Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

torsdag den 20. november 2014

Animal Farm?


Jeg kan godt lide dyr. Eller rettere. Jeg kan vældig godt lide katte. Jeg havde kat som barn. Det var det fedeste. Lige indtil de blev kørt over på Rønnebær Alle vejen. 
Så var det det mest forfærdelige. Engang stjal mine forældre en kat i Italien, som de så kørte hjem til Danmark. Katten var inde hele vinteren, fordi den ikke kunne lide at gå på sneen. Den lå på vores varmerapparater, der var placeret nede i gulvet som en slags riste. 
Det var en meget fin italiensk kat, der hed Kisser. 

Ellers er dyr for mig noget med hakket dyr eller dyr i skiver. Og jeg skal helst ikke mindes om, at det jeg spiser har noget med dyr at gøre. 
Det er ikke fordi, jeg er vegetar. Jeg mister bare appetitten, når man snakker om at maden kommer fra et dyr og så er jeg også ret bange for dyr.

Jeg skriger også ret højt, når dyr angriber. Også selvom angrebet kommer fra en skildpadde, der langsomt lunter hen over trægulvet. Så ringer alarmklokken - DYR I ANGREB.

Da min veninde Sara og jeg var på Jamaica, (dengang i 1994 hvor man kunne sende en fax til sin far og bede om flere penge - og han så gjorde det) svømmede vi i det Caribiske hav. Vi nød det begge. 
En dag havde vi lånt dykkerudstyr, så vi kunne se hele under vandet. Aldrig er jeg kommet så hurtigt op i den fedtede pool, som da jeg fik øje på hvilket mylder, der gemte sig der nede i vandet. Min veninde er stadig ret glad for den slags med dyr under vand. Jeg er mest til vand - uden dyr.

Det er ikke fordi, fisk pisser i vandet. Det er fordi, jeg er bange for angreb. Sindsygt bange.

På BogForum i år købte jeg mig en uge med Low Carb via Aarstiderne. Det er nu en smart opfindelse, for der er opskrifter og alt med til retten. Og så var det, at vi var nået til dag fire i dag og opskriften var noget med de to makreller, der var ankommet. Jeg tog alle ingredienser ud af køleskabet og tændte ovnen. 
De to makreller gloede på mig. Den ene blinkede, imens den anden gjorde øjne. 
De lå helst mast inden under det plastik. Jeg kiggede på dem i flere minutter. Og så lagde jeg dem tilbage i køleskabet. 

Det er ikke let, når man er bange for dyr. Eller mister appetitten, blot man ser et ben stikke ud af en fiskefilet. 
Jeg ville også så gerne være vegetar, men elsker bacon. (red. bacon er det der hører sammen med æg og bacon i brunchen.) 


PS: Der var også en gang, jeg gik til ridning sammen med min barndomsveninde. Hun gik på let-øvede, og det skulle jeg så også, så vi kunne gå sammen. Jeg havde ikke siddet på en hest før og faldt af hesten tre gange i træk. Lortesport! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar