Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

mandag den 31. oktober 2016

The art of innovation - Guy Kawasaki TED Talk

Denne her TED talk - "The art of innovation" - Guy Kawasaki, kan altså no get. Især punkt 3, "Jump to the next curve." 

Det giver vist mest mening, når du selv har set den. Og det har du om en time ;)

"1. Make meaning. Determine how you can change the world — to do something that is truly meaningful. Apple democratized computers. Google democratized information. eBay wanted to democratize commerce. These companies made meaning, and by making meaning, they also ended up making money.
2. Make mantra. Your mantra should be a three- to four-word mantra that explains why you make meaning. For example, I think Nike’s mantra should be “authentic athletic performance,” and eBay’s should be “democratize commerce.” My personal mantra is “empower people.” Bottom line: A mantra explains why you should exist.
3. Jump to the next curve. Too many companies duke it out on the same curve. There was an ice-harvesting industry in the 1880s. During the winter, companies would cut blocks of ice. Ice factories put them out of business because they weren’t limited to cold climates. Refrigerator companies, in turn, put ice factories out of business because of the added convenience of personal chillers, or PCs. True innovation occurs when you jump to the next curve — or better yet, invent the next curve.
4. Great products are DICEE: Deep, Intelligent, Complete, Empowering and Elegant. Deep means lots of features and power. Intelligent means the company understood your pain and what you needed. Complete means a company provides a satisfying total solution. Empowering means your product makes people better rather than fighting your customer. And Elegant means that your products are well-designed.
5. Don’t worry; be crappy. Don’t worry about shipping an innovative product with elements of crappiness. The first permutation of an innovation is seldom perfect — Macintosh, for example, didn’t have software (thanks to me), a hard disk (it wouldn’t matter with no software anyway), slots and color. If a company waits until everything is perfect, it will never ship, and the market will pass it by.
6. “Let a hundred flowers blossom.” I stole this from Mao Zedong. Innovators need to be flexible about how people use their products. Avon created Skin So Soft to soften skin, but when parents used it as an insect repellant, Avon went with the flow. Apple thought it created a spreadsheet/database/word-processing computer but came to find out customers used it as a desktop publishing machine. The lesson is to sow fields, not flower boxes, and to let a hundred flowers blossom.
7. Don’t be afraid to polarize people. Most companies want to create the holy grail of products that appeals to every demographic, socio-economic background and geographic location. To attempt to do so guarantees mediocrity. Instead, create great products that make segments of people very happy. And fear not if these products make other segments unhappy. The worst case is to incite no reactions at all, and that happens when companies try to make everyone happy.
8. Churn, baby, churn. I’m saying it’s OK to ship with elements of crappiness — I’m not saying that it’s OK to stay crappy. A company must improve version 1.0 and create version 1.1, 1.2, … 2.0. This is a difficult lesson to learn because it’s so hard to ship an innovation; therefore, the last thing employees want to deal with is complaints about their perfect baby. Innovation is a process, not an event.
9. Niche thyself. The holy grail of innovation is to create a product that is unique and valuable. When you do so, you make meaning, margin and history. If you’re an engineer, you make a product that’s unique and valuable. If you’re a marketing person, you communicate to the world that your product is unique and valuable.
10. Perfect your pitch. There are three keys to a perfect pitch: First, customize your introduction. You need to demonstrate to your audience you care enough to personalize your pitch. Second, sell your dream for your product by explaining how it can change lives. Stop using industry jargon and explain the benefits of owning your product. Third, use the 10-20-30 rules for slides on your presentation: 10 slides, 20 minutes and 30-sized font.
11. Don’t let the bozos grind you down. The bozos will tell you what you’re trying can’t be done, shouldn’t be done and isn’t necessary. Some bozos are clearly losers — they are easy to ignore. The rich, famous and powerful bozos are the dangerous ones because people think they are smart. However, maybe they were just lucky, and they cannot comprehend, much less embrace, the next curve.
Innovation is so easy to read (or write) about and so hard to do. These 11 points are the cornerstones of innovation, but your task comes down to not resting until you make meaning and jump curves."


Tak til min seje holdkammerat fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, Dorte Schou, der introducerede mig til Guy Kawasaki.

søndag den 23. oktober 2016

Forfatterworkshop på Mosede Fort








Fra mandag d. 24. oktober til fredag d. 28. oktober 2016 får 4. kl. -6. kl. i hele Greve Kommune mulighed for at deltage i gratis workshops.





Heriblandt en forfatterworkshop på Mosede Fort kaldet: "Grufuld historie".


Der blev hurtigt udsolgt til denne workshop, hvilket betyder at der er fire forskellige skoleklasser, som jeg skal føre igennem denne skriveworkshop i morgen mandag og på torsdag i uge 43.



Jeg besøgte selv museet med vores ældste datter i efterårsferien, der fik en spændende guidet tur i rundsvisningen, en tur rundt i udstillingen på egen hånd med en iPad med dilemmaspillet i hånden og derudover en sjov oplevelse med virtual reality-briller på, hvor man bl.a. kunne lade en kanon.



Som der står på brochuren: 


"Rejs 100 år i tiden, hvor verdenskrigen raser rundt om Danmark. Gå på opdagelse i de mange overraskende historier og bliv suget ind i en tid, hvor Danmark er på kanten af krig. Danmark må kæmpe for sin neutralitet og for ikke at blive revet med i krigen.
Der bliver gravet skyttegrave, lagt miner ud og ydet humanitær indsats. Den danske velfærdsstat bliver født, da politikerne griber ind for at holde befolkningen samlet, alt imens gullaschbaronerne tjener styrtende med penge på krigen."  

Min egen mormor, Mona, blev 99 et halvt og det er således et tilbageblik til den tid, hun blev født.

Et spændende historisk tilbageblik, synes jeg.

Jeg kan kun anbefale historieinteressede familier og andre at tage en tur til Greve og besøge museet.

Læs mere om museet her.

Naturligvis skal jeg stadigvæk være sammen med kære børn i Forfatterspirerne i Bibliotekshuset på tirsdag, ganske som jeg plejer (når det ikke lige er min medforfattere, der underviser holdet). Her er der også spændende ting på programmet. Det bliver en herlig uge i forfatterworkshoppens tegn. Hvor er det herligt, at så mange børn i Danmark bliver introduceret til at skrive historier på så mange måder. Via biblioteker, skoler, kommunale skrivetilbud og via et museum som Mosede Fort.

Jeg er glad og stolt af at være med til dette og glæder mig til at møde fire nye forfatterspirerhold fra Greve i den kommende uge. Lige nu arbejder jeg med at få de sidste detaljer på plads.

God skrivelyst ;)







mandag den 17. oktober 2016

Klumme - Brillestangen der bukkede under for den fede gris!


Selvfølgelig gik masken i stykker, lige da jeg skulle til at læse op. Brillestangen bukkede under for den fede gris. Og jeg stod med en halv brillestang i den ene hånd og et par briller - med kun en stang, i den anden hånd.

"Pyt med det", sagde jeg og tog brillerne på (nu kun med en stang til at holde dem på plads). Og de sad faktisk okay. Men så slog det mig.

Virkeligheden er mere spændende end fantasien.

Det vil således være mere spændende for publikum at holde øje med om mine briller nu vil falde af, end at lytte til "Grise i krise". Og det skyndte jeg mig at sige højt til publikum. Derefter tog jeg brillerne af, inden jeg begyndte oplæsningen. Naturligvis først, da jeg havde råbt: "Hej Nanna," til Nanna Gyldenkærne, der netop trådte ind af døren.

For forstyrrelser findes. Man kan ikke, som oplæser, lade som om de ikke findes. Hvis man bliver afbrudt, må man stoppe op. Acceptere afbrydelsen. Og så fortsætte når forstyrrelsen er færdig.

Om det er folk, der myldre ind (hvilket denne aften var meningen, så det var ikke fordi, Nanna kom for sent. Alle måtte komme og gå denne aften, lige som det passede ind i deres Kulturnatsprogram) og tager fokus ved blot at liste ind, eller brillestængerne knækker, betyder det samme.

Det er en forstyrrelse, der er mere spændende end at høre bogen: "Grise i krise."

Man kan ikke planlægge en oplæsning helt ned i detaljen. Man kan øve sig, men når man står på scenen, må man følge det der sker og tage højde for forstyrrelserne.

Og det sker. Tro mig. Det sker!

Jeg gik en gang i stå under en solosang til en koncert med teaterskoleholdet fra London, der skulle fremføre Bertolt Brecht & Kurt Weill-sange på Espergærde Ungdomsskole, dengang vi var elever under Den Fri Ungdomsuddannelse. Der kom kun underlige lyde ud af min mund. Ingen ord, der var engelske og slet ikke dem, der stod i sangen: "Pirate Jenny."
Jeg husker, at jeg vendte mig om og sagde til pianisten. "Vi tager den lige en gang til. Forfra." Jeg husker også,  at jeg var så flov over at have været gået i stå efterfølgende, hvor jeg så fik et kompliment af min venindes far. Han syntes, jeg var professionel i den måde, jeg havde accepteret afbrydelsen på (her var det så mig selv, der sørgede for den). Og jeg kom fra ungdomsskolen denne aften med både skam og stolthed. For nok havde jeg fejlet. BIG TIME! Men jeg havde også accepteret dette, fundet en løsning og gennemført sangen. Naturligvis er jeg mere stolt af at have sunget "Pirate Jenny" på teaterskolens afslutning i London, hvor de seje elever og lærere senere hen fik store roller i bl.a. TV-serierne: "Band of brothers" & "The Office." En fin fortolkning som jeg fik stor ros for. Men det er faktisk mest afbrydelserne, der har sat sine spor og har lært mig mest. Jeg husker faktisk mest afbrydelserne, når jeg tænker tilbage på at lave teater. Især en afbrydelse, som jeg også selv sørgede for.

Jeg skulle til casting på en Lotto-reklame, og jeg skulle spille en, der først var meget ked af det og herefter blev meget glad. Og helst skulle jeg græde først.

Jeg er privat sådan en person, der smiler. Jeg springer let hen over sorg og smerte privat. "Jeg har det fint, tak!" siger jeg blot. Som en af de kopper, man giver til små børn. De kopper, der rejser sig selv op igen, lynhurtigt. Så naturligvis kunne jeg ikke græde på kommando. Hverken løg i øjet, eller andet hjalp. Til sidst spurgte casteren, der godt kunne se, at vi ikke kom nogle vegne med sorg-scenen.

"Hvordan ville du have det, hvis du vandt i Lotto?"

En enkel casting-metode. Stanislavskis magiske hvis. 

Herefter afbrød jeg mig selv i sorg-scene. Jeg gav mig selv den vildeste forstyrrelse. Jeg overraskede mig selv og skreg, som jeg aldrig har skreget, jeg jublede, som jeg aldrig før har jublet, og jeg huske stadigvæk, hvordan jeg i denne jubel-skrige-scene, kom til at se hen på casteren, der stod foran kameraet med åben mund. Som i en tegneserie. Og jeg blev ved og ved! Selvfølgelig fik jeg rollen. Og jeg bliver stadigvæk glad ved tanken om den dag, og den casting.

Så forstyrrelse kan være gode. Og hvis man kan grine lidt af det hele, når det sker, er det fantastisk. Og publikum fik en dobbelt forestilling i min oplæsning i Dansk Forfatterforening.
Den mest spændende værende denne. "Vil Line Leonhardt gennemføre sin oplæsning med en defekt brille, der muligvis falde af? & Hvordan og hvornår falder brillerne af?"
Den næstmest spændende. "Line Leonhardt læser højt af sin bog: "Grise i krise"."

Jeg læser altid højt med det simple ønske. Hvis der er et menneske, der lytter og får noget ud af min historie, så er jeg taknemmelig. Og det var jeg. For på forreste række sad en dreng med brune øjne, der lyttede igennem hele historien, der i øvrigt fortsatte uden andre forstyrrelser.

Resten af aftenen bød på fantastiske historier fra skønne kolleger. Hvor er vi heldige, at der findes så mange forskellige måder at læse og skrive på. Jeg nød hver og en oplæser under kulturnatten i Dansk Forfatterforening, men idet jeg måtte hjem og klargøre til børnefødselsdag tidligt dagen efter,  missede jeg de sidste tre.

Tak til Dansk Forfatterforening.

Tak til arrangørerne og til dem, der læste op: Kenneth Bøgh Andersen, Thorstein Thomsen, Sally Altschuler, Anne Sofie Hammer, Lars Liebst, Niels Kjær, Susie Haxthausen, Adil Erdem, Anne-Marie Vedsø Olesen, Amdi Silvestri, Mona Larsen, Inge-Helene Fly, Hanne Charina, Cecilie Rosdahl, Stephanie Caruana.

Tak til Anne Marie Donslund, der førte os igennem på bedste vis!

Og tak til Tove Krebs Lange for den smukke plakat. Er den ikke bare flot?

PS: Året efter fik jeg tilbudt en ret sjov casting, hvor jeg skulle være kikset på skøjter. Jeg måtte takke nej, da jeg netop var blevet gravid og derfor ikke turde falde rundt på isen. Men jeg er sikker på, at der ville have været de sjoveste øjeblikke med mig på skøjter på den is. Nu må jeg stå helt stille, men at læse op er lidt som at bevæge sig ud på isen. Sandsynligheden for at falde er stor. Men det ser sjovt ud, når det sker, og jeg elsker at stå på skøjter. Jeg husker, at spænde mine skøjter, næste gang jeg skal læse op. Og så at have et ekstra par læsebriller med i tasken (fra Tiger-butikken).


fredag den 14. oktober 2016

EFTERÅRSFERIEN - hvad skal jeg lave? LÆSE BØGER!



Her er et foto fra Frederiksberg Bibliotek fra 2015. 

Titlen er: "EFTERÅRSFERIEN - hvad skal jeg lave? LÆSE BØGER!"

"Nelson og zombiefødselsdagen" er lagt frem på øverste hylde som et bud på, hvad man kan læse i sin efterårsferie.

Billedet er så fint, at jeg synes det fortjener et gensyn.

God efterårsferie ;)





søndag den 9. oktober 2016

BAG MASKEN - Oplæsning i Dansk Forfatterforening fredag d. 14. oktober - Kulturnatten 2016

BAG MASKEN er årets tema til Kulturnatten i Dansk Forfatterforening.

Programmet begynder kl. 19.00 og jeg læser op kl. 19.15.

Der er mange skønne forfatterkolleger, der læser op denne aften - Kenneth Bøgh Andersen, Thorstein Thomsen, Sally Altschuler, Anne Sofie Hammer m.fl.

Det hele bliver sat i scene af Anne Marie Donslund.

Ud over oplæsningerne vil der også være mulighed for at lave en maske sammen med illustratorerne.

På festligt gensyn i Kulturnatten!

PS: Den smukke plakat er lavet af Tove Krebs Lange





fredag den 7. oktober 2016

PlotCast - Ina Bruhn

PlotCast er i denne omgang med Ina Bruhn. 
“Alt er spændende, når først man kommer ind i det”
Ina Bruhn har skrevet adskillige ungdomsbøger og været forfatter på et hav af tv-serier, fra “Hvide løgne” til “Dicte” og film som “Den store dag” og “Karla’s kabale”. Sidste år stod hun som hovedforfatter på TV2 julekalenderen “Juleønsket”.
Vi snakker om at skrive realisme, om at bruge sig selv, om vekselvirkningen mellem at skrive egne bøger og at være en møtrik i maskinen og producere tv-manuskripter på samlebånd. Og om hvordan det er selv at have det fulde ansvar, som når man skal overskue fem plots i 24 afsnit af en julekalender.
“Der er hele tiden en halvfærdig bog på computeren, nogle gange to, og et tv-serie projekt og et filmprojekt og nogle gange mange tv-serie projekter og filmprojekter og noget, hvor jeg skriver på andre menneskers serier. Det der med at have mange bolde i luften er godt for mig. Men det er også tilvænning og det er nok ikke for alle”
Tak til Malene Kirkegaard og Palle Schmidt for PlotCast

tirsdag den 4. oktober 2016

Partiet på besøg

I morgen skal jeg besøge en udskolingsklasse her i byen.

Jeg er blevet tildelt støtte fra kunstfonden.dk under puljen: "Børn og unges møde med forfattere og illustratorer."

Jeg glæder mig til at møde eleverne og fortælle dem om: "Partiet."

Ud over min Power Point med agendaen har jeg fundet min McKee artikel frem samt en anmeldelse af "Partiet" i Politiken og derudover en lille omtale af samme bog i Lokalavisen frem.

Det skal nok blive godt.

Tak til Statens Kunstfond for tildelingen af støtte til forfatterbesøget og til skolen, der har søgt om at få mig på besøg.

Jeg er meget taknemmelig for begge dele.

PS: Og så glæder jeg mig meget til at vise Sune Elskjærs illustrationer frem endnu en gang.