Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

onsdag den 30. december 2015

Godt nytår 2016

En del af årets tankevirksomhed har handlet om seks (fem) punkter. 

Året begyndte med mit foredrag: “Livet som forfatter” på Forlaget Carlsen, hvor de unge forfatterspirers lærer til daglig arbejder som redaktør. Denne aften skulle de unge høre om, hvordan det er at arbejde som forfatter. Og her blev jeg hyret ind. Den ene pige skrev en mail til mig et halvt år efter foredraget. På det tidspunkt var hun elev på en efterskole, og i den forbindelse havde hun fået en opgave, der handlede om, at hun skulle skrive om hendes drømmejob. Hvordan er det at være forfatter? Det positive ved at være forfatter? Og de hårde kolde facts! Det var min hensigt at skrive et kort svar. Jeg skrev fem sider og er taknemmelig for, at hun skrev til mig. 

Billedet beskriver meget godt, hvordan det er. Det er de fem første punkter, der kører i ring. Det er når punkt fire rammer, at det er svært at være forfatter. Og menneske.

I februar blev min ungdomsroman, "Partiet" anmeldt i Poltiken, hvor Steffen Larsen i dobbeltanmeldelse, under overskriften "Fremtiden er noget møg”, roste min dystopiske ungdomsroman. Han skrev blandt andet: "Line Leonhardt har skrevet en direkte, ren og anderledes historie. Respekt." Og så kvitterede han med fire hjerter!
Der var også en fin omtale af bogen i magasinet: "Børn og Bøger" under overskriften: "Den politiske vinkel" & underoverskriften: “En værre en” om samme bog. Og min booktrailer  til "Partiet" blev lanceret den dag, der blev udskrevet valg i Danmark. Senest er "Partiet" nævnt i "Introduktion til bogsæsonen - 2015" til Centralbiblioteket.

I februar fik jeg en plads på Tegnestuen Pinligt Selskab. Det er jeg meget taknemmelig over. 

I marts blev jeg valgt ind i BU-styrelsen i Dansk Forfatterforening, hvor jeg fortsat er medlem. Arbejdet fører mig nye steder hen og jeg er ydmyg og taknemmelig og vokser med opgaven. Tror jeg.

Da min mand Palle skulle optræde på DR Ultra i år, hilste jeg på de søde folk fra DR Ramasjang. Jeg håber, at jeg en dag kan samarbejde med denne tv-kanal, som jeg holder så meget af.

I foråret fik jeg også antaget en billedbog, der udkommer i 2016 på forlaget Fahrenheit. Lige netop denne bog holder jeg meget af. Men sådan er det vist med de bøger, jeg skriver. Hver bog, har sin helt egen berettigelse. Jeg glæder mig til at se den i fysisk form i det nye år.

Da jeg åbnede brevet fra Statens Kunstfond i 2015 var jeg særligt taknemmelig. Endnu et år med støttekroner i form af et arbejdslegat til fortsættelsen af mit kunstneriske arbejde. Jeg blev så glad. Tak til Statens Kunstfond! 

Sommeren bød på fire dejlige udgivelser fra mig. To billedbøger (“La Gazzella dello Sport” & “Olivia bliver berømt”) og to bøger (sammen med medforfatter/illustrator, Palle Schmidt) i serien: “Kaos i familien” om drengen Nelson, der er opkaldt efter Nelson Mandela (“Nelson på ulvejagt” og “Nelson og zombiefødselsdagen”). Bøgerne har fået fine lektørudtalelser og jeg er stolt og glad.

I år nød jeg at være gæst på både Danmarks Læringsfestival og BogForum. Der er nu noget særligt over messer, hvor ens bøger ligger side om side med ens idolers bøger. At vandre fra forlag til forlag og se dem ligge der, at bladre og snuse og kigge og lade sig begejstre og inspirere. Jeg synes, vi har så mange dygtige børnebogsforfattere og illustratorer i Danmark. Som Lene Kaaberbøl siger, er børnebøgerne det vigtigste, fordi man simpelthen ikke når til voksenlitteraturen, hvis man ikke har været igennem børnelitteraturen. Jeg tror, hun har ret.

Året har budt på gode kurser i Dansk Forfatterforeningsregi: Blandt andet “At skrive for børn” med Hanne Kvist i august og “Hjælp, jeg er gået i stå” med Bo Skjoldborg i september og “Forfattere og oversætteres arbejdsprocess - Fra idé til bog” med Peter Bay Alexandersen, Nicole Boyle Rødtnes & Ellen Holmboe og Sarah Engell og “Indkreds dit personlige brand” med Paul Tyler i oktober. Året har bestemt gjort mig klogere og mere nysgerrig. Tak for de mange gode kurser og gode råd, som jeg har fået i årets løb fra kurser i Dansk Forfatterforeningregi.

Jeg fandt i år ud af, at der var noget, jeg havde lyst til at gøre mere af i 2015-2016 - At undervise børn og unge i at skrive. Derfor er det mig en stor glæde, at jeg i år har modtaget to legater fra fonden: “Børn og unges møde med forfattere og illustratorer” i år fra Statens Kunstfond. Dette har givet mig mulighed for at holde to foredrag og undervise eleverne i udskolingen på Arresø Skole med udgangspunkt i “Partiet.” Tak til de seje lærere og elever. Hvilke herlige oplevelser!

Fra 1. februar 2016 skal jeg undervise unge (sammen med min tidligere holdkammerat fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, Liva Skogemann) i Forfatterspirernes Skriveklub, hvilket jeg glæder mig meget til.

I slutningen af året blev Villeby.dk solgt til Alinea.dk, hvor min billedbog: “Noas Ark II” og filmene: ”Fra skitse til bog” ligger. Så hvis man ønsker at se filmene - og læse bogen online, er det fremover via Alinea (via elevunivers.dk). Jeg er spændt på samarbejdet med Alinea i det nye år.

Årets rejser har budt på en måned i Williamsburg, Brooklyn, NY og efterfølgende en rundrejse i New England, en tur til Paris i Statens Legatbolig i Marais-kvarteret og en mini-tur til London med min familie. Og imens jeg intet nævner om verdens tilstand her, ved jeg, at der altså også er brug for børnebøger. Måske især netop nu!
2015 har på alle måder været et fantastisk. Jeg glæder mig til 2016! Jeg håber, at jeg glider hurtigt igennem punkt fire næste år og holder længere pauser ved punkt et. 

Godt nytår!













tirsdag den 29. december 2015

Introduktion til bogsæsonen 2015

page2image864
Steffen Larsen har bidraget med en oversigt over litteratur til børn- og unge til centralbiblioteket om  bogsæsonen 2015, hvor Partiet er med.

Læs med her.




mandag den 28. december 2015

Ny underviser i Forfatterspirernes Skriveklub - Kbh S




















På Københavns Kommunes biblioteker er der et skriveundervisningstilbud til unge i alderen 11-18 år.

Det hedder Forfatterspirernes Skriveklub.
Fra første februar 2016 og resten af forårssæsonen skal jeg undervise eleverne i København S, sammen med min tidligere medstuderende fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, Liva Skogemann. 
Der er undervisning hver anden tirsdag fra 16.30-18.30. 

torsdag den 10. december 2015

Lagkager og zombier!

Det er altid dejligt, når ens bøger bliver anbefalet af fagfolk.

Især når det er en bog, man selv holder meget af.

Tak til Fredensborg Bibliotek for at anbefale Nelson og zombiefødselsdagen!

Gå direkte til anbefalingen: her. 


tirsdag den 1. december 2015

PlotCast - Jacob Tingleff

Dagens plotcast er med Jacob Tingleff.

"Selv i dag, hvor jeg har lavet stand-up i tyve år, hvis jeg går på scenen med helt nyt materiale, er det omkring halvdelen der virker"

De fleste kender nok Jacob Tingleff for hans mangeårige stand-up karriere, og hans one-man shows som "Guide til parforhold" og "Ulige uger". Men det er faktisk også blevet til adskillige manuskripter til film og tv, teaterstykker og en enkelt børnebog...


Tak til Palle Schmidt & Malene Kirkegaard. 

Lyt med her:

fredag den 13. november 2015

Ulveselfie























Bogen: "Nelson på ulvejagt" handler om drengen Nelson (der er opkaldt efter Nelson Mandela), der har lovet Isak (den blærerøv!) fra klassen, at han da sagtens kan komme i rekordbogen med et vilddyr. Og nu er familien taget på sommerferie i sommerhuset. Og fordi det regner så meget tager de i vandland i stedet for. Her går Nelson på ulvejagt. Drømmen om en ulveselfie vil redde det hele, når han sidder tilbage i skolen og skal fortælle om "Min sommerferie."


På billedet ses pigerne: Freja og Ida fra 4 c som har tegnet både ulve og ulveselfies. De hørte historien forleden dag, imens de tegnede.

Bogen er illustreret af Palle Schmidt og udgivet på Forlaget Carlsen i 2015.




Her er en illustration fra bogen, hvor Nelson drømmer om en ulveselfie.

søndag den 1. november 2015

tirsdag den 27. oktober 2015

Hørt i klassen

Hørt i en 2. klasse under præsentationen af "Nelson og zombiefødselsdagen". Jeg viser bagsiden af bogen for eleverne. 

Mig. "Her kan I se et billede af min familie. Det her er så mig, der har skrevet...." 

Elev afbryder: "Er det så din far, der har tegnet?"


lørdag den 17. oktober 2015

Lektørudtalelse - Olivia bliver berømt

Så er der kommet lektørudtalelse. 

"Beskrivelse
Olivia har altid drømt om at blive berømt, men det er svært at blive det, når man bare er en lille øresnegl, og så endda en øresnegl, der er gået i stykker! En dag sker der noget fantastisk - en person fra teateret kommer ind i butikken, hvor Olivia er, og skal have en øresnegl, der er i stykker, fordi den skal bruges til et teaterstykke. Olivia ser sin chance, og snart er hun på vej til teateret. Men livet som stjerne er ikke nemt, og Olivia bliver beskyldt for at stjæle de andre rekvisitters roller! Kan Olivia nå at overbevise de andre om, at hun er god nok, og hvad sker der, når hun løber tør for batteri?

Vurdering
En hyggelig og let forståelig billedbog med en fin morale om at drømme, at opbygge ens selvværd, og at alle har noget at bidrage med - også selvom man er en øresnegl

Til bibliotekaren
Kan sagtens anbefales
Lektør: Line Dalbro Schaumann "

onsdag den 14. oktober 2015

Nelson og zombiefødselsdagen i Jylland!

Her ser I nogle skønne elever fra 3a på Skæring Skole i Jylland.
Deres lærer havde læst "Nelson og zombiefødselsdagen" højt for dem, imens de tegnede zombier.

Tak til deres lærer, Annie, der havde overskud til at sende disse fede foto og til eleverne.

Det er monster syge zombietegninger, det der!

















torsdag den 1. oktober 2015

PlotCast - LG Jensen

Dagens plotcast er med forfatter, LG Jensen.

Lyt til dagens plotcast her: 

Tak til Palle Schmidt & Malene Kirkegaard for PlotCast!

tirsdag den 1. september 2015

Olivia bliver berømt - ny billedbog udkommer medio oktober


"Olivia bliver berømt" udkommer på Forlaget Lamberth medio oktober og er illustreret af Jon Skræntskov.


PlotCast - Jesper Stein

“Hvis jeg kan mærke der er noget, der er ubehageligt at skrive, så ved jeg, at det er dér jeg skal hen”
Jesper Stein er uddannet journalist og har bla. været kriminalreporter og krigskorrespondent. I 2008 skrev han biografien “Man jager et bæst og fanger et menneske” i samarbejde med Bent Isager-Nielsen. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 2012 med krimien “Uro”, som der er første bind i en serie om vicepolitikommisær Axel Steen. Hans nye bog “Aisha” udkommer 6. november.
I denne episode af PlotCast taler han med Malene Kirkegaard om sin skriveproces, m det lange tilløb til at blive skønlitterær forfatter, om at skrive i små lommer, realisme som dogme, om det at bære hovedkarakteren i sig selv – hvorfor man ikke skal have det lange lys på og i stedet give slip og skrive det man har i sig. Og der kan altid luges ud bagefter.
Stein har det meget ambivalent med det at skrive:
“Det er berusende og frygteligt… Uhyggeligt opslidende! Men også helt fantastisk. Noget af det bedste jeg ved.”
PlotCast er lavet af Palle Schmidt & Malene Kirkegaard
NB: Hvis du hører PlotCast via iTunes, kan du lægge en anmeldelse der." 

torsdag den 27. august 2015

La Gazzella dello Sport - lektørudtalelse

Så kom lektørudtalelsen til billedbogen: "La Gazzella dello sport". 

Bogen er illustreret af Palle Schmidt. 

Kort om bogen
Billedbog om gazellen Alfredo, som skal prøve kræfter med forskellige sportsgrene for at finde den, der passer perfekt til ham. For 5-7-årige

Beskrivelse
Gazellen Alfredo har fødselsdag - han bliver 6 år, og så kan han alt! I gave får han en taske fyldt med sportsudstyr, og han får lov til at prøve alle sportsgrene, indtil han finder den, der passer ham. Det går ikke så godt. Alfredo kan ikke spille fodbold, han har for mange ben til at spille curling, tennis er heller ikke lige sagen, ej heller er boksning eller ballet eller svømning. Alfredo synes fødselsdagen er ødelagt, og det bliver ikke bedre, da han på vej hjem jagtes af en flok bier. Alfredo tager benene på nakken og løber, alt hvad han kan - så langt og så hurtigt, at han faktisk vinder Roms maratonløb, og nu ved Alfredo, hvilken sportsgren han skal vælge!

Vurdering
Fin billedbog med farverige illustrationer, der fint underbygger handlingen i bogen. Historien er enkel, og sproget i teksten er nemt og forståeligt

Til bibliotekaren
Kan anbefales, især da sportsglade drenge vil finde den sjov


Lektør: Line Dalbro Schaumann

fredag den 21. august 2015

Nelson - lektørudtalelser

Så kom lektørudtalelsen til "Nelson og zombiefødselsdagen" & "Nelson på ulvejagt". 

Her et citat: 
"Bøgerne vil sagtens kunne underholde målgruppen. Der er nogle sjove elementer, og sproget flyder fint. Anskaffes bredt." 
(Citat fra Lektørudtalelsen)

Bøgerne er udkommet i juli 2015 på Forlaget Carlsen og er begge skrevet sammen med min mand, Palle Schmidt.

Det er også Palle, der har illustreret. 



lørdag den 1. august 2015

PlotCast - Rasmus Heide

Dagens plotcast er med Rasmus Heide.

Lyt med her:

"Rasmus Heide er instruktør og manuskriptforfatter, til bl.a komedierne "Blå Mænd", "Alle for en" og "Alle for to". I denne omgang PlotCast taler vi om det seriøse i at arbejde med komik, om at tage filmuddannelse i fuld offentlighed, mødet med publikum, mødet med anmelderne og om at holde lange producentmøder om dragefisk..."

PlotCast er lavet af Malene Kirkegaard og Palle Schmidt.

onsdag den 1. juli 2015

PlotCast - Nanna Foss

Dagens PlotCast er med Nanna Foss, som går på Forfatterskolen for Børnelitteratur, hvor jeg selv var elev fra 2012-2014. 
Tak til Malene Kirkegaard & Palle Schmidt for dagens PlotCast.
“Det første jeg skrev, det var så en murstensroman…”
Nanna Foss er studerende på Forfatterskolen for Børnelitteratur og debuterede i 2014 med den over 500 sider lange ungdoms-tidrejseroman “Leoniderne” på Forlaget Tellerup. I februar 2015 mødte hun PlotCast’s Palle Schmidt på Hald Hovedgaard, og det udviklede sig til en samtale om den svære toer, det at skrive i tog og med æggeur, om at savne en søgefunktion til sin egen hjerne og om at grave dybere huller, end man kan komme op af igen.
“Det er nemmest for mine nerver, hvis jeg tænker relativt kort frem i tiden” siger hun til spørgsmålet, om det ikke er angstfremkaldende, at debutere med en 500 siders murstensroman, som er blevet annonceret som bind 1 af 9. Men hun siger også:
“Bind to bliver længere. Det skal nok blive sjovt!”

Læs mere om Nanna Foss her.

torsdag den 25. juni 2015

Nelson - og zombiefødselsdagen & Nelson - på ulvejagt



“Nelson har fødselsdag lige om lidt, og det kunne være rigtig sejt at holde en zombiefest. Der er bare lige det problem, at mor allerede har planlagt noget helt andet, der er meget kedeligere. Men Nelson har løsningen: han laver da bare sin egen invitation, som han deler ud, og så bliver det en fødselsdag, de altid vil huske i Nelsons familie.”

“Nelson udkommer på Forlaget Carlsen skrevet af Line Leonhardt & Palle Schmidt og  illustreret af Palle Schmidt.”

Udkommer d. 6/7 2015 på Forlaget Carlsen.
















“Nelson og familie sidder i et sommerhus og kigger ud på regnen. Pludselig beslutter far, at de skal i vandland. Og det passer Nelson perfekt, for der skulle vist være ulve i området, og han er kommet til at lave et væddemål om, at han da sagtens kunne få et billede af sådan et bæst her i sommerferien. 
Det bliver en sommerferie, de altid vil huske i Nelsons familie.”


“Nelson udkommer på Forlaget Carlsen skrevet af Line Leonhardt & Palle Schmidt og er illustreret af Palle Schmidt.”

Udkommer d. 6/7 2015 på Forlaget Carlsen. 

tirsdag den 23. juni 2015

Nelson er landet!

"Nelson på ulvejagt" & "Nelson og zombiefødselsdagen" er landet på vores redaktørs bord på Forlaget Carlsen.




fredag den 19. juni 2015

Billedbog - La Gazzella dello Sport


"La Gazzella dello Sport" udkommer d. 2. juli. 

Jeg har skrevet og Palle Schmidt har illustreret. 

Om historien: "Gazellen har fødselsdag og får en taske fuld af rekvisitter til forskellige sportsgrene, og får mulighed for at prøve mange forskellige discipliner som boksning, dans, curling mv. af. Gazellen må erkende, at den ikke rigtig føler sig hjemme i noget af det, da den pludselig får et hold bier efter sig og må løbe ..."

"En bog om forskellige sportsgrene, og om (sommetider ved et tilfælde) at finde det, man er god til."

Køb her eller lån på dit lokale bibliotek. Selv er jeg ret glad for at låne bøger på biblioteket. (Og også ret glad for at købe bøger.) 

NB: Kender du den italienske sportsavis, "La Gazetta dello Sport"? Hvis du gør, så kender du måske også den lyserøde farve, som sportsavisen altid er blevet trykt i og den font, som også er fonten i "La Gazella dello Sport"? 

torsdag den 18. juni 2015

Den politiske vinkel!

I tidsskriftet: "Børn & Bøger" (nr. 4-2015) kan man læse "En værre en" i Steffen Larsens artikelserie "Småt brændbart" om Partiet. Et dobbelt-interview med Jakob Fälling & Line Leonhardt om bøgerne "Blindskud" & "Partiet." 






torsdag den 4. juni 2015

Bo Skjoldborgs 7 enkle skriveråd!

Jeg var på et skrivekursus med Bo Skjoldborg en gang for en del år siden, og jeg har også været på flere kurser med ham - arrangeret af Dansk Forfatterforening, og så abonnerer jeg derudover på Bo Skjoldborgs nyhedsbrev. Her var der i denne uge et link til 7 enkle skriveråd. 

1. Kend din læser – og skriv i øjenhøjde
Tillid er et nøgleord, når vi taler gode tekster på jobbet og i det hele taget. Enten kan din læser lide teksten (og dermed måske dig/din virksomhed), eller også kan hun ikke. Og det har rimelig stor betydning for, om hun tager dine budskaber til sig. Du må sørge for at få skabt tillid, så dine modtagere for alvor begynder at høre efter, hvad du har på hjerte – og undervejs må hun heller ikke blive irriteret elle frastødt af dine sproglige og formmæssige greb.
 
Få derfor så meget viden som muligt om dine modtagere – og afprøv også gerne jævnligt dine tekster på nogle af dem. Nøglespørgsmål i processen kan være: Hvilken modtager/hvilke modtagere er de væsentligste at nå (beskriv evt. en persona/eksempelmodtager)? Hvilken konkret udfordring skal teksten hjælpe modtagerne med at løse? Hvilket indhold og hvilken sprogstil, form og genre foretrækker dine prioriterede læsere?
 
2. Byg altid teksten op, så den kan skimmes eller skannes
Dvs. så dine evt. meget forskellige læsere (med vidt forskellige interesser, viden og forudsætninger) kan finde lige præcis det, de har brug for – og slipper for at bruge tid på resten. Tænk på, hvor mange tekster du selv har måttet forholde dig til, som viste sig slet ikke at være nødvendige for at komme videre!
 
Opdel derfor bl.a. din tekst i klart afgrænsede afsnit. Sørg for at hvert afsnit har ét nøglebudskab og angiv, om muligt, dette med en underoverskrift (markeret med fx fed skrift). Start hvert afsnit med det vigtigste – og få de øvrige informationer til at relatere til nøglebudskabet.
 
“Følg de enkle skriveråd, så er du på vej imod både flere gode tekster, et naturligt skriveflow og mere indflydelse på dine læsere.”
 
3. Hav én klar præmis/ét hovedbudskab
Noget skal binde hele din tekst sammen. Journalister kalder det at vinkle en tekst. Skriv ikke om, at: ”det går godt på kontoret” – skriv hellere: ”nyansat teknikker sørger for, at netværket kører”. At vinkle betyder, at du nøje vælger at formidle en del af din viden, hvilket gør din tekst meget lettere at forholde sig til. Sådan kan de mange læsere, der er gået forkert, hurtigt sortere den fra (ofte mindst 50 procent).
 
4. Lav en manchet øverst
Dvs. 2-5 linjer, der sammenfatter de væsentligste budskaber fra din tekst, bl.a. hovedbudskabet (ligesom i den her artikel). Og gerne på en appetitvækkende måde. Det styrker brugerens mulighed for at vælge til eller fra.
 
5. Skriv kort, klart og direkte
Dit fagsprog styrker troværdigheden i forhold til de læsere, der deler dit sprog, din uddannelsesmæssige baggrund eller en god portion af din viden. Skriver du til andre læsere og faggrupper, er det en god idé at luge ud i fag – og kontorsproget og skrive mere mundret.
 
Giver du fx konkrete eksempler, får du flere billeder ind i teksten, hvilket gør den både lettere at læse og huske. Skriv fx hellere ”en blå Ford Escort fra 2002 med rust på højre fordør” end ”et 4-hjuls-drevet køretøj”. Og hvem har sagt, at du ikke må skrive ”du” til læseren – eller ”Og” efter punkum? Og så videre.
 
6. Skriv første udkast hurtigt
Prøv at skrive nonstop! Nonstopskrivning betyder, at du skriver et råt udkast til teksten, rapporten eller artiklen uden at stoppe eller vurdere undervejs. Du skriver i et uafbrudt flow og lader dine indre overvejelser og strøtanker – fx vedrørende manglende viden, research, dårlige formuleringer eller stavning – komme med i råteksten (”… altså nu handler det jo om ældre mennesker i provinsen, ved jeg overhovedet, at de har det sådan, er der mange ensomme, eller er det noget jeg finder på, er det en fordom, jeg må have fat i Peter fra xxx … osv.”). Først bagefter disponerer du, retter til og strammer op.
 
Forskning, samt mine egne erfaringer fra flere tusinde skrivere på jobbet, viser, at nonstopskrivning ofte fører til både flere og bedre tekster og styrker skriveglæden. Hvis det giver et for kaotisk resultat, kan du vælge at skrive noget langsommere. Men forsøg stadig at skrive frit og afdækkende, ligesom når du fx skriver et brev eller en e-mail, hvor hånden og teksten nærmest flyder af sig selv.
 
7. Planlæg din arbejdstid – skriv den mulige tekst
Planlæg din arbejdstid med afsæt i dit ambitionsniveau. Hvad kræver situationen og dine læsere? Måske skal du bare prøve at skrive den mulige tekst – altså den tekst, der kan lade sig gøre i forhold til de informationer, du kan finde her og nu på nettet, og hvem du kan få til at komme med en udtalelse. Drop målet om den fuldendte eller gode tekst. Det gælder for mange e-mails, artikler, pressemeddelelser, indslag til intranettet og også studieopgaver, at de ikke behøver at være genialt skrevet. ”Good enough-bølgen” er kommet for at blive!
 
Sørg desuden for (når det ellers kan lade sig gøre), at der er tid til at revidere og forbedre teksten – så du ikke ender med at sidde i sidste øjeblik med skuldrene oppe om ørerne. Prøv at planlægge, så du får færre hårde deadlines, de fører let til stress og udbrændthed i længden.
 
Følger du disse 7 enkle skriveråd, er du på vej imod både flere gode tekster, et naturligt skriveflow og mere indflydelse på dine læsere.
 
Kilde: Bo Skjoldborg & Mannaz
 

mandag den 1. juni 2015

PlotCast - A.J. Kazinski


“Det er blevet sværere at lave gode idéer til film”

Anders Rønnow Klarlund er filminstruktør, Jacob Weinreich er manuskriptforfatter. I 2010 udkom de sammen for første gang under pseudonymet A. J. Kazinski. 
Romanen “Den Sidste Gode Mand” blev en tordnende succes og de har arbejdet sammen lige siden. PlotCast mødte dem i deres nye fælles kontor til en snak om fælles skriveproces, om at skrive oven i hinandens tekster, det at lade idéerne ligge lidt, om at arbejde på fem-seks projekter samtidig og det at ofre en karriere i filmbranchen for bogens mindre angstfyldte univers.
Som Jacob siger: “Jeg synes det er skønt, at slippe for, at sidde og udvikle en masse idéer, som jeg måske kun tror en lille bitte smule på selv”. Lyt til denne PlotCast her:
PlotCast er lavet af Malene Kirkegaard og Palle Schmidt.

fredag den 29. maj 2015

TED talk - Vulnerability


Jeg er simpelthen lige nødt til at dele denne her TED-talk om vulnerability, som jeg blev anbefalet af en skøn modig, sej kvinde - en dag, jeg sad og rystede i bukserne af skræk. Øj, hvor var jeg bange og angst og sårbar. Og jeg ville så gerne være en stort stærk forfatterløve den dag.
Jeg var virkelig angst for ikke at være god nok. En velkendt følelse.
Jeg var endnu en gang bange for at blive afvist og gået helt i baglås. Og det sagde jeg højt. Heldigvis. Det er så at sige en nødvendighed, når jeg skriver. At jeg er venner med min sårbarhed, såvel som mit mod.

Se den. (Eller vær en firkant!)

Fra TED talks side står følgende: "Brené Brown studies human connection — our ability to empathize, belong, love. In a poignant, funny talk, she shares a deep insight from her research, one that sent her on a personal quest to know herself as well as to understand humanity. A talk to share."

Why you should listen

Brené Brown is a research professor at the University of Houston Graduate College of Social Work. She has spent the past ten years studying vulnerability, courage, authenticity, and shame. She spent the first five years of her decade-long study focusing on shame and empathy, and is now using that work to explore a concept that she calls Wholeheartedness. She poses the questions:
How do we learn to embrace our vulnerabilities and imperfections so that we can engage in our lives from a place of authenticity and worthiness? How do we cultivate the courage, compassion, and connection that we need to recognize that we are enough – that we are worthy of love, belonging, and joy?

torsdag den 28. maj 2015

Palle tegner Nelson!

Inde på Forlaget Carlsen har de en væg, man må tegne på. 
I dag blev tavlen visket ren for gamle tegninger og Carlsens mange dygtige illustratorer blev inviteret til at tegne nye.
Palle Schmidt tegnede Nelson (og hans lillebror Malthe.)

De to drenge skal I nok høre meget mere om, for den 6. juli 2015 udkommer der to bøger i serien om "Nelson." (På Forlaget Carlsen, naturligvis.)

onsdag den 27. maj 2015

Valget er dit!

I dag udskrives der valg (den skulle være god nok denne gang!) Således erfarer landets aviser og tv-stationer. Imens du venter på den officielle tale fra Statsministeriet, kan du jo varme op ved at se denne video. Valget er dit!



PS: Du må selvfølgelig gerne dele den med dine venner ;)

lørdag den 2. maj 2015

Nelson

Nu skal der læses korrektur, inden begge bøger ryger i trykken i næste uge.

Serien om "Nelson" udkommer på Forlaget Carlsen  d. 6. juli 2015.








fredag den 1. maj 2015

PlotCast - Peter H. Olesen

Dagens PlotCast er med musiker og forfatter: Peter H. Olesen.

“Jeg har skrevet mange vemodige, melankolske, sortsynede og depressive tekster. Men det er jo ikke nødvendigvis sådan, at jeg skriver i den tilstand. Jeg skriver for det meste når jeg er ovenpå”
Peter H. Olesen er sangskriver og forfatter. Som den ene halvdel af Olesen-Olesen og hans nuværende duo De Efterladte,  som digter og som forfatter til romaner som “Korrekturlæseren” og “Et hus er ikke et hjem”, har han siden firserne dyrket og forfinet det tungsindede udtryk, men han synes bestemt ikke, det er en lidelse at skrive."
“Der er masser af lidelser ved at være kunstner, men det er mere der, hvor man IKKE får skrevet.”
Olesen skriver kortfattet og ofte abrupt, men vil ikke kalde sig minimalist: “Jeg er doven. Jeg gider ikke skrive 500 sider.”
Lyt med her.

PlotCast er lavet af Malene Kierkegaard & Palle Schmidt

torsdag den 16. april 2015

Tilsagn om arbejdslegat


Jeg sad på café den maj-dag mailen fra kulturstyrelsen kom, sidste år. Jeg måtte få min veninde, Stine til at læse mailen, så jeg var helt sikker på, at jeg havde læst rigtigt.

Vi måtte smage på ordene, arbejdslegat, fortsat kunstnerisk virksomhed i efterfølgende timer, som vi tilbragte med at gå tur sammen, og vi genlæste mailen igen, og igen. De kunne jo have lavet en fejl? 

I går havde så igen fået endnu en mail samme sted fra. Jeg ringede straks til Stine. "Jeg har fået en mail fra kulturstyrelsen," sagde jeg. "Må jeg komme over til dig og læse den?"

Der gik et stykke tid, inden jeg åbnede mailen. Jeg turde ikke. 

Da jeg havde åbnet mailen halvvejs, læste jeg ordet, tilsagn. Det ord lagde jeg ikke vægt i, men læste videre. 

Da vi læste hele mailen, skreg hun så højt, at jeg blev vildt forskrækket og min ene tå gik i akut krampe. For der var gode nyheder i den mail. 

Jeg har igen i år modtaget et arbejdslegat til fortsat kunstnerisk virksomhed. 

Jeg er så taknemmelig og takker ydmygt. Tak til Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur. 




søndag den 12. april 2015

Direkte, ren og anderledes historie. Respekt.


Dejlig overraskelse i dagens Politiken, hvor Steffen Larsen i dobbeltanmeldelse under overskriften "Fremtiden er noget møg" roser min dystopiske ungdomsroman "Partiet."

Han skriver blandt andet:

"Line Leonhardt har skrevet en direkte, ren og anderledes historie. Respekt." 

Og kvitterer med fire hjerter!














torsdag den 2. april 2015

Nordisk råds børne- og ungdomslitteraturpris!

Her er listen over de nominerede. 


Jeg er ret begejstret for de to danske bøger, der er nomineret til Nordisk råds børne- og ungdomslitteraturpris. 


Når det så er sagt, må jeg indrømme, at jeg ikke har læst nogle af de andre nominerede værker (endnu.)


Danmark

Notater, poesi og bogstavillustrationer, Forlaget Jensen & Dalgaard, 2014
Roman, Forlaget Høst & Søn, 2014

Det samiske sprogområde

Veikko Holmberg og Sissel Horndal (ill.): Durrebjørnen og skuterløypa
Roman, Davvi Girji, 2014

Finland

Roman, Schildts & Söderströms, 2014
Fagbog, Teos, 2014

Færøerne

Roman, Bókadeildin, 2014.

Grønland

Roman, Milik, 2014

Island

Roman, Mál og menning, 2014
Roman, Töfraland, 2014

Norge

Roman, Aschehoug, 2014
Ungdomsroman, Cappelen Damm, 2014

Sverige

Roman, Natur & Kultur, 2013
Roman, Bonnier Carlsen, 2014

Åland

Roman, Fontana Media, 2014

Vinderen vælges af Bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris og offentliggøres under Nordisk Råds Prisuddeling 27. oktober i Reykjavik. Prissummen udgør 350.000 danske kroner.