Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

torsdag den 5. december 2013

KLUBBEN har fået lektørudtalelse!


Klubben har fået lektørudtalelse. Og det er pæne ord. Se her:

Klubben, 2013, BOG

Anvendelse/målgruppe/niveau:
Målgruppen er de yngste på mellemtrinnet - 9-11 år - til selvlæsning og dialog om, hvor langt man vil gå for at opnå noget

Beskrivelse:

Forfatteren, der tidligere har udgivet Noas ark II (09/19), har her lavet en noget barsk historie. Jeg-fortælleren, der er 9 år, stræber efter at komme med i det fællesskab, som storebroderen Simon har med kammeraten Lars. De har lavet en klub. Betingelsen for at blive medlem er, at man slår et dyr ihjel. Efter megen vaklen og mange overvejelser, vælger jeget at slå sin hamster ihjel med alle de kvaler, det giver ham. Alligevel er han kun med i klubben på skrømt. Heldigvis sluttes historien af med, at jeg-fortælleren får kontakt med en jævnaldrende, tilflyttet dreng. Moralen er, at jeget trods savnet af hamsteren, er blevet lidt klogere på livet. Gribende historie, godt fortalt med gode illustrationer, der understøtter handlingen. Bogen har åben typografi med lix 17

Sammenligning:
Bogen har samme uhyggelige stemning som Dukkemor (12/03) og Einspors bøger fx Spis min gris

Samlet konklusion:
En god, men barsk historie, som indholdsmæssigt vil være fin til samtale i undervisningssammenhæng. Anbefales til børnebiblioteker og skolernes læringscentre

Lektør: Karsten Boll

Hvis du vil låne KLUBBEN på biblioteket, kan du komme til bibliotekets hjemmeside her.

Du kan også købe bogen her.

God læselyst!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar