Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

onsdag den 27. marts 2013

Klumme - Slik mig i nakken!


Jeg har fået en mail. Jeg skal holde kontakt med forældrene til eleverne i min klasse. Tak. Til DLF. Der er 23 elever i min klasse. En er pt. i Vietnam. Nu opfordres jeg til at skrive breve. Rigtige breve. Jeg må nemlig ikke benytte forældreintra. Smart, DLF. 8 kr. pr. brev. Og så lidt ekstra porto til det til Vietnam. Og hvad med de skilsmisseramte børn? Skal jeg ikke sende både til mor og far?
Og hvad med de to andre to tredjeklasser, som jeg også har i engelsk? Skal de ikke også have et brev? Hvis ca. halvdelen er skilsmissebørn, så skal jeg vel sende omkring 100 breve. Og så et enkelt til Vietnam. Det bliver så lige 800 kr. Klart, det er da en skide god ide. Jeg kan selvfølgelig også bare lige cykle en dejlig tur til Birkerød og rundt i lokalområdet. Jeg har vel ikke andet at lave her i påsken. Og så ved forældrene nemlig, at jeg gerne ville undervise, når de får et brev fra mig.
Tænk, jeg troede egentlig, at det gav sig selv, når de havde set mig stå hver morgen før kl. 8 i snart tre år. At de havde på fornemmelsen, at jeg var sådan en, der gerne ville undervise. Ligesom, at jeg (helt naivt?) går ud fra, at min læge, gerne vil være læge. Måske får jeg også breve retur? Fra hende den søde på paskontoret, der lige vil minde mig om, at hun er glad for at sidde bag skranke 13 på Frederiksbergs Borgerservice.
Eller måske er det kædebreve? Er det mon en af de kæder, hvor man vinder sit tyggegummi tilbage? Jeg har som barn sendt flere stykker Jenka og Shake og fik aldrig noget tyggegummi retur. Er det nu det kommer, det længe ventede Jenka-stykke?
PS: I love my life!
PPS: Der her er bare et lille tip. Hvis nu man gav lærerne en lønforhøjelse (fx krævede pædagogerne i sin tid en ret stor procent i lønforhøjelse. Var det 12,7%?), så tror jeg faktisk, at den lockout var fortid. Hvem ønsker egentlig at arbejde flere timer om ugen til samme løn? Lærerne selv! Virkelig? Yes!! Vi elsker vores job. Vi er helt vilde med det. Derfor skriver alle lærere nu milliarder af breve, for at fortælle andre, at vi er helt vilde med det. Ja, og så er der vist en enkelt, der også godt kan lide det faktum, at man får noget, der hedder penge, der kan omsættes til smør og mel og husleje. Den slags småting.
PPPS: Post Danmark er ret vilde med kampagnen og overvejer nu at trykke frimærker med kendte lærere. Fx Sting, Kim Larsen og Monique. Og vi betaler det hele selv med alle de penge, vi skal bruge til at sende ægte breve til alle forældrene. Måske får jeg mit eget mærke. Et - Line Leonhardt - frimærke. Cool. Jeg sætter håret op. Slik mig i nakken!

mandag den 18. marts 2013

Klumme - Lillesøster

Billedet er skrevet og tegnet af dygtige, Maren Uthaug. Hun har vundet Politikens Tegneseriekonkurrence og jeg er vild med stilen.
I dag har jeg forsøgt mig med en konkurrence. På Marens Blog kan man vinde teaterbilletter til Anemone Teatret.
 
Det var her, at jeg var til casting, som den lille fede mus, i ”Cirkeline.” Og IKKE fik rollen. Måske både fordi jeg ikke har en særlig mandig mørk stemme og mødte op med en forkert castingtekst. Eller også passede den anden pige bare til rollen. Det var ellers en af de bedre castings. Vi var ellers kun tre piger tilbage/der var inviteret. I modsætning til at stå i kø til "Hvide Løgne" eller alle de andre ret mærkelige teaterforsøg. Intet om teaterskolen i den forbindelse.  
Marens yngste datter havde fået lov til at invitere hele familien i teatret. Og nu kan man så vinde billetter til teatret. Jeg fik straks sympati med Marens yngste og skrev flg.:
”Nej, du har ret, Maren. Det er ikke altid let at være lillesøster. Tidligere i dag, på paskontoret på Frederiksberg Kommunes borgerservicekontor, blev vores ældste datter Ella, på syv, spurgt, om hun kunne skrive sit eget navn. Måske opgraderer de deres security? Herefter triumferede Ella ved standeren, imens de fire bogstaver med skrevet med stor koncentration.
Lillesøster Laura, på tre år, smed sig direkte ned på gulvet, imens hun tudbrølede: “Jamen, mor jeg kan jo slet ikke skrive mit eget navn!”
Det skulle hun naturligvis heller ikke. “Ikke før de er fem!” sagde kvinden bag kassen. Og det blev Laura faktisk også ret vred over.
PS: Har en naturlig lillesøstersympati. Er selv en af slagsen.”
PPS: Gå ind på Marens Blog. NU! Do it.
 
 

onsdag den 6. marts 2013

Save a writer, buy a book!



Mandag var jeg til undervisning i fortællende digte på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Tirsdag underviste jeg selv i haikudigte. Senere fandt jeg et eksemplar af børnebilledbogen ”I want my hat back,” som havde læst dengang jeg sad i flere timer i den gigantiske boghandel, Powell´s Books, Portland - Oregon sidste sommer. Onsdag – i dag, skriver jeg på en kommende børnebog. En historie til drenge i ti-tolv års alderen. Torsdag underviser jeg. I struktur i historier. Fredag skriver jeg videre på historien. Og ser på min egen struktur. Lørdag læser jeg aviser. Om bøger. Søndag er søndag. Hvem ved hvilke ord, der bliver skrevet og/eller læst af mig på søndag?
PS: Save a writer, buy a book!