Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

mandag den 22. juni 2015

Hvermandag.dk - Lise Harlev

Hver mandag dumper der en tekst ind i min indbakke. I dag er teksten skrevet af Lise Harlev, der her debuterer som skønlitterær forfatter. Tak til Lise og Hvermandag.

1
Når jeg tænker på tiden før jeg fik internet, kan jeg ikke huske hvad jeg lavede om aftenen.



Jeg har en tendens til at ligne en dukke på fotos. Der findes et billede af mig fra Madame Tussaud's. Jeg står blandt en masse voksdukker, og man kan næsten ikke kende forskel på dem og mig.


3
Jeg kan ikke lide det øjeblik, hvor selskabet jeg er i, bryder op. Jeg bliver altid hængende og må tit tvinge mig selv til at sige, at nu skal jeg altså gå.


4
Engang jeg skulle undervise en gymnasieklasse, var jeg nødt til at tale højt og kommanderende for overhovedet at få ørenlyd. Det føltes slet ikke som mig, men det virkede. Det gik op for mig, at det at være en autoritet i virkeligheden er en form for skuespil.


5
Folk har det med at betro mig deres hemmeligheder. Lige først er jeg altid smigret over tilliden, men så bliver al den viden nærmest en belastning.


6
Som barn spurgte jeg min mor, om jeg var en dreng eller en pige. Hun svarede overrasket, at jeg da var en pige.


7
Når jeg tænker på et bestemt tidspunkt i historien, forestiller jeg mig det altid i form af kælkebakken i min barndomsby. De ældste tider ligger for foden af bakken, og den seneste historie oppe på toppen. Nutiden ligger altid et sted til venstre for kælkebakken.


8
Jeg er ikke ligeglad med, hvad andre folk tænker.


9
Jeg læste engang i min kærestes dagbog og fandt ud af, at han havde været sammen med en anden. Altimens jeg læste de chokerende oplysninger, var der en anden del af mig, som tænkte på hvor velskrevet det var.


10
De ting jeg undrede mig over som barn, undrer jeg mig også over som voksen.


11
Jeg bryder mig ikke om nostalgi, fordi det får nutiden til at virke så intetsigende.


12
Mens jeg gik til psykolog, kunne jeg godt få den følelse, at der i virkeligheden ikke var noget galt med mig, men at jeg bare gjorde mig interessant ved at sidde der.


13
Jeg har tit tænkt på, hvordan det er at have et forhold til en musiker, der skriver sange om andre kvinder, om at forelske sig i dem, blive forladt af dem, osv. Det må være svært ikke at blive såret over, at man ikke figurerer i de sangtekster.


14
Det ligger mig fjernt at lyve, men når jeg en sjælden gang gør det, virker det meget overbevisende.


15
Jeg endte engang med at være sammen med to fyre på en strand. Det mest erotiske øjeblik var, da det gik op for os alle tre, hvad der var på vej til at ske.


16
Jeg ved ikke hvorfor, men det interesserer mig at høre om andre menneskers traumatiske opvækst.


17
Det sker virkelig ofte, at jeg kigger på uret, og så er klokken fx præcis 14:00 eller 22:00, aldrig et par minutter i eller over.


18
Jeg kan ikke huske, at jeg på noget tidspunkt har fået nok opmærksomhed.
 
Lise Harlev, født 1973, billedkunstner, uddannet fra Kunstakademiet, har i mange år arbejdet med tekst og billede i sin kunst. Dette er hendes debut som skønlitterær forfatter. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar