Om få timer skåler vi nytåret ind. Farvel
2016. Goddag 2017!
Jeg er taknemmelig over alle de mange gode
oplevelser, som 2016 har budt på. Og jeg glæder mig til at se, hvad 2017 byder
på. Her er lidt af, hvad 2016 bød på for mit vedkommende.
Jeg fik i foråret 2016 også tildelt et
arbejdslegat fra Statens Kunstfond
til fortsat kunstnerisk virksomhed. Jeg er taknemmelig og lykkelig for ordene:
“til fortsat kunstnerisk virksomhed,”
der fulgte med legatet. TAK!
Jeg har i 2016 (fortsat) siddet i
Forfatterforeningens BU-styrelse. Her var jeg blandt andet inviteret til IBBYs
statusseminar, 2016. En spændende dag på KBHs hovedbibliotek. Året bød også på spændende kurser i Dansk
Forfatterforeningsregi. Bl.a. om den realistiske ungdomsroman med Sanne Munk
Jensen, Sarah Engell og Jonas Holm Hansen (fra Alvilda), tekstlæsning med Hans
Otto Jørgensen (fra Gladiator) og så var jeg i året også vikar for
kursussekretæren i DFF på et kursus i filmmanuskript med Dunja Gry Jensen.
I foråret tog jeg til London for at lave
en artikel om The Story på
Robert McKees tre dags seminar af samme navn. Denne artikel kunne læse i DFFs
medlemsblad: Forfatteren nr. 4. 2016.
Året 2016 har budt på en enkelt udgivelse
af mig, nemlig billedbogen: “Grise i krise” (Forlaget Fahrenheit).
Året bød på anmeldelser af nye og gamle
bøger. Her er nogle eksempler:
I ”Børnebogcast” blev min bøger om
drengen, Nelson anbefalet. Som Lisa Gardum Andersen sagde: "Den (Nelson red.) har også det det humoristiske... Et ret godt
bud på nogle bøger, der både er sjove for
børn og voksne.” Samme bog blev anbefalet i brochuren
udgivet af Biblioteksmedier, der nævner Nelson-bøgerne under overskriften: "De sjoveste bøger til morskab for
alle." Her skrev de: "Nelson
på
ulvejagt og Nelson og Zombiefødselsdagen af Line Leonhardt. Illustrator: Palle Schmidt. Navnet er
Nelson, opkaldt efter Mandela. Nelson er en glad, frisk dreng på 10 år.
Familien består af mor (yogalærer og meget sund), far (it-ingeniør og arbejder
for meget, synes mor), lillebror og farfar (der drikker for meget, synes mor)
I Nelson på ulvejagt er vi
med familien i badeland. Nelson har lovet at tage et billede af et vilddyr med
tilbage til klassekammeraterne efter som- merferien. Men kan man finde en vild
ulv i et badeland?
I Nelson og Zombiefødselsdagen fylder
Nelson 10 år og vil gerne holde en zombiefest, så han inviterer hele klassen,
uden at mor ved det, og den fest går ikke stille af.
Et par rigtigt sjove bøger, der lever
helt op til serietitlen ”Kaos i familien”. Fra 6
år."
Senere på
året kom brochuren: ”Færdig med
letlæsning. Hvad nu?” fra
Biblioteksmedier, hvor der stod: ”Kan man kombinere jagten på
en glubsk ulv med et besøg i et badeland? Nelsons familie er både kaotisk, skør
og kærlig. Og da ferien i sommerhuset regner væk, går turen til Badeland.
Nelson har dog alle mulige planer om at tage en selfie sammen med en farlig
ulv, så han kan komme i en rekordbog. Desværre er ulven helt ovre i Jylland, så
gode råd er dyre. Nelsons familie er meget realistisk og nem at genkende fra
den virkelige verden. Sproget er let, sjovt og ligeså kaotisk som familien! Læs
også "Nelson og zombiefødselsdagen" i samme serie."
”Grise i krise” blev også anmeldt forskellige steder. Både lektørudtalelsen og anbefaling af Børnebogcasts, (Julie Arndrup & Lisa Gardum Andersen
og ”Børn i Byen” skrev fine ord: ”Vurdering:
En sjov, anderledes og på mange måder også alvorlig fortælling om dyrevelfærd
og det gode griseliv. Teksten er velskrevet med mange finurligheder og ordspil.
Illustrationerne er holdt i en enkel og meget dynamisk streg, der visuelt
bidrager til den samlede fortælling. Kan læses som en sjov historie, men der er
absolut – nå, ja – godt med kød på til en mere alvorlig snak om
dyrevelfærd. Til bibliotikaren: Anbefales til børnebiblioteker, der
mangler en anderledes billedbog om grise og dyrevelfærd." (Lektørudtalelse
af Morten Halskov Jensen, modtaget på mail d. 30.9.16)
“Grise i krise er en ganske underholdende
og actionfyldt børnebog, der har noget på hjerte. Skjult bag humoristiske
illustrationer og finurlig tekst, findes der nemlig et budskab om frihed og
lighed for alle, også grise. Så udover at være spækket med fede svin og
bonderøvscharme, fungerer historien også som en oplagt referenceramme for at
tale med børnene om, hvordan de forstår frihed og lighed. Bør alle
mennesker have de samme rettigheder og vilkår, og gælder det mon også for
dyr? Bogen er skrevet i et morsomt og letlæseligt sprog, som fungerer godt
til højtlæsning – særligt hvis man hengiver sig til de oplagte bondske og
øffede accenter.” (Caroline Erritzøe i “Børn i byen” d. 25.8.16)
"Mød bl.a. Big Joe, der slagter
grise og elsker linedance og Ole (det fede svin) i den her hylende morsomme
billedbog… Der er i bogen drama, humor og skægge illustrationer - den udkom i
tirsdags og vi anbefaler!” (Maria
Louise Bjørn Bjerrum & Lisa Gardum Andersen i “Bøger til børn” d. 20.8.16)
Lokalavisen Frederiksberg bragte også et
interview med mig. “Grise i krise er en humoristisk, anderledes billedbog
med mange muntre ordspil.” (Lokalavisen
Frederiksberg d. 1. December 2016)
”Bag masken” var temaet til
årets oplæsning i Dansk forfatterforening under kulturnatten 2016. Jeg fik her også
mulighed for at læse “Grise i krise” op. Bogen blev også læst op ved et
arrangement i Børnenes Boghandel på
Købmagergade, sammen med Annie Bahnson, der læste op af sin bog: ”Trisse”.
De to læringsvideoer: “Bag bogen – del I & II” om “Noas
Ark II” kan nu ses på Alineas portal elevintra.dk under Villeby.
I ugen op til skolernes efteråret (uge
41) blev jeg inviteret til at lave en forfatterworkshop for nogle 5. og 6.
klasser i Greve Kommune, på Mosede Fort
- under temaugen: “Grufulde Greve.” Et spændende på projekt på det fantastiske
museum om 1. verdenskrig - 1914-1918.
Det var et skønt samarbejde med
museumsformidleren, Louise. Noget jeg helt sikkert vil sige ja til en anden gang.
Ligeledes har året også budt på
skriveundervisning i Forfatterspirernes
Skriveklub. I år var en af mine
elever i sin lokalavis, Bryggebladet med sit formdigt (efter en undervisningsgang
om interaktiver bøger – herunder formdigte) Det var et fint interview og et
smukt billede af det formdigt, som hun havde lavet. Jeg elsker at være med at
få forfatterspirerne til at vokse. Tak, fordi jeg er blevet forlænget med
undervisning på Rodosvej i Bibliotekshuset endnu en sæson sammen med min
uv-makker, Liva.
I 2016 har jeg været meget taknemmelig
over. Jeg modtag støtte fra Kunstfondens
pulje: ”Børn og unges møde med forfattere og illustratorer” til at
komme på besøg i to forskellige klasser i efteråret.
I en 8. klasse fortalte jeg om ”Partiet,”
og i en 4. klasse fortalte jeg om ”Klubben”. Det var to helt
fantastiske dage. Tak til de to lærere, Ditte og Dea, der valgte at søge mig
via den pulje. Det er bestemt også noget, jeg har lyst til at gøre meget mere
af.
I årets sidste måneder dumpede et arbejdslegat
fra Autorkontoen og et Opmuntringlegat fra Danske Skønlitterære Forfattere ind i
min mailbox. Det er så vidunderligt, når branchen anerkender det, man laver.
Tak for anerkendelsen.
Året har også budt på rejser med min
familie. Jeg er særligt taknemmelig for følgende begivenheder. At kunne tilbringe
en måned i Rom i efteråret i Det Danske
Institut for Videnskab og Kunst I Rom / Accademia di Danimarca. Hvilken
herlig lykke med både rejselegat- og stipendium til opholdet. Måneden blev
brugt på at lave research til en ny bog om Nelson, der denne gang tager sin
skøre familie med til Rom. En vidunderlig måned i det bedste selskab sammen med
Palle og pigerne <3.
I 2017 glæder jeg mig til at vågne op til
mit nye ritual: ”The five-minute journal” created by Alex Ikonn & UJ Ramdas. Tim Ferriss siger flg. om bogen: "The five minute journal is one of the simplest ways that I have found to consistently ensure improving my well being and happiness. Both in terms of achievement and actual measurable, quantifiable results."
Tak til min mand for den julegave <3
Godt nytår til alle!
Masser af kærlighed herfra <3