Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

torsdag den 17. april 2014

Klumme - SMÆK. NERVE. NØDVENDIGHED!


Facebook er en tidsrøver, men ind imellem er der guldkorn mellem de mange opdateringer. Dagens guldkorn kommer fra Lone Hørslev, der skriver: 

"Når jeg skriver, tænker jeg især på to udsagn. Det ene kommer fra Hans Otto Jørgensen, som engang sagde: "Der skal være SMÆK i hver en sætning". Den anden stammer fra Poul Borum, som sagde at en god tekst skulle have "nerve og nødvendighed". De ting tænker jeg på, når jeg skriver. Altid. Smæk, nerve og nødvendighed. Teksten skal have spændstighed, dynamik, fremdrift og så kommer nødvendigheden fra en oprigtig interesse/nysgerrighed fra min side for at udforske både sproget og verden, menneskelige relationer og de spørgsmål man kan have som menneske i det her kaos. Mine bøger interesserer sig faktisk kun for det. De er ligeglade med Karteller, kritik, netværk og forbindelser. Fuldstændig. Og det tror jeg også mine læsere er."


Jeg blev så glad, da jeg læste Lone Hørslevs status på FB (og citaterne fra Poul Borum og Hans Otto Jørgensen.) Jeg mødte Hans Otto Jørgensen, da han underviste os på Forfatterskolen for Børnelitteratur og blev langt klogere på skrivning denne aften.


Når jeg skriver, lytter jeg også til mine personer (i teksten). Ind imellem har jeg mit højre øre helt tæt på computerens taster for bedre at kunne høre, hvad personerne siger. Det virker lidt fjollet, men det virker for mig. Min navnesøster, Line Knutzon har lært mig denne specielle teknik. 

Og så har Christina Hesselholdt lært mig, at jeg skal læse teksten højt for mig selv.

Her er nogle af Hans Otto Jørgensen ord fra aftenen på Forfatterskolen for Børnelitteratur: 


"Sætningen skal kun have en eneste betydning! Man vil ikke kunne føre en samtale om en tekst, hvis tekstens sætninger ikke er klare. Vi bliver nød til at læse det samme. Det er på sætningsniveau, der finder sted. Vi skal så at sige forstå det nøjagtige samme sætningsbillede fx ”En rose så jeg skyde.” "Hvis man ikke kan skrive sætningerne tilstrækkeligt tydeligt, er det dårligt skrevet. Dette er udgangspunktet for det, jeg skriver. Hvis jeg ikke er absolut inspireret, bliver det ubrugeligt. Jeg må også være absolut være inspireret, når jeg læser det som jeg har skrevet. At være inspireret handler om at give slip på sig selv som fornuftigt individ. Kun når man bliver forført kommer der noget ind i et. Hvis man møder en mand og lader ham forfører ind i en. Når man er barn lader man sig nemmere forføre...."


Der er en distraktion imellem forførthed og fornuft! Som et pendul imellem de to ting. En slags anspændt adspredthed. Man er på en gang fuldstændig løs og fuldstændig spændt som en bue. Det er noget, som man bliver nød til for at kunne administrere den der distraktion. Man skal kunne skrive vanvittigt meget. Så kvalificeret som muligt. Man skal også læse så kvalificeret som muligt.
Den evne at man kan blive bedre men det kræver bare så vanvittigt meget tid, at tilvejebringe den tid, så man kan gøre det hele tiden.
Man bliver nød til at kunne sætte sig ned og være inspireret. Man må lære sig selv at udsætte sig selv for den her forfærdelige ting. Man giver afkald på at være en almindelig civilist. Man placerer sig et sted uden for loven, hvor man ikke duer til noget. Det kræver noget at placere sig selv der dagligt." 


"Den evne at man kan blive bedre, men det kræver bare så vanvittigt meget tid, at tilvejebringe den tid, så man kan gøre det hele tiden.Man bliver nød til at kunne sætte sig ned og være inspireret. Man må lære sig selv at udsætte sig selv for den her forfærdelige ting. Man giver afkald på at være en almindelig civilist. Man placerer sig et sted uden for loven, hvor man ikke duer til noget. Det kræver noget at placere sig selv der dagligt." 


"Man har et sagforhold som man skal gøre rede for med den her sætning, i en sætning. Enten er det sagforholdet eller sætningen, der er noget galt med. Og så er det intet formidlet til læseren. Hvis man rammer med den første sætning, er der større sandsynlighed for at den anden sætning også rammer. Sætningerne skal ramme sit sagforhold, så vi kan tale sammen om teksten. Det er det aller vigtigste. Der er noget, jeg er blevet klar over i det senere. Jeg tror først, når man taler om det, at teksten giver mening.“


Se her, hvordan en sætning er under lup. Her fra Hans Otto Jørgensens egen tekst:”Det var dengang (tid) drengen var nede (geografisk bestemt og talesprog i det, der giver poetisk kraft – vi er familiære med sætningen) for at lege med Søren.” 

Afslutningsvis i redigeringsfasen (både nummer et to ... og fjorten) tænker jeg igen på Hans Otto Jørgensen, og det han sagde den aften på Forfatterskolen for Børnelitteratur: “Teksten er klogere end dig. Hvis ellers at forfatteren har gjort sit arbejde ordentligt.”  






Ingen kommentarer:

Send en kommentar