Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

tirsdag den 22. april 2014

Klumme - Stand up. Know your lines. And stay out of school!

I dag skal jeg spille skuespil. Det er ret let egentlig. Og grunden er simpel. Jeg har modtaget et påskeæg fra min ældste datter, Ella og jeg genkender både hendes klippeteknik, hendes tegninger og hendes skrift. I hvert fald de to sidste ting. 
Og så havde de i øvrigt påskeemne i engelsk på skolen lige før påskeferien sluttede.
Når Ella kommer hjem fra skole i dag er der premiere på "Påskespillet."  

Mig: “Ej…. prøv lige at se her.” 
Ella: “Hvor?” 
Mig: “Her. Jeg har fået et gækkebrev, men jeg kan simpelthen ikke gætte, hvem det er fra…”
Ella: “?”
Mig: “Måske…. Tina… eller Lise…. eller" (herefter nævner jeg utroligt mange navne på fire bogstaver.
Ella: “DET ER FRA MIG MOR!”
Mig: “Er det fra DIG, min skat?”
Ella: “JA. Vi lavede det i skolen.”
Mig: “Men du må lige hjælpe mig… det er jo på engelsk.”
Ella læser højt.
Ella: “Ja, vi lavede det i engelsk. Og det her er en kanin…. og det her er et påskeæg, og det her er en sommerfugl.”
Mig: “Hvor er det bare smukt. Skal vi hænge det op på opslagstavlen?”
Ella: “Mm.”
Mig: “Så skylder jeg vist et påskeæg;)”
Laura: “Os MIG!!!”

Bare rolig kære læser. Jeg har været statist på Det Kgl. Teater i “Vinden i Piletræerne”, “Rigoletto” og “Elektra”, haft en rolle som tysk stuepige i “Afgrunden”, brølet vinderjubelskrigbrølet i “Lottoreklamen”, været sjov i “Studenterrevyen” og meget meget mere. 

Og nu har jeg også skrevet manuskript til "Påskespillet." Så er der bare tilbage at gøre som David Mamet siger: “Stand up. Know your lines. Stay out of school.”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar