Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

tirsdag den 27. maj 2014

Afgørelsen


I dag fik jeg en mail fra Kunstfonden. Afgørelsen, stod der i emnefeltet.

Da jeg åbnede mailen, sad jeg på café sammen med min forfatterkollega og  veninde (og holdkammerat på Forfatterskolen for Børnelitteratur,) skønne Stine Sillesen. 

Jeg havde netop haft en holdning til en bestemt sætning, som hun læste op for mig, og vi havde kort forinden talt om hvor heldige vi var, at vi kunne sidde der sammen denne dag. 

I går var vi til evaluering af to års skolegang på Forfatterskolen for Børnelitteratur. En smuk aften, hvor jeg havde delt bobler ud, fordi min ungdomsroman var blevet antaget. Det er reglen, at man giver bobler, når en elev får antaget noget. Dejlig tradition. Det var også aftenen, hvor jeg takkede lederen af uddannelse, Kari Sønsthagen for at have været med til at ændre mit liv i de to år. 

Da jeg havde læst mailen, blev min stemme minimal, blodet forsvandt fra hovedet og jeg følte mig pludselig ret bleg - og jeg måtte have Stine til lige at dobbelttjekke, at det nu også var sandt; det, der stod i mailen, at jeg havde fået tildelt et arbejdslegat til fortsat kunstnerisk arbejde fra Statens Kunstfond. Men den var god nok. Jeg smager stadigvæk på de ord. Fortsat kunstnerisk arbejde. 

Jeg er så taknemmelig! Timingen er perfekt, for om en måned afsluttes Forfatterskolen for Børnelitteratur, hvor jeg har været i selskab med mange dygtige kompetente forfattere, redaktører og anmeldere i de sidste to år. 

Og manuskriptet som er blevet læst af udvalget ligger til gennemlæsning hos forlaget. 

Tusinde tak - jeg er rørt og glad. Hvor er det dog vidunderligt.  

Alt er godt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar