Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

onsdag den 26. februar 2014

Klumme - Hurra for sidste chance


Dette billede af Anton og Otto er tegnet af Lars Munck. Det er fra KLUBBEN.

I KLUBBEN gælder det liv og død for hovedpersonen, Anton.

Det gjorde det også, dengang jeg søgte ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur. "I skal skrive som var det liv og død," sagde Kari Sønsthagen til informationsmødet.

Og det gjorde jeg. Jeg tastede, som var det sidste chance. Det er det vel altid. På en måde.

I dag er det bloggens fødselsdag og det fejrer jeg med mig selv, min computer og lidt godnatskrivning. Det er egentlig meningen, at jeg skulle sove nu, men roen i lejligheden er helt vidunderlig. Den eneste lyd jeg kan høre, er mine fingre, der rammer tasterne (foruden en lettere susen i ørene.

Tak, fordi I har lyst til at følge med. Også når bloggen har fødselsdag. Hurra for sidste chance!
Pust ikke lysene ud. Endnu.
















søndag den 23. februar 2014

Den er rigtig fæl, hvis ...

"... man holder af små nuttede pelsdyr," skriver Anne Christine på sin blog. Anne Christine arbejder på Hornbæk bibliotek og skriver på sin blog om hendes projekt "bogcafé", hvor hun viser nogle særlige bøger frem for børnene, der efterfølgende naturligvis kan låne dem. 

Læs mere her: "Kl. 11 stod de første børn klar. En mor, en far, 6 drenge og en pige satte sig til rette. Jeg fortalte og viste forsider. Klubben af Line Leonhardt var jeg særligt omhyggelig med formidlingen af. Den er nemlig rigtig fæl, og hvis man holder af små nuttede pelsdyr såsom dværghamstre skal man ikke læse denne bog. Den blev nu lånt ud alligevel, sammen med en hel masse andre af de bøger, jeg viste frem."

Tusinde tak til Anne Christine for at tage sig tid til at præsentere bøgerne for børnene på Hornbæk bibliotek 

onsdag den 19. februar 2014

Grum men desværre nok ret relevant!

Sådan skriver Sanne Katrine Haugaard i sin anmeldelse d. 10.2.2014 på Bogbotten om billedromanen, KLUBBEN. 

Også illustrationerne lavet af Lars Munck får pæne ord med på vejen: "Illustrationerne giver god støtte til teksten. Især forsiden med jeg-fortælleren der sidder på et mørkt badeværelse lige ved siden af toilettet med store, bange øjne indikerer at det ikke er en ”hygge- klub” man skal til at læse om."


"...Historien er grum, men desværre nok ret relevant. Nogle gange ”fremmer overdrivelse forståelsen”. Bogen kan med fordel læses med/af en voksen, da der er mange ting at tale om efter endt læsning."