Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

mandag den 28. april 2014

PlotCast Malene Kierkegaard & Palle Schmidt

Hvordan håndterer forskellige forfattere processen at skrive? 

Det spørgsmål har fået os (red. Malene Kierkegaard og Palle Schmidt.) til at lave en række interviews med dem, som kan høres her på PlotCast.dk.

Lyt med her: 










tirsdag den 22. april 2014

Klumme - Stand up. Know your lines. And stay out of school!

I dag skal jeg spille skuespil. Det er ret let egentlig. Og grunden er simpel. Jeg har modtaget et påskeæg fra min ældste datter, Ella og jeg genkender både hendes klippeteknik, hendes tegninger og hendes skrift. I hvert fald de to sidste ting. 
Og så havde de i øvrigt påskeemne i engelsk på skolen lige før påskeferien sluttede.
Når Ella kommer hjem fra skole i dag er der premiere på "Påskespillet."  

Mig: “Ej…. prøv lige at se her.” 
Ella: “Hvor?” 
Mig: “Her. Jeg har fået et gækkebrev, men jeg kan simpelthen ikke gætte, hvem det er fra…”
Ella: “?”
Mig: “Måske…. Tina… eller Lise…. eller" (herefter nævner jeg utroligt mange navne på fire bogstaver.
Ella: “DET ER FRA MIG MOR!”
Mig: “Er det fra DIG, min skat?”
Ella: “JA. Vi lavede det i skolen.”
Mig: “Men du må lige hjælpe mig… det er jo på engelsk.”
Ella læser højt.
Ella: “Ja, vi lavede det i engelsk. Og det her er en kanin…. og det her er et påskeæg, og det her er en sommerfugl.”
Mig: “Hvor er det bare smukt. Skal vi hænge det op på opslagstavlen?”
Ella: “Mm.”
Mig: “Så skylder jeg vist et påskeæg;)”
Laura: “Os MIG!!!”

Bare rolig kære læser. Jeg har været statist på Det Kgl. Teater i “Vinden i Piletræerne”, “Rigoletto” og “Elektra”, haft en rolle som tysk stuepige i “Afgrunden”, brølet vinderjubelskrigbrølet i “Lottoreklamen”, været sjov i “Studenterrevyen” og meget meget mere. 

Og nu har jeg også skrevet manuskript til "Påskespillet." Så er der bare tilbage at gøre som David Mamet siger: “Stand up. Know your lines. Stay out of school.”

mandag den 21. april 2014

Hvad med et forfatterbesøg ?




Nu kan der igen søges om et (eller flere) forfatterbesøg. Deadline 1. maj 2014. Det er gratis for skolen og selve ansøgningen tager ikke lang tid.

Sidst jeg blev støttet, var jeg på besøg i en 6. kl. med min billedroman; KLUBBEN. (Udgivet på Gyldendal Uddannelse, 2013) Og det var en rigtig god oplevelse. Ikke kun for mig, men for alle. Så derfor tøver jeg ikke med at reklamere for mig selv og dette fantastiske tilbud.

Søg billedromanen: "KLUBBEN" til mellemtrinnet. (Udkommet på Gyldendal Uddannelse, 2013)
Søg billedbogen: "Noas Ark II" til indskolingen. (Udkommet på Politikens Forlag, 2009) Findes også på Villeby.dk (Gyldendal Norge, 2013)
Og tøv ikke med at søge, hvis du har elever i overbygningen. Ny ungdomsroman udkommer i 2014 netop til denne gruppe. Jeg glæder mig til at kunne fortælle mere om denne ungdomsroman.

Kontakt mig på mail: lineleonhardt@yahoo.dk, hvis du har spørgsmål.

Ny kan man også finde mig på min side på Facebook.


torsdag den 17. april 2014

Klumme - SMÆK. NERVE. NØDVENDIGHED!


Facebook er en tidsrøver, men ind imellem er der guldkorn mellem de mange opdateringer. Dagens guldkorn kommer fra Lone Hørslev, der skriver: 

"Når jeg skriver, tænker jeg især på to udsagn. Det ene kommer fra Hans Otto Jørgensen, som engang sagde: "Der skal være SMÆK i hver en sætning". Den anden stammer fra Poul Borum, som sagde at en god tekst skulle have "nerve og nødvendighed". De ting tænker jeg på, når jeg skriver. Altid. Smæk, nerve og nødvendighed. Teksten skal have spændstighed, dynamik, fremdrift og så kommer nødvendigheden fra en oprigtig interesse/nysgerrighed fra min side for at udforske både sproget og verden, menneskelige relationer og de spørgsmål man kan have som menneske i det her kaos. Mine bøger interesserer sig faktisk kun for det. De er ligeglade med Karteller, kritik, netværk og forbindelser. Fuldstændig. Og det tror jeg også mine læsere er."


Jeg blev så glad, da jeg læste Lone Hørslevs status på FB (og citaterne fra Poul Borum og Hans Otto Jørgensen.) Jeg mødte Hans Otto Jørgensen, da han underviste os på Forfatterskolen for Børnelitteratur og blev langt klogere på skrivning denne aften.


Når jeg skriver, lytter jeg også til mine personer (i teksten). Ind imellem har jeg mit højre øre helt tæt på computerens taster for bedre at kunne høre, hvad personerne siger. Det virker lidt fjollet, men det virker for mig. Min navnesøster, Line Knutzon har lært mig denne specielle teknik. 

Og så har Christina Hesselholdt lært mig, at jeg skal læse teksten højt for mig selv.

Her er nogle af Hans Otto Jørgensen ord fra aftenen på Forfatterskolen for Børnelitteratur: 


"Sætningen skal kun have en eneste betydning! Man vil ikke kunne føre en samtale om en tekst, hvis tekstens sætninger ikke er klare. Vi bliver nød til at læse det samme. Det er på sætningsniveau, der finder sted. Vi skal så at sige forstå det nøjagtige samme sætningsbillede fx ”En rose så jeg skyde.” "Hvis man ikke kan skrive sætningerne tilstrækkeligt tydeligt, er det dårligt skrevet. Dette er udgangspunktet for det, jeg skriver. Hvis jeg ikke er absolut inspireret, bliver det ubrugeligt. Jeg må også være absolut være inspireret, når jeg læser det som jeg har skrevet. At være inspireret handler om at give slip på sig selv som fornuftigt individ. Kun når man bliver forført kommer der noget ind i et. Hvis man møder en mand og lader ham forfører ind i en. Når man er barn lader man sig nemmere forføre...."


Der er en distraktion imellem forførthed og fornuft! Som et pendul imellem de to ting. En slags anspændt adspredthed. Man er på en gang fuldstændig løs og fuldstændig spændt som en bue. Det er noget, som man bliver nød til for at kunne administrere den der distraktion. Man skal kunne skrive vanvittigt meget. Så kvalificeret som muligt. Man skal også læse så kvalificeret som muligt.
Den evne at man kan blive bedre men det kræver bare så vanvittigt meget tid, at tilvejebringe den tid, så man kan gøre det hele tiden.
Man bliver nød til at kunne sætte sig ned og være inspireret. Man må lære sig selv at udsætte sig selv for den her forfærdelige ting. Man giver afkald på at være en almindelig civilist. Man placerer sig et sted uden for loven, hvor man ikke duer til noget. Det kræver noget at placere sig selv der dagligt." 


"Den evne at man kan blive bedre, men det kræver bare så vanvittigt meget tid, at tilvejebringe den tid, så man kan gøre det hele tiden.Man bliver nød til at kunne sætte sig ned og være inspireret. Man må lære sig selv at udsætte sig selv for den her forfærdelige ting. Man giver afkald på at være en almindelig civilist. Man placerer sig et sted uden for loven, hvor man ikke duer til noget. Det kræver noget at placere sig selv der dagligt." 


"Man har et sagforhold som man skal gøre rede for med den her sætning, i en sætning. Enten er det sagforholdet eller sætningen, der er noget galt med. Og så er det intet formidlet til læseren. Hvis man rammer med den første sætning, er der større sandsynlighed for at den anden sætning også rammer. Sætningerne skal ramme sit sagforhold, så vi kan tale sammen om teksten. Det er det aller vigtigste. Der er noget, jeg er blevet klar over i det senere. Jeg tror først, når man taler om det, at teksten giver mening.“


Se her, hvordan en sætning er under lup. Her fra Hans Otto Jørgensens egen tekst:”Det var dengang (tid) drengen var nede (geografisk bestemt og talesprog i det, der giver poetisk kraft – vi er familiære med sætningen) for at lege med Søren.” 

Afslutningsvis i redigeringsfasen (både nummer et to ... og fjorten) tænker jeg igen på Hans Otto Jørgensen, og det han sagde den aften på Forfatterskolen for Børnelitteratur: “Teksten er klogere end dig. Hvis ellers at forfatteren har gjort sit arbejde ordentligt.”  






mandag den 7. april 2014

Klumme - Down Under

Mine venner har en ufattelig viden om mangt og meget. Sidst blev jeg imponeret over min venindes viden om kønshårsmoden i Australien. Viden om mønster - med similisten, for eksempel.

Jeg bliver også imponeret over mine venners seje jobs. Eksempelvis over mine to veninder, der nu er redaktør og redaktør assistent på undervisningssitet: Villeby. For et øjeblik siden nynnede jeg med på tre-tabellen, den ene af dem sang. Hendes stemme er så smuk og stærk - og måske også en lille smule sårbar, på den der rockstjerne måde.

Da jeg var barn, var det sangen om "Gamle Købmand Jensen," man brugte til at lære tabellerne. En trist 70´er sang om en købmand, der var så dårlig til at regne, at han til sidst måtte lukke biksen! Vi sang og vi sang. Teksten var nogenlunde sådan her:

"Gamle Købmand Jensen stod bag disken, der var altid massevis af kunder, og de købte ind og sagde glad farvel.... Jensens underskud blev større og større, og han gik fallit og måtte lukke, bar´ fordi han ikke kunne den LILLE TABEL. En gange en, det er en, to gange en, det er to, tre gange en, det er tre, leve den lille tabel...."

Mine venner er seje. Både dem, der er så voksne, at de blev læger, dem der underviser udlændinge - med tårnhøje uddannelser i bagagen, i korrekt dansk sprogbrug, men også dem, der er skabende kunstnere og laver teater, musik, tv, bøger, film og teater. Dem, der ved alt om kroppen, og hvorfor at have ondt i en tå, kan relateres direkte til et langt større organ og så videre. Psykologerne og terapeuterne, jordmødrene, men også de politisk aktive, journalisterne, redaktørerne, dem der underviser i græsk på universitetet og alle de andre. Og dem, der ved ret meget om havdyr og biologi. Rumforskerne, tandlægerne og nu også tabelsangerne. Men især dem, der ved noget om kønshårsmode i Australien. Dem, er jeg fuldstændig på toppen over. De er opperen;)