Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

fredag den 29. august 2014

CATCHING THE BIG FISH

Læs denne skønne bog af David Lynch. Basta! Bare gør det. 

Siden jeg hørte "Cathing the big fish" for første gang, er jeg gået "på fiskejagt." 

Jeg er vild med David Lynch film og hans tv-serien: "Twin Peaks" (lige indtil det punkt, hvor David Lynch skulle instruere filmen: "Wild at heart" og en anden instruktør overtog instruktionen og serien derefter blev ret syret (uden DET særlige David Lynch touch)), filmene: "Lost Highway" og "Mulholland Drive" 

Og jeg er lige så vil med hans metode. 

Faktisk er jeg en Lynch nørd, der kørte forbi DEN kaffesalon som optræder i Twin Peaks og stod og beundrede Snoqualmie Falls hvor Great Northern Hotel kulissen er under sommerens rejse rundt i USA.

"Catching Ideas

Ideas are like fish.

If you want to catch little fish, you can stay in the shallow water. But if you want to catch the big fish, you've got to go deeper.

Down deep, the fish are more powerful and more pure. They're huge and abstract. And they're very beautiful.

I look for a certain kind of fish that is important to me, one that can translate to cinema. But there are all kinds of fish swimming down there. There are fish for business, fish for sports. There are fish for everything.

Everything, anything that is a thing, comes up from the deepest level. Modern physics calls that level the Unified Field. The more your consciousness-your awareness-is expanded, the deeper you go toward this source, and the bigger the fish you can catch." (Citat fra bogen.)

Som han signer: "True happiness lies within." 

Hvis du hellere vil have syret underlægningsmusik og David Lynch stemme og intonation, så lyt til bogen her. 

mandag den 25. august 2014

PlotCast Dy Plambeck

Året er 2008. Jeg er taget til BogForum og har sat mit kryds ud for Dy Plambeck. Hun er på det tidspunkt aktuel med bogen: "Texas´ Rose." Vi sidder to eller tre personer klar til at høre hende. Hun er sød, og vi snakker lidt sammen, inden interviewet går i gang.

Nu er hun igen aktuel i PlotCast, hvor hun gavmild deler ud af sine arbejdsmetoder som forfatter. Det giver mening at dele ud af de gode erfaringer, man har fået, så andre også kan få glæde af dem.

Malene Kirkegaard interviewer Dy med en vidunderlig umiddelbar nysgerrighed. Hun spørger flere gange ind til emner, der allerede én gang før i interviewet er blevet berørt. Og således går samtalen et spadestik dybere.

Jeg hungrer nu efter at kopiere de strategier, som Dy anvender. Der er mange gode råd og overvejelser, som må inspirere alle der skriver.

Jeg glæder mig til næste PlotCast interview. Tak til Dy Plambeck og PlotCast.

onsdag den 13. august 2014

Here we are now in containers!


Kender du den sang: "The Sidewinder Sleeps Tonight" af REM ?

Det er den, hvor han synger: "Calling Jamaica, calling Jamaica...." Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor man skulle "ringe til Jamaica," men da Jamaica er en smuk og dejlig ø, og deres Ginger Beer smager fantastisk, ringede REM måske for at bestille en ø-ferie til dem selv med to uger på hotel i badebyen, Negril?

Sidst jeg forlod øen var der happy hour i fire timer, hvorefter de fleste var blevet fulde og sprang i vandet. Efter en kort svømmetur i det caribiske hav tog mange på Rick´s Cafe og så solnedgang.

Nogle turister blev gift på øen, men ingen fik lavet bryllupsfoto med dyr på (så vidt vides) (eller med dem selv som hjul på en bil) men mange tog til Dunn´s River Falls i byen Ocho Rios dagen efter brylluppet.

Måske ringede han ikke til Jamaica? Måske hørte jeg forkert? Måske sang han: "Call me when you try to wake her"?

Se de her andre mishead lyrics - klik her

Hvad med denne Nirvana tekst. Real lyric: "Here we are now, entertain us."Mishead lyric: "Here we are now, in containers."

Eller tag til Jamaica?

Eller tryk her og se flere foto fra sitet med russiske bryllupsbilleder. ?

PS: Uanset hvad, så hold dig fra rullepølse i disse dage! 









torsdag den 7. august 2014

Show your work!

Portland, Oregon har den fedeste boghandel: Powell´s books.
Det er her min kuffert bliver fyldt op.

I går fandt jeg denne lille perle: "Show Your Work!" af Austin Klefon. Måske har du læst:  "Steal Like an Artist"? Den står allerede hjemme i bogreolen. HVis du ikke har læst den kan den også købes i Danmark. Jeg fandt mit eksemplar i Thiemers Magadin.

Begge bøger er grafisk smukke, og så er de kloge. Og man bliver inspireret af at læse dem.
Denne bogs primære ærinde er, at man skal dele sit arbejde - på nettet.

Selv bliver jeg fyldt op til at gå i gang med endnu en bog. Eller rettere. Til at redigere de manuskripter, der så senere hen bliver til bøger. Måske.

Om min egen proces er det lige nu således. Vi er i begyndelsen af august måned. Redaktørerne på forlagene er på vej hjem fra sommerferie. De er nu klar til at møde en overfyldt indbakke. Mails om manuskripter og ideer ligger i indbakken.

Forfattere, der på sin vis aldrig holder fri, men altid er på jagt efter den gode historie, den ægte sætning, har sendt dem flere mails, end de orker at læse. Forfattere på jagt. Denne jagt kan sagtens være med rundt i sommerlandet - sammen med forfatterfamilierne, hvor blikket ind imellem bliver fjernt, imens de finder blyanter og grimme kuglepenne frem og noterer alt fra en sætning, til en beskrivelse af et sted, en person eller også kommer verdens bedste ide til dem i det øjeblik, hvor du troede, at I var på café sammen for sådan rigtigt at skulle snakke sammen, nu hvor I var på ferie sammen og endelig holdt fri.

I går skulle min mand lige stoppe op foran verdens grimmeste skraldespand for at tage et referencefoto. Og så stopper vi alle fire op. Nogle af os kigger på den grimme skraldespand, imens andre kigger et andet sted hen. Sådan er vores liv. Fri er aldrig helt fri. Til gengæld er vi begge to sådan. Og på den måde er det ens for os begge. Ferie er arbejde, og arbejde er ferie. Alt er research og alt kan bruges. Alt bliver brugt. Nu. Og senere. Vores børn er trænede i at ferie eksempelvis godt kan betyde at far er på Comic Con i San Diego, imens man er i Zoo alene med mor eller far dagligt tager på arbejde på tegnestuen Periscope Studios i Portland, imens man er på ferie med mor (indtil man så er sammen om aftenen.)

Og når jeg forsvinder i Powell´s books er jeg på arbejde, imens mine børn holder fri. (Børn holder altid fri!) Således læser højt for den yngste, imens den ældste (af egen fri vilje selv kigger i bøger). Men jeg kan også være på arbejde, når jeg læser højt for den yngste. Og her giver det god mening, for så er alle glade. I går læste jeg tolv bøger højt for min yngste datter. Ikke murstentyggesomaner, men billedbøger. "Elephant & Piggie" serien nærmere bestemt. Og i Powell´s er det normalt, at man læser højt. Der er sågar små borde - og meget små stole, der passer perfekt til fireårige (gæt så hvor meget stol man kunne se, da jeg havde sat mig?) og på bordet ligger stakke af bøger, der er blevet læst.
Jeg har en fornemmelse af at have lov til at kigge og læse og blive inspireret. Og tage mig god tid. Som at være på biblioteket. I går sad to piger i en "gang." De sad på gulvet og var opslugt af de bøger, som de sad og læste i. Det var et vidunderligt syn. Dette med at se nogen være opslugt af noget!

Imens jeg venter på redaktørerne vender hjem fra nær og fjern og åbner deres indbakke, vil jeg tage mine piger hen på en ret stor og fantastisk legeplads. Og selv få sol på næsen og luft i lungerne. Hvem ved. Måske sker der noget helt fantastisk, som jeg kan bruge i en bog?

PS: Jeg elsker når andre deler deres arbejde.  Så please: "Show Your Work." Del dine tanker og processen. Jeg læser gerne. I dag blev jeg fx ret glad for forfatter Malene Ravns status på FB. Malenes roman udkommer snart på Gyldendal. Status lød sådan: "Et par af dagens korrekturbemærkninger: s 35: ret knep til knald + komma væk s 138: angst rettes til frygt." Tak for den Malene.