Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

mandag den 26. januar 2015

Hvermandag.dk - T.S. Høeg

Som altid er der litteratur i min mailbox. Det er mandag. Hvermandag.dk

EN SMULE TIL DE UNGE

skal samfundet få dig på plads
eller
skal du få en plads i samfundet

trods de flestes tilværelse befinder sig i dette velvære
søger ung, sjasket & skrøbelig flugt alligevel nærhed

i morgengryets bølgende bål
peger smilende deres arme

de prøver åndsfraværende at gøre op med en samfundssmitten
med deres ophedede ansigter på køl i fryseskabet hos cash&carry

selvom de har lagt chanceruser ud
i den obligatorisk blæsende modvind

risikerer de at blive lige på, hårde &
glatbarberede som kistelågenes overflade

under hele dette anmassende iltfattige samfund
sprænges deres celler til farveløs ukendelighed

& med ét er alt længere væk end fra starten

barnet blev først slubresavlet af hunden
siden af stedfaderen & til allersidst af
civilbefolkningens ynkelige hymner i rotakt.

(men)

intet
nede fra undergrunden
gennem eksotiske lag
& de dødes knogler
til jordoverfladen
& videre forbi
træer & højhuse
til fugle­ & flylinier
geostationært skrot
& resten af himmel
rummet til fuldmånen

behøver at bremse dig.

T.S. Høeg, født 1957. Forfatter, musiker, orkesterleder og komponist. Har udgivet en lang række bøger og plader. Seneste bogudgivelse: Lykke er noget man har om halsen (2014)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar