Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

lørdag den 28. februar 2015

How to support an artist you love?

Så hvordan støtter man så en kunstner?

Det er ret enkelt. Læs her. 

PS: Kan kun anbefale Austin Kleons nyhedsbrev. Det er godt. Og gratis.

fredag den 27. februar 2015

Partiet - en ny bog på skolebordet!

Sådan kan et bogbord også se ud.

Her er det biblioteket på Sjælsøskolen (Rudersdal kommune), der fremviser nyindkøbte bøger.

I virkeligheden skulle der have været et før og efter billede, for "Partiet" blev hurtigt udlånt til en elev, sagde fotografen, der har sendt mig billedet.

Hvis du også vil læse "Partiet" kan den lånes på et af landets biblioteker eller købes online eller i din lokale boghandel.

Tak til fotografen.

onsdag den 25. februar 2015

How will I pay the bills?

Tak til Austin Kleon. Læs mere her. 

This mini-rant was originally posted on Twitter, but people really responded to it, so I’m archiving it here.

“How will I pay the bills?” is a perfectly reasonable question from a young person, worth a thoughtful answer.

“How will I pay the bills?” is not a question of the scared or cowardly, it’s a question of the sane and responsible.

1. Make a budget. Start a spreadsheet and figure out exactly how much you’ll need to live on. It might be more or less than you think.

2. Figure out how to get ahold of that money. For many, it will be aday job, or doing things that aren’t sexy and/or fun. (You know,work.)

3. Budget your time. Find every free second you have that you can devote to what you really want to be doing. Use that time best you can.
* * *
Write the following quotes on index cards and stick them above where you work:
“The key to eternal happiness is low overhead and no debt.”
—Lynda Barry

“If you don’t take money, they can’t tell you what to do, kid.”
—Bill Cunningham

* * *
The next time someone tells you to “do what you love no matter what,” ask to see their tax return.
Anybody who tells people to “do what you love no matter what” should also have to teach a money management course.
Low overhead + “do what you love” = a good life.
“I deserve nice things” + “do what you love” = a time bomb.
* * *
In summary: Live below your means. Don’t go into debt. Jam econo. Do the best you can with what you have.

tirsdag den 17. februar 2015

“Stories trumps everything!” - John Green

Er der noget jeg drømmer om, så er det at komme til BookExpo America (BEA) d. 29, maj, 2015 i N.Y.
I år er der fx "Children´s Book & Author Breakfast" med Oliver Jeffers blandt andre.
Denne nyhed fik mig til at lede efter videoklip fra BEA fra de tidligere år.
Et klip fra BEA fra N.Y. 6. juni, 2012, gjorde indtryk på mig. Her fortæller John Green i anledningen af "The Fault in Our Stars."

mandag den 16. februar 2015

Hvermandag.dk - Dennis Gade Kofod

Denne mandag byder på digt af Dennis Gade Kofod, der senest har udgivet "Skifting" på forlaget Jensen & Dalgaard

Tak til hvermandag.



















4 NATURDIGTE


            når     du som

            du siger som

            jeg holder

            af klipper

     vil

            du med tiden

            opleve        det

            tarvelige

            i den langsomhed

            de forandrer

                sig

                              med



    måden de fanger

    viljen i

    selv de

    største         bølger i

        små

        søer     kun

    akkurat en

    krusning er der

    tilbage

           

                når du         svømmer

                i

                land

                fra

                det sommervarme

                hav

              

*


                                    mågerne

                                er

                                store

                                    dovne

                                        flagermus



                                det er sådan en

                                        aften

                                    i     aften




*



            fyrretræerne ligner

            psoriasispatienter

  
                    intet andet

                ikke engang

            træer



*



har jeg ikke

    allerede

        fortalt dig

    en gang

            mine lunger

            er en tørvegrav

                alt andet jeg

                er er

                    skubbet op

                derfra

        når jeg kysser

    dig når

        jeg kysser

        vores børn



fra en busk

derinde

tæt ved

det         grumsede

vand

hoster         jeg

småfugle     op
Dennis Gade Kofod, født 1976, har skrevet en række romaner, billedbøger og skuespil. Senest har han udgivet billedbogen Skifting. I år udkommer romanen Nancy på Rosinante. 
Copyright © forfatteren

fredag den 13. februar 2015

Type as quickly as you can and always carry a pen!

Da jeg begyndte som elev på Forfatterskolen i 2012 var min evne til taste hurtigt ikke særlig god.

Jeg var med andre ord nødt til at sætte farten i vejret, hvis jeg skulle kunne taste lige så hurtigt, som min hjerne sendte besked til mine fingre om at de skulle ramme tasterne.

Jeg er (som regel) overbevist om, at det er selve hastigheden, der føder sproget. Jeg prøver at være Lucky Luke, der er hurtigere end sin egen skygge, For kun hvis jeg er i fysisk tophastighed dukker sprogperlerne op.

Og selvom min skulder i dag er decideret øm af at taste som død og helvede i to uger i træk (kun en enkelt hviledag), så er det åbenbart den måde, som det er nødt til at foregå på lige nu.

Men jeg gør mere end det. Jeg laver også lister og doddler og tegner imens. Jeg planlægger og skriver noter og dimser med min tekst. Plotkort, lister, kapiteloversigt og billeder, navnelister mm.

Det er jo bare noget, som jeg gør uden at tænke videre over det. 

Jeg har netop set denne video, hvor Clive Thompson fortæller om, hvorfor man altid skal have en blyant på sig, og hvorfor man skal skrive så hurtigt, som man kan. 

Det er nørderi i særklasse. Og det er lækkert nørderi. Se med her. Tak til Austin Kleon for den video. 

My friend Clive talks about his research into when you should write by hand and when you should type on a keyboard. 
Handwriting is great for note taking and big picture thinking. So, when you’re at lectures, in meetings, or you’re brainstorming ideas, scribble or doodle in your notebook. (Always carry a pencil.)
Typing is great for producing knowledge for other people, say, writing an article. The faster you type, the better your ideas will be. There’s a thing called transcription fluency, which boils down to: “when your fingers can’t move as fast as your thoughts, your ideas suffer.” If you help people increase their typing speed, their thoughts improve. (Learn to type faster.) ..."

PS: Som man siger i revybranchen: "Hurtigt lort er bedre end langsomt lort!"

onsdag den 11. februar 2015

Kurt Vonnegut - The shape of stories

På Austin Kleons blog kan man se Kurt Vonneguts video, hvor han diskuterer histories struktur. 

The shape of stories.

“There’s no reason why the shapes of stories couldn’t be fed into computers” (Citat Kurt Vonnegut.) 





mandag den 9. februar 2015

Hvermandag.dk - Peter Laugesen

Hald Hovedgaard, da jeg var på skriveophold i uge 7, 2013.
I denne uge med Peter Laugesen. 

Billedet er taget i uge 7, for to år siden, da jeg selv var på Hald for første gang. 

I denne uge er min mand på Hald. 

Tak til hvermandag.dk og Hald Hovedgaard.



ikke respekt for
 hvad
 ikke respekt fortjener
             at


 med det samme
 have set
   hvor dengangs ikkerøde bølge
 bølgede hen


  respekt for
  det

   
   endnu
 ikke at have set
  fejltagelsen


    ikke
respekt for
      det


  at
selv være
den


   foragt
   for
   det


hvordan djævelen fik djævelen så lige fingrene i min skrivemaskine
                                                                                           her
                     
Peter Laugesen, født 1942, digter og oversætter. Seneste udgivelse: Der er ingen til stede kun ordene i flok som dyr på vej (2014)

fredag den 6. februar 2015

Seks tips til din serie!

Merlin Mann deler ud af gode råd i forbindelse med at skrive en børnebogsserie. 
Jeg sidder selv og skriver på en børnebogsserie, og det er som Merlin siger: "med at holde tunge lige i munden." Det er med andre ord en højaktuel artikel for mig.
Tak til Movellas og Merlin. 

"Seks tips til din Serie
Af Merlin P. Mann
En serie giver dig muligheden for at komme dybere ned i dine personer og brede et langt større univers ud - men hvis læseren ikke skal miste interessen, skal du holde tungen lige i munden. Gode historier lever deres eget liv, men hvis de skal blive til en hel serie, bliver du nødt til at tæmme dem, så de ikke løber løbsk. Her er seks punkter, du bør overveje, når du planlægger en serie.

1. LET AT LÆRE - SVÆR AT MESTRE
Du har brug for et gennemarbejdet univers, hvis det skal være interessant i flere bøger - men det er mindst lige så vigtigt, at man nemt lærer verden at kende. Det er lige meget, at der er højt til loftet, hvis man allerede er snublet over dørtærsklen. Man skal kunne se sig selv i historien længe før du introducerer tusind års forhistorie. Det er også derfor Ringenes Herre begynder hos hobitterne i Herredet.

2. KARAKTERER! KARAKTERER! KARAKTERER!
Det er selvfølgelig ikke 12-taller, men mennesker vi taler om her. Medmindre man er mega-geografi- eller historienørd, så bliver man altså ikke revet med af en masse baggrundsinformation. Man vil høre om mennesker. Mennesker man kan identificere sig med og interessere sig for. Så selvom din serie skal fortælle om 13 distrikter eller syv kongedømmer, så er det personerne, der skal have dit fokus. Altid personerne.

3. PLADS TIL FORBEDRING
Serier hvor personerne ikke udvikler sig bliver lynhurtig trivielle og forudsigelige. Som en dårlig komedieserie, hvor alt ender samme sted hver gang. Den går ikke længere i bogserier. Her forventer man at både helte og skurke udvikler sig, så vi har en grund til at følge dem i lang tid. Hvis din hovedperson allerede er Power Knight #1 med alle våben og superkræfter, risikerer du at historien står stille (medmindre du lader ham miste alt - og lade historien handle om at genvinde.

4. DEN GODE BUE
Vi taler ikke om Katniss' foretrukne våben, men om en såkaldt "karakterbue". Det kalder man den udvikling en personer gennemgår i løbet af en historie. Fra "zero" til "hero". Fra "selvoptaget" til "næstekærlig". Selvom du ikke ved præcis hvad der skal ske gennem hele serien, er det vigtigt du beslutter hvilken 'bue' dine personer skal gennemføre. Og sørg for ikke at nå igennem den for hurtigt. Når en person først har fuldendt sin bue, bliver hans eller hendes historie hurtigt uinteressant.

5. DYNAMIK FRA MODSÆTNINGER
Et serie-univers skal virke levende og føles som om der sker noget, også når hovedpersonen ikke lige spankulerer forbi. Det levende - eller dynamiske - kommer som regel af modsætninger og konflikter. Derfor foregår mange serier i en verden af krig eller urolighed. Det skal også afspejle sig i personerne, der bliver meget mere levende og interessante, hvis de har naturlige modspil. Er der et ordensmenneske, skal der også være et rodehoved osv.

6. SECRET SURPRISE!
Det sværeste ved at skrive serier, er at overskue alle handlinger og personer i et langt forløb. Du kan gøre det lettere for dig selv ved hele tiden at lade der være hemmeligheder, du ikke afslører. I hvert fald ikke før du har plantet nye hemmeligheder, som kan holde læseren fanget. Og husk: overraskelser virker bedst, hvis du har plantet et lille spor i forvejen. Derfor bør du i hvert fald i grove træk tænke et par bøger frem. I serien Vildheks skal man faktisk et par bøger ind, før man helt forstår den allerførste scene.

Merlin P. Mann er forfatter til serier som Alienberg-agenterne og Taynikma. Sidstnævnte er på 18 bøger, udkommet i 13 lande og solgt i over en halv million eksemplarer. For tiden skriver han en tegneserie for DR Ultra, hvor alle seere kan komme med deres forslag til handlingen. 

Du kan læse mere om Merlin her og finde hans nye spændende tegneserieprojekt i samarbejde med DR Ultraher."

torsdag den 5. februar 2015

Gæt en krussedulle?

Min skrivegruppe havde vi besøg af den dygtige forfatter, Ina Merete Schmidt. Hun havde blandet andet læst et stykke af min ungdomsroman.

Da seancen var slut, fik jeg hendes noter med hjem. Det var nemlig kloge ord, som hun gav mig med på vejen.

Nu sidder jeg på min skriveplads på Pinligt Selskab og retter manuskriptet igennem.

Jeg er halvvejs, da jeg støder på denne krussedulle. Gad vide, hvad den betyder? Da jeg har brugt et kvarter - og gættet i øst og vest, uden at blive klogere, retter jeg videre i manuskriptet.

Oh well. Ikke alle krusseduller skal tages alvorligt!

PS: Der var også en gang, hvor jeg spillede Kirsty, (der var designer, Anna Gulmanns muse.)
Kirsty havde det skønneste krussedullehår.






tirsdag den 3. februar 2015

Hvermandag.dk - Inge Pedersen

Hvermandag, på en tirsdag. Tak til hvermandag.dk

ÅNDEDRÆTSTEKNIK

I nat trænede jeg til en svømmekonkurrence for piger under seksten. Men alene, uden svømmetræner. Jeg var opsat på at vinde. Jeg svømmede i en bred, uoverskuelig flod, og strømmen var imod, det var ikke som hjemme i friluftsbadet, hvor man med øjnene i vandskorpen hele tiden kan orientere sig efter baneafmærkningernes hoppende, kulørte korkstykker. Bag mig hørte jeg den tordnende lyd af et vandfald, så jeg forstod jeg var i udlandet, måske i en fremmed verdensdel, måske Australien. Men på flodbredderne kunne jeg ingen kænguruer se, ingen emuer eller eukalyptustræer, kun trapper og broer, som strakte sig langt ud i vandet. Og på en af broerne ved den nærmeste bred var der fyldt med skyskrabersvimlende høje skranker og barstole, hvor mine konkurrenter sad i farvestrålende bikinier og svingede med deres lange, solbrændte svømmepigeben, ingenting var som jeg havde forestillet mig Australien. Pigerne råbte og skålede og drak af deres kulørte drinks, mens de pegede ud på mig og grinede, som om jeg var ved at komme for sent og allerede havde tabt konkurrencen. Og jo længere jeg svømmede, jo længere og tungere blev afstandene, jo mere fortonede målet sig. Og da der med ét rejste sig en kæmpemæssig bølge, mistede jeg kontrollen over mit åndedræt og fik næsen fuld af vand. Jeg holdt op med at svømme, jeg slog omkring mig, fik krampe i benene og slugte endnu mere vand, og i et sæt vidste jeg, at min eneste redning var at begynde forfra med korkplader og svømmevinger, som da jeg var lille. Hvis jeg ikke skulle blive til en træstamme, en viljeløs genstand, som strømmen kunne gribe og føre tilbage mod vandfaldet, måtte jeg finde en ny rytme, et langsomt, afspændt glid ind i drømmen om en ny åndedrætsteknik.
Inge Pedersen, født 1936, debuterede i 1982 med digtsamlingen Leve med kulden. Seneste to udgivelser, Og halsen af en svane (2006) samt Til Amerika (2010), udgør de første to dele af en romantrilogi. 

mandag den 2. februar 2015

PlotCast - Kenneth Bøgh Andersen

Læs mere om dagens PlotCast her. Eller gå direkte til Kenneth Bøgh Andersen i samtale med Palle Schmidt her.  

"Jeg vidste jo godt jeg havde fat i et lidt kontroversielt emne, når et forsvar for ondskaben ligesom var projektet i bogen"

Manden bag ovenstående citat er en af de helt tunge drenge indefor børne- og ungdomslitteraturen, selvom hans bøger ofte er voldelige og tackler både mobning, religion, død og ulykke. Efter 15 år med at skrive, finder Kenneth Bøgh Andersen stadig stor glæde ved, at plage livet af sine hovedpersoner. Og han mener den glæde er en central del af forfattergerningen.
Hør om hans tllgang til arbejdet her:
PlotCast er også at finde på iTunes, hvor du både kan abonnere på fremtidige episoder og smide en anmeldelse af programmet - begge dele hjælper os med at nå nye lytttere, så det vil vi være glade for.
Husk også at dele PlotCast med venner du tror vil få glæde af det. Det er nemt - du videresender bare denne mail.
- Palle & Malene" (Citat fra PlotCast)