Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

torsdag den 16. april 2015

Tilsagn om arbejdslegat


Jeg sad på café den maj-dag mailen fra kulturstyrelsen kom, sidste år. Jeg måtte få min veninde, Stine til at læse mailen, så jeg var helt sikker på, at jeg havde læst rigtigt.

Vi måtte smage på ordene, arbejdslegat, fortsat kunstnerisk virksomhed i efterfølgende timer, som vi tilbragte med at gå tur sammen, og vi genlæste mailen igen, og igen. De kunne jo have lavet en fejl? 

I går havde så igen fået endnu en mail samme sted fra. Jeg ringede straks til Stine. "Jeg har fået en mail fra kulturstyrelsen," sagde jeg. "Må jeg komme over til dig og læse den?"

Der gik et stykke tid, inden jeg åbnede mailen. Jeg turde ikke. 

Da jeg havde åbnet mailen halvvejs, læste jeg ordet, tilsagn. Det ord lagde jeg ikke vægt i, men læste videre. 

Da vi læste hele mailen, skreg hun så højt, at jeg blev vildt forskrækket og min ene tå gik i akut krampe. For der var gode nyheder i den mail. 

Jeg har igen i år modtaget et arbejdslegat til fortsat kunstnerisk virksomhed. 

Jeg er så taknemmelig og takker ydmygt. Tak til Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur. 




søndag den 12. april 2015

Direkte, ren og anderledes historie. Respekt.


Dejlig overraskelse i dagens Politiken, hvor Steffen Larsen i dobbeltanmeldelse under overskriften "Fremtiden er noget møg" roser min dystopiske ungdomsroman "Partiet."

Han skriver blandt andet:

"Line Leonhardt har skrevet en direkte, ren og anderledes historie. Respekt." 

Og kvitterer med fire hjerter!














mandag den 6. april 2015

Hvermandag.dk - Carina Randløv


Denne mandag har tekst skrevet af Carina Randløv, på hvermandag.dk.
Carina er uddannet fra Den Danske Filmskole.

Tak til hvermandag.dk

DER VAR ENGANG. DER VAR EN TID. DER VAR ET STED.

Der var engang, hvor hun var barn, og de boede i det gule murstenshus med vinkelstue og pejs og carport.

Dengang kunne man fra køkkenet sidde ved spisebordet og kigge direkte ind i stuen gennem glasvæggen med de grønbejdsede træbjælker.

Det var dengang, fredag var den dag, hvor de sad rundt om det rektangulære bord i køkkenet og hyggede sig og spiste særlig fredagsmad. Hendes forældre ville drikke vin til.

Bagefter ville de alle tre smide fødderne op i sofaen og trække tæpperne over sig, mens fjernsynet bare kørte, og de stoppede ikke med at spise, før man kunne se bunden af slikskålen.

Senere ville hun, i en sen nattetime, vågne af lyden fra den larmende skærm med sne på og opdage, at hendes far snorkede fra trepersoners sofaen ved siden af.

Far, skal du ikke i seng, ville hun spørge.

Hendes far ville fare op og kigge klatøjet på hende med sit uglede hår og den grå skjorte med sovemærker.

Jeg er slet ikke træt.



Der var engang, hvor de en tidlig sommeraften ville sætte sig ud i bilen og køre en tur.

De ville parkere bilen yderst på Langelinie og købe vaffelis, med mange kugler og flødeskum, i iskiosken af rødmalet træ.

Med isen i hånden ville de gå tilbage til bilen.

Derfra kunne de sidde og se ud ad ruderne, på havet og på de store skibe, der lagde til.

Der var ingenting, de skulle nå, og ingen der blev irriterede over fedtede fingre eller is på bagsædet.



Der var engang, hvor hendes mor en aften fik en særlig sød sms fra hendes far.

Det var 1. juledag, og de havde gæster og sad rundt om sofabordet, der bugnede af hjemmelavet konfekt og frugtflæsk.

Hendes mor var blevet så overrasket, at hun havde læst beskeden højt i glædeligt chok over den søde hilsen. Men så med ét var blikket blevet fjernt.

Kan I drikke mere kaffe, havde hun spurgt.

Mens hendes mor var i køkkenet for at lave kaffe, var hendes far kommet tilbage fra toilettet.

Han nævnte ikke noget om den sms.

Det var dengang, at hun, i dagene efter, kun kunne tænke på de kærlige linjer, og hvem der mon stod oven over hendes mor i hendes fars telefonbog.



Der var engang, hvor hendes far pludselig stoppede bilen på vej til Tivoli.

Det var dengang, hendes mor havde råbt, at hun ville af lige nu, hvorefter hun havde efterladt hende på bagsædet uden at sige noget.

Den næste dag var en pige fra klassen kommet hen til hende.

Jeg så dig løbe efter din mor i går nede ved svømmehallen. Hvorfor græd du sådan?



Der var et sted, i lufthavnen, hvor man kunne stå og se lige ud på landingsbanen.

Det var sommer og skyfrit, da hun trykkede næsen ind i et af hullerne i det sekskantede metalgitter.

Det var fra det sted, hun betragtede sin far, da han kom ned ad trappen fra det indenrigsfly, der havde transporteret ham tilbage fra forretningsrejsen i Jylland.

Hun mærkede uroen i maven, da hun kiggede over på sin mor for at se, om hun også bemærkede, hvordan han holdt armen meget fast om damen, hun ikke kendte.



Der var en tid, hvor hun tit tissede i sengen.

Hendes bedste veninde ville komme med hjem, og hun ville skynde sig at snakke om noget vigtigt, når de gik forbi vinduet ud til haven.

Det var fra det vindue, at man kunne se hendes dyne hænge til tørre på det store tørrestativ.

Hendes mor ville vække hende forsigtigt om natten og guide hende ud på toilettet og smøre madder med rigeligt salt på, som hun skulle spise lige inden sengetid.

Der var ingen, der brokkede sig, når hun kaldte, fordi hendes lagen igen var vådt.



Der var en tid, hvor hun fik ondt i maven, hver gang hendes far ringede og sagde han kom sent hjem.



Der var en bevidsthed om, at hun ikke var sine forældre.

Og dog en tvivl, der nagede hende, når hun øvede sig på at tro på, at hendes kæreste fortalte hende sandheden.
 
Carina Randløv, født 1975, billedkunstner og filminstruktør, uddannet fra filmskolens animationslinie i 2012. Hun debuterer hermed som skønlitterær forfatter. 

torsdag den 2. april 2015

Nordisk råds børne- og ungdomslitteraturpris!

Her er listen over de nominerede. 


Jeg er ret begejstret for de to danske bøger, der er nomineret til Nordisk råds børne- og ungdomslitteraturpris. 


Når det så er sagt, må jeg indrømme, at jeg ikke har læst nogle af de andre nominerede værker (endnu.)


Danmark

Notater, poesi og bogstavillustrationer, Forlaget Jensen & Dalgaard, 2014
Roman, Forlaget Høst & Søn, 2014

Det samiske sprogområde

Veikko Holmberg og Sissel Horndal (ill.): Durrebjørnen og skuterløypa
Roman, Davvi Girji, 2014

Finland

Roman, Schildts & Söderströms, 2014
Fagbog, Teos, 2014

Færøerne

Roman, Bókadeildin, 2014.

Grønland

Roman, Milik, 2014

Island

Roman, Mál og menning, 2014
Roman, Töfraland, 2014

Norge

Roman, Aschehoug, 2014
Ungdomsroman, Cappelen Damm, 2014

Sverige

Roman, Natur & Kultur, 2013
Roman, Bonnier Carlsen, 2014

Åland

Roman, Fontana Media, 2014

Vinderen vælges af Bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris og offentliggøres under Nordisk Råds Prisuddeling 27. oktober i Reykjavik. Prissummen udgør 350.000 danske kroner.


onsdag den 1. april 2015

PlotCast - Dennis Gade Kofod

Dagens PlotCast gæst er Dennis Gade Kofod. Lyt her:
"Det er ikke åbenbaringer vi sidder og laver. Det er håndværk, det er intellektuelle manøvrer”
Forfatteren til romaner som Nexø Trawl, Genfærd og den prisvindende børnebog Skifting og er blevet kaldt “Bornholms stemme”, men selv føler han sig ikke som egnsforfatter. Skrivningen er et håndværk og sproget er det der interesser ham mest. “Det generer mig virkelig meget, når folk ikke kan deres håndværk” siger han. “Jeg forstår ikke, at man gider anstrenge sig for at lave bøger, hvis man ikke interesserer sig for sprog”
Vi taler om skriveproces og om modet til at være forfatter selv om det kan føles irrationelt:
“Man skal være indbildsk og modig ad helvede til for at sige: Alle mine venner har et job hvor de tjener 35.000,- om måneden. Jeg gør det her. Nu skal de bare se løjer!”
PlotCast er lavet af Malene Kirkegaard og Palle Schmidt.