (fx The National, Calexico, Highasakite, Killer Mike (and LP), Rihanna, Meridan Brothers, James Blake, Dj kollektivet: Den sorte skole, Dead can dance, John Grant, Chords, Kraftwerk, Duboiza kolektiv, Ingrid (feat. etc.), Henry Rollins - spoken words, Kris Kristofferson eller Metallica og nogle få andre, som jeg har glemt i skrivende stund) underholder, så forsvinder tislugten og erstattes af en indre taknemmelighed over at være til stede i dette nu, imens tanker om livet og døden - og den slags småting (som min far ville have sagt) bliver sunget ud af de optrædende kunstnere. Således, er der ikke så få stunder, hvor man blot nyder selve eksistensen i livet. Tanker om fortid og fremtid holder op i en enkelt sekund og erstattes af kærligt nærvær. Med sig selv. Og andre. Således svæver man efterfølgende hen over de værste tissesøer i jagten på næste koncert, eller smagsoplevelse (Roskilde Festivalen har mange.)

Efter 8 dage pakker vi så teltet ned igen. Hjemme venter to glad spændte piger og jeg lover naturligvis, og med glæde, at være den, der læser godnathistorien. Den yngste vælger bogen: ”Jeg skal tisse” af Manuela Olten. Og således at jeg tilbage til begyndelsen. Ved tanker om tis. Ved ”Boys and their toys.”

PS: Jeg kan på det varmeste anbefale dette virvar kaldet Roskilde Festival - #rf.
Hvis du er i tvivl om, hvad tis er, så kan man med fordel begynde med bogen: ”Jeg skal tisse,” inden man køber et festivalarmbånd til næste års Roskilde Festival!

torsdag den 4. juli 2013

Klumme - Her er min familie!




Problemet med at børn lærer at tegne og skrive er at forældrene kan føle sig noget udstillede.
Her er Ellas nyeste tegning af hendes familie. Far står i køkkenet og har både gang i ovnen og stegepanden. Hvem sagde, at mænd ikke kan multitaske? Bamse, Puk nyder livet på børneværelset, hvor Ella og lillesøster, Laura kigger ud af et legehus (eller også er det to dukker i et dukkehus). Bæveren hænger på en fin planche på væggen. Bæveren har nemlig været Ellas dyr i emnet "Dyr i Amerika," på Ellas skole.

Men hvem er det, der ligger på sofaen med fjernbetjeningen i hånden?
Nå jo det kan man egentlig godt se hvem er. Takket være en usigelig sikker håndskrift - som ville være bestået i skriveprøven i tavleskrift på Frederiksberg Seminarium i 90' erne, er der let for alle at se.
Mor, står der!
Det er ikke blot bogstaverne og tegningerne der er problematiske for min selvforståelse som aktiv mor. Se lige smilet på min mund og Palles noget anstrengte blik og stivnede smil.
Oh well.
PS: I skrivende stund er jeg på vej til endnu en dag i Politikens stand på Roskilde Festivalen.

onsdag den 12. juni 2013

Klumme - Mor, der er pommes frites i din yoghurt!

 
”Mor, der er pommes frites i din yoghurt!” jublede Laura i morges. ”Ja, det ser da sådan ud!” svarede jeg, da jeg så på kartonen, inden vi hastede videre i det travle morgenprogram. I dag skulle Laura selv cykle i børnehave på sin nye cykel med støttehjul. Det er Ellas gamle cykel, der nu har fået støttehjul og er blevet sat ned i højden.
Selv om den lille bakke ved Lindevangs station blev for stejl og Laura styrtede, da hendes cykel ramte de mange parkerede voksencykler - og Laura derfor væltede ud over cyklen, var den en god tur.
Der blev cyklet hele vejen i højt humør.

Ella kørte hurtigt på det blå lyn, som hun fik i går, men ventede heldigvis ved hvert vejkryds. Ret ofte var hun ude af syne. ”Hvorfor tager det så lang tid, mor?” sagde hun, da Laura og jeg gang på gang fik indhentet hende. Laura havde overskud til at fortælle historier på vejen, og det var den bedste begyndelse på min dag. At være sammen med pigerne på farefulde morgencykeleventyr.

De to stolte piger ankom i tide, inden Louis P.-skovbussen kørte fra børnehaven. Her tog Laura en sejrsrunde på sin cykel - inde på legepladsen og viste voksen-Lulu, hvordan hun mestrede det hele.
Og senere hen til Frederiksberg Ny Skole, hvor Ella stolt låste sin cykel med sin egen nøgle.

Sådan her bliver det, tænkte jeg. Lige præcis sådan her bliver det fra den 1.8.2013.

Jeg har nemlig sagt mit job op. Farvel til fastansættelsen som folkeskolelærer på Sjælsøskolen i Birkerød og goddag til farefulde eventyr på forfattercykel. Uden livrem og seler, men med en stærk tro på, at det nok skal lykkes alligevel. Og hvis bakken ved Lindevang station bliver for stejl, så tænker jeg bare på 3-årige Laura, der var så sej og satte sig op på cyklen igen efter styrtet og cyklede videre efter, at hun var blevet trøstet.

PS: Man kan jo altid spise en portion yoghurt med pommes, hvis man bliver sulten.

 

lørdag den 1. juni 2013

Klumme - Blåregn




Hjemme i min barndomshave havde vi sådan en blåregn. Jeg har aldrig vist, at den var farlig.

Hvor mange menuer har været drysset med salt, peber og blåregn? Der er ingen, der rigtig ved det.

Måske har jeg i dag slugt blåregnstøv, der faldt ned fra blåregnen og landede i den chipsskål, som jeg gik ombord i, da vi sad sammen til afslutningen hjemme i Livas gård.





Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 31. maj 2013

Klumme - Julen er reddet!




Birgitte Frigast-Nissen kan ifølge indlægspapiret "... gå i arv fra generation til generation."

Til dagens fødselsdagsfest i Lauras børnehave, Louis P på Frederiksberg, blev Nissen vundet af vores ældste datter, Ella.

Så er julen reddet!

Imens jeg sikrede julen, sikrede Palle sin stand på Copenhagen Comics.

Det bliver Birgitte Frigast-nissens første tegneserie-event, når Palle og pigerne tager til Øksnehallen i morgen, for nissen skal med. Ella er lykkelig for sin nisse!

Imens afslutter jeg et forrygende år på Forfatterskolen for Børnelitteratur med lørdagens gennemgang af billedbogstekster -  i godt selskab: Kari, Hanne og mine vidunderlige, dygtige og sjove holdkammerater.

Samtidigt afsløres det, hvem der har vundet den konkurrence, som Forlaget Turbine stillede os for nogle måneder siden.

Præmien er en udgivelse hos dem.

Alt i alt en spændende weekend for Birgitte Frigast-Nissen og co.

Posted using BlogPress from my iPhone
Location:

torsdag den 30. maj 2013

Klumme - Praler med Palle

Først var der "Danser med Ulve." Nu kommer "Praler med Palle."
For det er nemlig tid til at prale med min talentfulde og dygtige mand.

Palle Schmidt har begået denne graphic novel STILETTO (Fahrenheit juni, 2013) som han sælger på sin stand på Copenhagen Comics i weekenden. Øksnehallen 10-18 begge dage.
Man kan også købe bogen på Fahrenheits stand.

Kim Fupz Aakeson skriver om bogen: "Palle Schmidt kan fortælle en historie, twiste, vinkle, overraske og tegne røven ud af bukserne på sine anløbne karakterer. Palle Schmidt er noir, cool og kuldslået. Der er serveret..."

Fahrenheit har tidligere udgivet Blodets Konkubine og Skyggen af bevis.


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 27. maj 2013

Klumme- Inside every sweet Girl is an angry Man!

Dette er vores yngste datter, Lauras første "rigtige" tegning. Det ligner en sur gammel mand. Der er nogen kloge hoveder, der siger, at vi får de børn, vi skal have.
I vores yngste pige, bliver jeg dagligt udfordret på hendes temperament og viljestyrke. Hun har kort sagt givet den gas siden fødslen. Nu er hun 3 år.
På tegningen er mandens mave nærmest eksploderet.
Laura gør, hvad der passer hende. Som en af hendes venner fra skovbørnehaves mor sagde: "Laura er larger than life!" Og det var meget kærligt ment.
Laura har i øvrigt lagt sig ovenpå hendes søn, idet hun simpelthen bruger alle sine kræfter, når hun giver et kram. Og hun krammer gerne.
Sønnen er, ifølge moren, helt vild med hende.
Da jeg var barn, prøvede jeg at passe ind. At være med og at være lige som de andre.
Laura lærer mig dagligt, at være mig selv - alt inklusiv. For eksempel blev jeg ret overrasket og lidt paf - og meget andet, da følgende dialog blev udvekslet i morges:
Laura: Mor, du har en baby inde i maven."
Mig: "Nej, det har jeg ikke"
Laura: "Jo, du har"
Mig: "NEJ!"





- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 27. marts 2013

Klumme - Slik mig i nakken!


Jeg har fået en mail. Jeg skal holde kontakt med forældrene til eleverne i min klasse. Tak. Til DLF. Der er 23 elever i min klasse. En er pt. i Vietnam. Nu opfordres jeg til at skrive breve. Rigtige breve. Jeg må nemlig ikke benytte forældreintra. Smart, DLF. 8 kr. pr. brev. Og så lidt ekstra porto til det til Vietnam. Og hvad med de skilsmisseramte børn? Skal jeg ikke sende både til mor og far?
Og hvad med de to andre to tredjeklasser, som jeg også har i engelsk? Skal de ikke også have et brev? Hvis ca. halvdelen er skilsmissebørn, så skal jeg vel sende omkring 100 breve. Og så et enkelt til Vietnam. Det bliver så lige 800 kr. Klart, det er da en skide god ide. Jeg kan selvfølgelig også bare lige cykle en dejlig tur til Birkerød og rundt i lokalområdet. Jeg har vel ikke andet at lave her i påsken. Og så ved forældrene nemlig, at jeg gerne ville undervise, når de får et brev fra mig.
Tænk, jeg troede egentlig, at det gav sig selv, når de havde set mig stå hver morgen før kl. 8 i snart tre år. At de havde på fornemmelsen, at jeg var sådan en, der gerne ville undervise. Ligesom, at jeg (helt naivt?) går ud fra, at min læge, gerne vil være læge. Måske får jeg også breve retur? Fra hende den søde på paskontoret, der lige vil minde mig om, at hun er glad for at sidde bag skranke 13 på Frederiksbergs Borgerservice.
Eller måske er det kædebreve? Er det mon en af de kæder, hvor man vinder sit tyggegummi tilbage? Jeg har som barn sendt flere stykker Jenka og Shake og fik aldrig noget tyggegummi retur. Er det nu det kommer, det længe ventede Jenka-stykke?
PS: I love my life!
PPS: Der her er bare et lille tip. Hvis nu man gav lærerne en lønforhøjelse (fx krævede pædagogerne i sin tid en ret stor procent i lønforhøjelse. Var det 12,7%?), så tror jeg faktisk, at den lockout var fortid. Hvem ønsker egentlig at arbejde flere timer om ugen til samme løn? Lærerne selv! Virkelig? Yes!! Vi elsker vores job. Vi er helt vilde med det. Derfor skriver alle lærere nu milliarder af breve, for at fortælle andre, at vi er helt vilde med det. Ja, og så er der vist en enkelt, der også godt kan lide det faktum, at man får noget, der hedder penge, der kan omsættes til smør og mel og husleje. Den slags småting.
PPPS: Post Danmark er ret vilde med kampagnen og overvejer nu at trykke frimærker med kendte lærere. Fx Sting, Kim Larsen og Monique. Og vi betaler det hele selv med alle de penge, vi skal bruge til at sende ægte breve til alle forældrene. Måske får jeg mit eget mærke. Et - Line Leonhardt - frimærke. Cool. Jeg sætter håret op. Slik mig i nakken!

mandag den 18. marts 2013

Klumme - Lillesøster

Billedet er skrevet og tegnet af dygtige, Maren Uthaug. Hun har vundet Politikens Tegneseriekonkurrence og jeg er vild med stilen.
I dag har jeg forsøgt mig med en konkurrence. På Marens Blog kan man vinde teaterbilletter til Anemone Teatret.
 
Det var her, at jeg var til casting, som den lille fede mus, i ”Cirkeline.” Og IKKE fik rollen. Måske både fordi jeg ikke har en særlig mandig mørk stemme og mødte op med en forkert castingtekst. Eller også passede den anden pige bare til rollen. Det var ellers en af de bedre castings. Vi var ellers kun tre piger tilbage/der var inviteret. I modsætning til at stå i kø til "Hvide Løgne" eller alle de andre ret mærkelige teaterforsøg. Intet om teaterskolen i den forbindelse.  
Marens yngste datter havde fået lov til at invitere hele familien i teatret. Og nu kan man så vinde billetter til teatret. Jeg fik straks sympati med Marens yngste og skrev flg.:
”Nej, du har ret, Maren. Det er ikke altid let at være lillesøster. Tidligere i dag, på paskontoret på Frederiksberg Kommunes borgerservicekontor, blev vores ældste datter Ella, på syv, spurgt, om hun kunne skrive sit eget navn. Måske opgraderer de deres security? Herefter triumferede Ella ved standeren, imens de fire bogstaver med skrevet med stor koncentration.
Lillesøster Laura, på tre år, smed sig direkte ned på gulvet, imens hun tudbrølede: “Jamen, mor jeg kan jo slet ikke skrive mit eget navn!”
Det skulle hun naturligvis heller ikke. “Ikke før de er fem!” sagde kvinden bag kassen. Og det blev Laura faktisk også ret vred over.
PS: Har en naturlig lillesøstersympati. Er selv en af slagsen.”
PPS: Gå ind på Marens Blog. NU! Do it.
 
 

onsdag den 6. marts 2013

Save a writer, buy a book!



Mandag var jeg til undervisning i fortællende digte på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Tirsdag underviste jeg selv i haikudigte. Senere fandt jeg et eksemplar af børnebilledbogen ”I want my hat back,” som havde læst dengang jeg sad i flere timer i den gigantiske boghandel, Powell´s Books, Portland - Oregon sidste sommer. Onsdag – i dag, skriver jeg på en kommende børnebog. En historie til drenge i ti-tolv års alderen. Torsdag underviser jeg. I struktur i historier. Fredag skriver jeg videre på historien. Og ser på min egen struktur. Lørdag læser jeg aviser. Om bøger. Søndag er søndag. Hvem ved hvilke ord, der bliver skrevet og/eller læst af mig på søndag?
PS: Save a writer, buy a book!
 

tirsdag den 26. februar 2013

Klumme - Min far er negerkonge!


”Min far er negerkonge!” Sådan siger Pippi, om sin far (i originalen.) Og det er i hendes øjne noget positivt, og eksotisk.

Det brune har forfulgt mig i dag. Min blog forsvandt. I stedet for mit foto og min tekst dukkede en dame med brunt hår op. Hun var smilende og der lå tolv valgmuligheder, til links, ud fra hendes ansigt, men ingen af dem havde noget med mig at gøre. Var jeg slettet af den brunhårede? Nej! Men en betaling for domænenavnet havde gemt sig i min indbakke og inden gemmelegen var overstået, var min side erstattet af damen med brunt hår. Det er ret ubehageligt, når man nu har tre-års-fødselsdag. At blive erstattet af noget brunt!

I dag er det nemlig tre år siden, at jeg begyndte at blogge.

I gennemsnit kommer der 40 blogindlæg om året. Det er i virkeligheden alt for få. I betragtning af hvor ofte jeg gerne vil dele en artikel, et synspunkt eller en klumme med jer.

Grænsen for børnelitteratur bliver til stadighed diskuteret. Også på Forfatterskolen for Børnelitteratur, hvor vi selv udfordres på vores egne tabuer. De findes. Lige indtil de forsvinder.

I disse dage bliver billedbogen; ”Alvas far får en børnecheck,” (Fahrenheit) anmeldt. Ingen emner er for barske i børnelitteraturen. Og dog. Jeg befinder mig i vidunderlig genre. Børnelitteraturen. Det er dejligt at vide, at enhver genre indeholder muligheden for kunst, men er det nødvendigvis ikke! Der er altså håb. Og som I ser, er bloggen kommet tilbage.
Beklager, hvis I er gik forgæves tidligere. 

lørdag den 16. februar 2013

Cooking! - Hald Hovedgaard - Day 5


The last night I spend at Hald Hovedgaard was wonderful. We all met at 8 PM. Off course I forgot to bring my own book; “Noas Ark II” but instead I chose to read aloud some new material. It was great fun.
I  also had the chance to listen to a lot of fellow writers work in many different genres - including a few songs too. One of the translators made a wonderful cake to us. She found the recipe in the cook book called: FORFATTERNESKØKKEN.”
I will have to buy that one.
The next morning I drove home to Frederiksberg.
 
It´s a good idea to spend time away from home. Especially if your partner is being supportive about this. Luckily my husband is. Coming home to my sweet girls is always the best part.  
I will definitely come back to Hald Hovedgaard. How good to meet so many talented people. And funny ones too.
I will keep an eye on your work in future!

onsdag den 13. februar 2013

Living in a box? - Hald Hovedgaard - Day 3


It almost feels like living inside this small house in a tree. Staying in my room most of the day. But there are actually a lot of other writers and translators here at Hald Hovedgaard this week.
Tomorrow we will gather and read aloud while having ´tea.´ It could be something that we are working on at the moment, or something that we have written in the past. Even something which hasn’t been published yet.
Some will bring guitars, others will read translated material. There will also be poems and children’s literature.
Hald Hovedgaard is a wonderful place.
If you haven’t been here yet, you should consider applying for a stay. The small house in the tree is not for rent. It’s not even a part of Hald Hovedgaard. I just passed it on the way to buy milk at the local supermarket and liked how it looked. I am living in a box. I even had a box dinner tonight. And my computer is a box too. If I turn out like Sponge Bob Square Pants tomorrow please tell me! After all it´s Valentines Day.


 

 

tirsdag den 12. februar 2013

Writer´s eggs! - Hald Hovedgaard - Day 2


Time flies when you´re having fun. That´s what they say. In my case that means being busy writing most of the day. Today one of my two computers broke down. Just as I expected. Now, luckily Ms. Compaq (my second computer) i doing fine. She will be doing the rest of the weeks work.

Today I finished what I actually came to do. Finishing a children´s book.
The next days will bring new stories.

I have been spending short breaks looking at the many very talented, and well known, Danish illustrators as well as reading a few short stories for tweens and teens that I brought with me. I also had a great time today reading next week´s assignment for Forfatterskolen for Børnelitteratur. Can’t wait to my fellow students again.

I really like this place. This room on the picture. The photo is not new. I can assure you. The desk is a mess by now.

Being in the countryside makes me eat old-fashioned concerning food. The food I´m eating these days brings you back to the Vikings, and the 8th century.

Eggs and herring! How reliable is that?

Just read this short thing from the web about the place.

The Hald manor is situated in its own French-style park, ten kilometres outside Viborg, one of the oldest towns in Denmark, founded by Vikings in the 8th century. The unusually beautiful surroundings include Hald Lake, the hills of Dollerup Bakker and the ancient Hald Oak Forest. The Danish Centre for Writers and Translators is a self-governing institution receiving economic support from the Danish state and the council of Viborg.”

I’ve heard about writer´s block, but I hadn’t heard about writer´s eggs. And writer´s herring!

mandag den 11. februar 2013

Joy and gratefulness - Hald Hovedgaard - Day 1


Today I arrived at Hald Hovedgaard. A Center for writers and translators. A free working residencies at the old manor Hald Hovedgaard, situated 10 kilometres from the town of Viborg, in the middle of Denmark.
On one hand I had heard about other writers’ experiences. On the other hand I hadn’t really been listening at all. Do you know that feeling? You think you’re listening. But you’re not really.

I brought my two computers. I really have trouble with computers these days. Maybe I always did. Maybe everyone has computer problems. I am planning to have a new best friend this year. Mr. Dropbox!

So here I am. Working. Working.
Every now and then I take a walk to the kitchen. Making myself coffee, or tea. Cooking for myself and meeting others. After a while I return to my room.

It’s almost like being at AskovHøjskole again. The room where I am staying, at Hald Hovedgaard, and the room at Askov Højskole, when I first began to write in 1994´, is so alike.
I remember that day when I was writing a very short article about a fellow student’s life. Back then I was really enjoying myself. I feel the same today.
Joy and gratefulness.  

 

 

onsdag den 2. januar 2013

Denmark, is a part of Europe!

Most Danes speak English (hoping to get away from the country?) far better than me; I know you Danes will read past this line. Just because I know you are still wondering why on earth I am writing this in English I will tell you why (Janteloven in mind. Thanks Aksel Sandemose, you made my day.) The reason why I´m writing this blog is in English is that I found that those living across the pond or in other English speaking countries are actually reading my blog. Thanks!
Denmark is a part of Europe! Surprise? No shit, Sherlock! We all new that. Unless you are one of those who think that Denmark is the capital of IKEA.We are not. It´s very confusing, I know. I will unfold why in the following. A long time ago a large part of Sweden – not including Abba, and Ingemar Stenmark, all Norway – not including Fleksnes, Greenland – with oil, and Iceland – with Björk, and Faroe Islands  were Danish territory, as well as some beautiful island in the Caribbean islands. Just before they all found oil in the sea, we politely gave it back.
We are ´very proud to have these persons living in Denmark at the moment:
“Aqua”- Lene is originally from Norway. We do think of her as being Danish, as well as both Connie Nielsen, Viggo Mortensen and Ole Henriksen. Mads Mikkelsen is definitely Danish, as well as Ulrich Thomsen (even though his name is spelled the German way) and Brigitte Nielsen. Asta Nielsen were also Danish, but moved to Germany because of lacking popularity. We are still proud of “The Raveonettes” being Danish. Sharins father (or was it grandfather?) was the first to open a Chinese restaurant in Copenhagen, being Chinese of course.   
Freedom is very popular word in Denmark.
Yesterday our prime minister; Helle Thorning-Schmidt (yes, it´s a she) held her anniversary speech. In that she reminded us all that Denmark is a part of Europe. Of cause we all are aware of that. Since the country is small and we all have tried both bacon, read the fairytales of H. C. Andersen and spend a summer’s day at both Tivoli, Copenhagen and Legoland, Jutland before we turn eighteen.
After those experiences we crossed the border. And we keep travelling. Most Danes that I know off want to go abroad on holidays. If you prefer sunshine, as much as I do, you are forced to leave the country once in a while. These days I am thinking about where to spend the summer. Here? It will possible be raining! Or sunny California, or in Oregons beautiful scenery? What a difficult choice!
However, Denmark is indeed a wonderful place. The most civilized country in the world, as a friend form N.Y. put it.
And we are part of Europe. And maybe even the World?
We try to be a part, anyway. We import royals from Europe and worldwide. The Crown princess of Denmark is from Tasmania (Australia); Prince Henrik of Denmark is from France, and so on. In the 60´ties we also invited foreigners to work here. A lot of people came from the former republic of Yugoslavia and Turkey. Still, a lot of people leave Denmark to live in other countries. Some want to come back with their loved ones, but they can´t, due to the rules of Danish government. A good friend’s younger brother is now living in Sweden with his American wife because of that rule.
But we are a part of Europe. Sure. And we love bacon, don´t we?
PS: “Foreigners, please don´t leave us alone with the Danes,” as a poster on a car said!