Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

torsdag den 25. juni 2015

Nelson - og zombiefødselsdagen & Nelson - på ulvejagt



“Nelson har fødselsdag lige om lidt, og det kunne være rigtig sejt at holde en zombiefest. Der er bare lige det problem, at mor allerede har planlagt noget helt andet, der er meget kedeligere. Men Nelson har løsningen: han laver da bare sin egen invitation, som han deler ud, og så bliver det en fødselsdag, de altid vil huske i Nelsons familie.”

“Nelson udkommer på Forlaget Carlsen skrevet af Line Leonhardt & Palle Schmidt og  illustreret af Palle Schmidt.”

Udkommer d. 6/7 2015 på Forlaget Carlsen.
















“Nelson og familie sidder i et sommerhus og kigger ud på regnen. Pludselig beslutter far, at de skal i vandland. Og det passer Nelson perfekt, for der skulle vist være ulve i området, og han er kommet til at lave et væddemål om, at han da sagtens kunne få et billede af sådan et bæst her i sommerferien. 
Det bliver en sommerferie, de altid vil huske i Nelsons familie.”


“Nelson udkommer på Forlaget Carlsen skrevet af Line Leonhardt & Palle Schmidt og er illustreret af Palle Schmidt.”

Udkommer d. 6/7 2015 på Forlaget Carlsen. 

tirsdag den 23. juni 2015

Nelson er landet!

"Nelson på ulvejagt" & "Nelson og zombiefødselsdagen" er landet på vores redaktørs bord på Forlaget Carlsen.




mandag den 22. juni 2015

Hvermandag.dk - Lise Harlev

Hver mandag dumper der en tekst ind i min indbakke. I dag er teksten skrevet af Lise Harlev, der her debuterer som skønlitterær forfatter. Tak til Lise og Hvermandag.

1
Når jeg tænker på tiden før jeg fik internet, kan jeg ikke huske hvad jeg lavede om aftenen.



Jeg har en tendens til at ligne en dukke på fotos. Der findes et billede af mig fra Madame Tussaud's. Jeg står blandt en masse voksdukker, og man kan næsten ikke kende forskel på dem og mig.


3
Jeg kan ikke lide det øjeblik, hvor selskabet jeg er i, bryder op. Jeg bliver altid hængende og må tit tvinge mig selv til at sige, at nu skal jeg altså gå.


4
Engang jeg skulle undervise en gymnasieklasse, var jeg nødt til at tale højt og kommanderende for overhovedet at få ørenlyd. Det føltes slet ikke som mig, men det virkede. Det gik op for mig, at det at være en autoritet i virkeligheden er en form for skuespil.


5
Folk har det med at betro mig deres hemmeligheder. Lige først er jeg altid smigret over tilliden, men så bliver al den viden nærmest en belastning.


6
Som barn spurgte jeg min mor, om jeg var en dreng eller en pige. Hun svarede overrasket, at jeg da var en pige.


7
Når jeg tænker på et bestemt tidspunkt i historien, forestiller jeg mig det altid i form af kælkebakken i min barndomsby. De ældste tider ligger for foden af bakken, og den seneste historie oppe på toppen. Nutiden ligger altid et sted til venstre for kælkebakken.


8
Jeg er ikke ligeglad med, hvad andre folk tænker.


9
Jeg læste engang i min kærestes dagbog og fandt ud af, at han havde været sammen med en anden. Altimens jeg læste de chokerende oplysninger, var der en anden del af mig, som tænkte på hvor velskrevet det var.


10
De ting jeg undrede mig over som barn, undrer jeg mig også over som voksen.


11
Jeg bryder mig ikke om nostalgi, fordi det får nutiden til at virke så intetsigende.


12
Mens jeg gik til psykolog, kunne jeg godt få den følelse, at der i virkeligheden ikke var noget galt med mig, men at jeg bare gjorde mig interessant ved at sidde der.


13
Jeg har tit tænkt på, hvordan det er at have et forhold til en musiker, der skriver sange om andre kvinder, om at forelske sig i dem, blive forladt af dem, osv. Det må være svært ikke at blive såret over, at man ikke figurerer i de sangtekster.


14
Det ligger mig fjernt at lyve, men når jeg en sjælden gang gør det, virker det meget overbevisende.


15
Jeg endte engang med at være sammen med to fyre på en strand. Det mest erotiske øjeblik var, da det gik op for os alle tre, hvad der var på vej til at ske.


16
Jeg ved ikke hvorfor, men det interesserer mig at høre om andre menneskers traumatiske opvækst.


17
Det sker virkelig ofte, at jeg kigger på uret, og så er klokken fx præcis 14:00 eller 22:00, aldrig et par minutter i eller over.


18
Jeg kan ikke huske, at jeg på noget tidspunkt har fået nok opmærksomhed.
 
Lise Harlev, født 1973, billedkunstner, uddannet fra Kunstakademiet, har i mange år arbejdet med tekst og billede i sin kunst. Dette er hendes debut som skønlitterær forfatter. 

fredag den 19. juni 2015

Billedbog - La Gazzella dello Sport


"La Gazzella dello Sport" udkommer d. 2. juli. 

Jeg har skrevet og Palle Schmidt har illustreret. 

Om historien: "Gazellen har fødselsdag og får en taske fuld af rekvisitter til forskellige sportsgrene, og får mulighed for at prøve mange forskellige discipliner som boksning, dans, curling mv. af. Gazellen må erkende, at den ikke rigtig føler sig hjemme i noget af det, da den pludselig får et hold bier efter sig og må løbe ..."

"En bog om forskellige sportsgrene, og om (sommetider ved et tilfælde) at finde det, man er god til."

Køb her eller lån på dit lokale bibliotek. Selv er jeg ret glad for at låne bøger på biblioteket. (Og også ret glad for at købe bøger.) 

NB: Kender du den italienske sportsavis, "La Gazetta dello Sport"? Hvis du gør, så kender du måske også den lyserøde farve, som sportsavisen altid er blevet trykt i og den font, som også er fonten i "La Gazella dello Sport"? 

torsdag den 18. juni 2015

Den politiske vinkel!

I tidsskriftet: "Børn & Bøger" (nr. 4-2015) kan man læse "En værre en" i Steffen Larsens artikelserie "Småt brændbart" om Partiet. Et dobbelt-interview med Jakob Fälling & Line Leonhardt om bøgerne "Blindskud" & "Partiet." 






torsdag den 4. juni 2015

Bo Skjoldborgs 7 enkle skriveråd!

Jeg var på et skrivekursus med Bo Skjoldborg en gang for en del år siden, og jeg har også været på flere kurser med ham - arrangeret af Dansk Forfatterforening, og så abonnerer jeg derudover på Bo Skjoldborgs nyhedsbrev. Her var der i denne uge et link til 7 enkle skriveråd. 

1. Kend din læser – og skriv i øjenhøjde
Tillid er et nøgleord, når vi taler gode tekster på jobbet og i det hele taget. Enten kan din læser lide teksten (og dermed måske dig/din virksomhed), eller også kan hun ikke. Og det har rimelig stor betydning for, om hun tager dine budskaber til sig. Du må sørge for at få skabt tillid, så dine modtagere for alvor begynder at høre efter, hvad du har på hjerte – og undervejs må hun heller ikke blive irriteret elle frastødt af dine sproglige og formmæssige greb.
 
Få derfor så meget viden som muligt om dine modtagere – og afprøv også gerne jævnligt dine tekster på nogle af dem. Nøglespørgsmål i processen kan være: Hvilken modtager/hvilke modtagere er de væsentligste at nå (beskriv evt. en persona/eksempelmodtager)? Hvilken konkret udfordring skal teksten hjælpe modtagerne med at løse? Hvilket indhold og hvilken sprogstil, form og genre foretrækker dine prioriterede læsere?
 
2. Byg altid teksten op, så den kan skimmes eller skannes
Dvs. så dine evt. meget forskellige læsere (med vidt forskellige interesser, viden og forudsætninger) kan finde lige præcis det, de har brug for – og slipper for at bruge tid på resten. Tænk på, hvor mange tekster du selv har måttet forholde dig til, som viste sig slet ikke at være nødvendige for at komme videre!
 
Opdel derfor bl.a. din tekst i klart afgrænsede afsnit. Sørg for at hvert afsnit har ét nøglebudskab og angiv, om muligt, dette med en underoverskrift (markeret med fx fed skrift). Start hvert afsnit med det vigtigste – og få de øvrige informationer til at relatere til nøglebudskabet.
 
“Følg de enkle skriveråd, så er du på vej imod både flere gode tekster, et naturligt skriveflow og mere indflydelse på dine læsere.”
 
3. Hav én klar præmis/ét hovedbudskab
Noget skal binde hele din tekst sammen. Journalister kalder det at vinkle en tekst. Skriv ikke om, at: ”det går godt på kontoret” – skriv hellere: ”nyansat teknikker sørger for, at netværket kører”. At vinkle betyder, at du nøje vælger at formidle en del af din viden, hvilket gør din tekst meget lettere at forholde sig til. Sådan kan de mange læsere, der er gået forkert, hurtigt sortere den fra (ofte mindst 50 procent).
 
4. Lav en manchet øverst
Dvs. 2-5 linjer, der sammenfatter de væsentligste budskaber fra din tekst, bl.a. hovedbudskabet (ligesom i den her artikel). Og gerne på en appetitvækkende måde. Det styrker brugerens mulighed for at vælge til eller fra.
 
5. Skriv kort, klart og direkte
Dit fagsprog styrker troværdigheden i forhold til de læsere, der deler dit sprog, din uddannelsesmæssige baggrund eller en god portion af din viden. Skriver du til andre læsere og faggrupper, er det en god idé at luge ud i fag – og kontorsproget og skrive mere mundret.
 
Giver du fx konkrete eksempler, får du flere billeder ind i teksten, hvilket gør den både lettere at læse og huske. Skriv fx hellere ”en blå Ford Escort fra 2002 med rust på højre fordør” end ”et 4-hjuls-drevet køretøj”. Og hvem har sagt, at du ikke må skrive ”du” til læseren – eller ”Og” efter punkum? Og så videre.
 
6. Skriv første udkast hurtigt
Prøv at skrive nonstop! Nonstopskrivning betyder, at du skriver et råt udkast til teksten, rapporten eller artiklen uden at stoppe eller vurdere undervejs. Du skriver i et uafbrudt flow og lader dine indre overvejelser og strøtanker – fx vedrørende manglende viden, research, dårlige formuleringer eller stavning – komme med i råteksten (”… altså nu handler det jo om ældre mennesker i provinsen, ved jeg overhovedet, at de har det sådan, er der mange ensomme, eller er det noget jeg finder på, er det en fordom, jeg må have fat i Peter fra xxx … osv.”). Først bagefter disponerer du, retter til og strammer op.
 
Forskning, samt mine egne erfaringer fra flere tusinde skrivere på jobbet, viser, at nonstopskrivning ofte fører til både flere og bedre tekster og styrker skriveglæden. Hvis det giver et for kaotisk resultat, kan du vælge at skrive noget langsommere. Men forsøg stadig at skrive frit og afdækkende, ligesom når du fx skriver et brev eller en e-mail, hvor hånden og teksten nærmest flyder af sig selv.
 
7. Planlæg din arbejdstid – skriv den mulige tekst
Planlæg din arbejdstid med afsæt i dit ambitionsniveau. Hvad kræver situationen og dine læsere? Måske skal du bare prøve at skrive den mulige tekst – altså den tekst, der kan lade sig gøre i forhold til de informationer, du kan finde her og nu på nettet, og hvem du kan få til at komme med en udtalelse. Drop målet om den fuldendte eller gode tekst. Det gælder for mange e-mails, artikler, pressemeddelelser, indslag til intranettet og også studieopgaver, at de ikke behøver at være genialt skrevet. ”Good enough-bølgen” er kommet for at blive!
 
Sørg desuden for (når det ellers kan lade sig gøre), at der er tid til at revidere og forbedre teksten – så du ikke ender med at sidde i sidste øjeblik med skuldrene oppe om ørerne. Prøv at planlægge, så du får færre hårde deadlines, de fører let til stress og udbrændthed i længden.
 
Følger du disse 7 enkle skriveråd, er du på vej imod både flere gode tekster, et naturligt skriveflow og mere indflydelse på dine læsere.
 
Kilde: Bo Skjoldborg & Mannaz
 

mandag den 1. juni 2015

PlotCast - A.J. Kazinski


“Det er blevet sværere at lave gode idéer til film”

Anders Rønnow Klarlund er filminstruktør, Jacob Weinreich er manuskriptforfatter. I 2010 udkom de sammen for første gang under pseudonymet A. J. Kazinski. 
Romanen “Den Sidste Gode Mand” blev en tordnende succes og de har arbejdet sammen lige siden. PlotCast mødte dem i deres nye fælles kontor til en snak om fælles skriveproces, om at skrive oven i hinandens tekster, det at lade idéerne ligge lidt, om at arbejde på fem-seks projekter samtidig og det at ofre en karriere i filmbranchen for bogens mindre angstfyldte univers.
Som Jacob siger: “Jeg synes det er skønt, at slippe for, at sidde og udvikle en masse idéer, som jeg måske kun tror en lille bitte smule på selv”. Lyt til denne PlotCast her:
PlotCast er lavet af Malene Kirkegaard og Palle Schmidt.