Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

torsdag den 11. juli 2013

Klumme - Boys and their Toys!


Drenge har meget legetøj. De bruger lang tid på det. Og viser det gerne frem. På engelsk siger man: ”Boys and their toys.” 

Jeg tænker, at det er som at være havnet i abeburet i Zoo, da jeg lidt måbende står og indånder duften af tis og ølstafet på trinbrættet ved en af indgangene til Roskilde Festivalen 2013.
En af de mange søde vagter - ved de forskellige porte, hjælper os i retning af West, hvor teltet skal hentes, inden vi traver mod medarbejdercamping - der heldigvis er en slags pensionistzone i forhold til andre soveområder, der ligner en blanding af Favellaen i Rio, Brasilien og en flygtningelejre. I pensionistcamping er man stille efter midnat. Her tegner man heller ikke tissemænd på teltet, og hvis man er fuld, bærer man selv sin egen brandert hen i sit eget telt. Eller noget i den stil. Men indtil jeg når til pensionistzonen, er jeg lidt i tissechok. Der er god stemning på Roskilde Festivalen, men jo der lugter lidt af tis.

Der er orange tissekummer spændt fast på træet, der er vogne, med egen indgang. Der er de kendte, og der er ukendte toiletter. Der er dem, der har opgivet at finde et og dem, der pisser ved siden af urinalet. Jeg veksler mellem at råbe ”Dillerværksted,” føle dillerangst og lærer ret hurtigt, at der hvor der løber vand i ringe på jorden - der ligner en optegning af femfingerplanen i København, blot er tis i forskellige opløsninger på jorden, alt efter temperaturens evne til at få tisset til at tørre ind i det, der måske engang har været frisk græs i Roskilde.

Det jord, der skal bruges næsten et helt år på at få cirkuleret rundt igen, i det man blot kalder ”at vende jorden.” En proces, der påbegynder så snart den ene Roskilde festival er ovre, og varer lige indtil den næste Roskilde Festival går i gang året efter.

Som regel er det drengene, der tisser i det fri, imens kvinderne står i kø, men sent om natten ses også kvinder, der forsøger at snige sig op i et urinal eller en fastspændt orange kumme-på-træ eller slet og ret blot sætter sig ned.

Man vender sig til det. Både lugten og synet.

Og imens det lille udvalg af de koncerter, som jeg nåede at opleve (fx The National, Calexico, Highasakite, Killer Mike (and LP), Rihanna, Meridan Brothers, James Blake, Dj kollektivet: Den sorte skole, Dead can dance, John Grant, Chords, Kraftwerk, Duboiza kolektiv, Ingrid (feat. etc.), Henry Rollins - spoken words, Kris Kristofferson eller Metallica og nogle få andre, som jeg har glemt i skrivende stund) underholder, så forsvinder tislugten og erstattes af en indre taknemmelighed over at være til stede i dette nu, imens tanker om livet og døden - og den slags småting (som min far ville have sagt) bliver sunget ud af de optrædende kunstnere. Således, er der ikke så få stunder, hvor man blot nyder selve eksistensen i livet. Tanker om fortid og fremtid holder op i en enkelt sekund og erstattes af kærligt nærvær. Med sig selv. Og andre. Således svæver man efterfølgende hen over de værste tissesøer i jagten på næste koncert, eller smagsoplevelse (Roskilde Festivalen har mange.)

Efter 8 dage pakker vi så teltet ned igen. Hjemme venter to glad spændte piger og jeg lover naturligvis, og med glæde, at være den, der læser godnathistorien. Den yngste vælger bogen: ”Jeg skal tisse” af Manuela Olten. Og således at jeg tilbage til begyndelsen. Ved tanker om tis. Ved ”Boys and their toys.”

PS: Jeg kan på det varmeste anbefale dette virvar kaldet Roskilde Festival - #rf.
Hvis du er i tvivl om, hvad tis er, så kan man med fordel begynde med bogen: ”Jeg skal tisse,” inden man køber et festivalarmbånd til næste års Roskilde Festival!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar