Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

mandag den 28. november 2016

Danske Skønlitterære Forfattere har tildelt mig et opmuntringslegat!

Danske Skønlitterære Forfatter / Danish Poets and Fiction Writers´Association har tildelt mig en portion af "Forfatternes Opmuntringslegat."

Tusind tak til de Danske Skønlitterære Forfattere og til legatudvalget!


fredag den 25. november 2016

Færdig med letlæsning? Hvad nu? Læs fx Nelson på ulvejagt



Næstved Bibliotek har lavet en brochure med titlen:

"FÆRDIG MED LETLÆSNING? HVAD NU?"

Her bliver forskellige bøger præsenteret, som gode bud på hvad man kan kaste sig over, når man bevæger sig ud af kategorien "Letlæsning."

Under "SJOV og BALLADE" står en fin lille notits om "Nelson på ulvejagt."

Læs her:

"Kan man kombinere jagten på en glubsk ulv med et besøg i et badeland? Nelsons familie er både kaotisk, skør og kærlig. Og da ferien i sommerhuset regner væk, går turen til Badeland. Nelson har dog alle mulige planer om at tage en selfie sammen med en farlig ulv, så han kan komme i en rekordbog. Desværre er ulven helt ovre i Jylland, så gode råd er dyre. Nelsons familie er meget realistisk og nem at genkende fra den virkelige verden. Sproget er let, sjovt og ligeså kaotisk som familien! Læs også "Nelson og zombiefødselsdagen" i samme serie."

Eller se hele hæftet her:

God læselyst ;)

Brochuren er udarbejdet af Michael Lindal Andersen og illustreret af Jon Solheim.



Udarbejder: Bibliotekar Michael Lindal Andersen
Illustrator: Jan Solheim | Udgiver: © Biblioteksmedier as, Ballerup 2016 | Tryk: Nofoprint, Helsingør | Varenr.: 47211612 








"Bag om bogen" - "Noas Ark II"


Villeby hos Alinea har i december måned gratis adgang, hvilket betyder at man kan logge ind og blandt andet læse min debut: "Noas Ark II."

Man kan også se små film, hvor Palle og jeg fortæller om bogen i:
"Bag om bogen - del I & II."

Klik her.

God læselyst ;)

onsdag den 16. november 2016

Forfatterspirernes Skriveklub i Bryggebladet - Digt med stilk!


Jeg underviser i Forfatterspirernes Skriveklub hver anden tirsdag. 

For en uges tid siden var temaet "Den interaktive børnebog," og jeg læste op af forskellige bøger bl.a.: "En bog" og "Bring en ting." Derudover havde jeg lavet en masse skriveøvelser, der passede til emnet.

Sofia lavede i en af skriveøvelserne den smukkeste påskelilje, som i dag kan ses / læses i Bryggebladet. Her kan man også læse et fint forfatterportræt af Sofia.

I dag er jeg meget stolt over at være underviser for de vidunderlige forfatterspirer. Meget meget stolt.  


Læs artiklen her.

10 BRYGGEBLADET BRYGGEMIX 
Digt med stilk
Ord er ordentlige, de stiller uden at kny op i række og geled og lader sig stave og bøje efter reglerne for den slags. Men når Sofia Damjanovska Berthau – 13 år og skoleelev på Bryggen – lader fingrene marchere på tastaturet, begynder ordene både at danse på linjerne og dufte af forår
17. november 2016
Tekst: Hans Buhl Foto: ricardo ramirez redaktion@bryggebladet.dk
Man kommer ikke nødven- digvis i Bryggebladet, fordi ens morfar kommer fra Makedonien og man derfor hedder Damjanovska i stedet for Hansen eller Jensen til efternavn.
Man kommer heller ikke nødvendigvis i Bryggebladet, fordi man går til judo fire gange om ugen. Eller fordi man er nyfødt teenager og drømmer om at blive en berømt forfatter eller måske psykiater.
Men hedder man både Damjanovska og går til judo og er 13 år og bor på Bryggen og går i 7. klasse på Skolen på Islands Brygge og gerne vil være forfatter og overvejer en uddannelse som psykiater – og med let hånd sår forårsduftende digte på et ark uskyldigt hvidt papir, ja så er man tæt på spalterne.
Især hvis ens mor gøder jorden med en ”min datter Sofia vil være forfatter... ”-mail til redaktionen. Og vedhæfter et datterdigt, der ligner et akut anfald af svimmelhed i skriveprogrammet, men som efter seriøs, detektivistisk og kinesisk nærlæsning folder sig ud som en blomst.
Hvad sker der for dig, Sofia? Er du sløj eller gartner eller hvad?
– Næh, jeg er bare vild med at skrive og har skrevet, lige siden jeg lærte det. Jeg har altid haft en trang til at skrive – om det jeg ser og hører og om mine følelser. Det er en fed måde at lukke tankerne ud.

En ekstra dansktime
Tankerne og følelserne får ikke lov at hobe sig op inde i Sofia. Hun tømmer hver dag hjerne og hjerte ud i sin dagbog – og en gang om ugen tager hun – med kammeraternes ord – ’en ekstra dansktime’ i kælderen under biblioteket på Rodosvej. Sofia er en af et dusin teen’ede forfatterspirer, der får professionel undervisning i forfatterhåndværket i det lille bibliotek lige om hjørnet fra Amagerbrogade.
Det er her, de unge forfatterspirer får luget ud i sprogets ukrudt. Og lugter lunten til den sproglige bombe, der kan rive os alle væk og flænse virkeligheden, som vi tror den er.
Sofia skriver dagbog, hun skriver noveller, hun skriver digte. Og nu senest er formdigte – ’figurdigte’, kalder nogle dem – føjet til hendes ordholdne CV.
– Vi fik til opgave at skrive et formdigt, som rummede både ord og noget visuelt. Og på vej hjem fra forfatterskolen fik jeg øje på en påskelilje i et butiksvindue. Så det handler mit formdigt om: At forklare en påskelilje!



mandag den 7. november 2016

Hvermandag.dk - Stine Askov

Denne mandags indbakke byder blandt andet på en tekst fra Stine Askov. Læs mere om hende her. 

Tak til hvermandag.dk ;)

PASTOREN

Jeg arver min fars hund, Pastoren, da han dør, og kan ikke aflive den, selvom det ville være det bedste. Den ligner en vred taske, men skal have lov at sige farvel, så jeg har tasken med i en taske og sidder på forreste række ved kisten og prøver at sluge min gråd tilbage i ansigtet.
     - Det er da bedre end det netdating og alt det andet pjank, du har gang i, siger min mor og nikker med hovedet mod hunden. Hun og min far har været skilt i seksten år, hun er med for turen, og for at støtte mig. Hun kigger upassende mange gange på det lille guldur, hun har om håndledet.

Pastoren har et venligt ansigt, med sådan et spørgende blik, og når den lægger hovedet på skrå, ser det ud som om den skælmer, alligevel bliver vi ikke rigtig venner. Den splitter sofapuderne ad i min lejlighed, og min telefon og køkkenskabene. Dens lange negle kradser alle vegne. Når den gør er det i en lys kønsforvirret tone, der bliver klynkende pjevset i slutningen af gøet. Luftningen er anstrengt, den skider med en sidelæns skuldertrækning og ser lidt ærgerlig op på mig, det skaber en akavet stemning mellem os, og jeg kan generelt ikke finde på noget at sige til den.
     - God hund, prøver jeg, eller – der har vi jo Pastoren, når den kommer ud inde fra soveværelset, hvor den har væltet vasketøjskurven.

Mens jeg søger efter dyrlæger på nettet, det er virkelig dyrt at få sit dyr aflivet, falder jeg over et tilbud på lydighedstræning, det koster det halve og er på Amager, lige ovre ved kollegiet. Vi møder op, Pastoren og jeg, den er ikke i taske, men i snor, der bliver ved med at vikle sig om mine ben. Jeg har røjsere på og prøver at se forklaret ud, som folk med hund gør, de går aldrig bare hen ad en vej, de har et sted at rette blikket.

- Det er mig, der er KennelCarlsen, siger KennelCarlsen, og giver mig hånden. Det føles som at klemme en rurerangrebet jolle. Hele resten af undervisningen, gennemfører han med hænderne i kedeldragtens lommer. Selv da vi løber baglæns og skyder cocktailpølser ud af munden, kan han holde hænderne i lommerne.
     Det viser sig, at det ikke er Pastoren, der har brug for lydighedstræning, det er mig. Min stemme er for spag, der er ikke styrke nok i mellemgulvet. Pastoren er meget utryg ved min spage stemme, jeg kan ikke tage kontrol over rummet. Jeg ser ud over Amager Fælled og strammer op i mellemgulvet, mens jeg råber – sit, fri, stop.
     Pastoren sætter sig på de små bagben, og ser forventningsfuldt på mig, til jeg giver den en pølse. Det viser sig også, at dens nervøse host, ikke er nervøst, men er fordi selen trykker på brystkassen, når jeg hiver i snoren.
    - Jeg har lige købt den, jeg troede, det var det bedste med sådan en sele.
     KennelCarlsen ryster på hovedet.
     - Almindelig førstegangsfejl. Det er et helt nyt sprog du skal lære dig.
     Man sætter bare hund foran almindelige ord, tænker jeg, men jeg tør ikke provokere KennelCarlsen, der altid mener alt, hvad han siger alvorligt.
    Pastoren har heller ikke dårlig ånde som en del af dens hundenatur, det er dåsemaden.
     - De skal kun have tørt, ellers ødelægger du tænderne.
     Jeg ser beklagende ned på hunden, der ser tilbage på mig med det spørgende blik, som om den vil sige – Hvor skal vi hen? Hvad har du i lommerne? Hvorfor regner det? Kan du høre mig?
     - Og så skal du lige notere dig, at banen er fækaliefri.
     Han peger over mod en sandkasse, - det er der det foregår, hvis han skal af med noget.

Der er alligevel indbygget en eller anden omsorg i alle de ydmygelser og korreksen, og KennelCarlsen opfanger, at Pastoren er på vej ud af sorgen over min far, det er halevrikket, der afslører den. Og inden jeg ved af det, flytter Pastoren og jeg længere ud på Amager, i et hvidt gasbetonhus med fladt tag, og en bil uden døre i forhaven. Pastoren falder godt til med KennelCarlsens Hovervard, Bianca, de sover sammen i kurven, og deres skåle står sødt ved siden af hinanden Jeg må ikke vaske tæppet de sover på, det skal lugte af hundene, pels og fedtet krop.

Min mor kommer på besøg og sidder i køkkenet med kaffe wienerbrød, som KennelCarlsen har købt ved bageren. Da han går ud for at lufte, gør hun et nik med hovedet, der inkluderer hele huset, hele Amager, begge hundene og deres tikilos fodersække og snorene på krogene og KennelCarlsen i kedeldragten, han har dog taget hænderne op ad lommerne, og siger, – det er da bedre end alt det der netdating og alt det andet pjank, du har gang i.
     Vi slubrer af kopperne.
     Pastoren kommer med et enkelt bjæf ude fra haven.
Stine Askov, født 1976, seneste udgivelse: Kaninens år, 2014.
Copyright © forfatteren

torsdag den 3. november 2016

Oplæsning i Børnenes Boghandel


På søndag d. 6. november 2016 kl. 13.00-15.00 er der dobbeltoplæsning i indre by. 

Min holdkammerat fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, Annie Bahnson, læser op af "Trisse - og det lange hår" og jeg læser op af "Grise i krise."

Det hele foregår inde i Børnenes Boghandel. 

Palle Schmidt, der har illustreret bogen, har lovet at tegne svin til alle, der måtte ønske at få deres eget eksemplar af bogen med hjem. 




Eller læs dem herunder:

Lektørudtalelse: 

”Vurdering: En sjov, anderledes og på mange måder også alvorlig fortælling om dyrevelfærd og det gode griseliv. Teksten er velskrevet med mange finurligheder og ordspil. Illustrationerne er holdt i en enkel og meget dynamisk streg, der visuelt bidrager til den samlede fortælling. Kan læses som en sjov historie, men der er absolut – nå, ja – godt med kød på til en mere alvorlig snak om dyrevelfærd.
Til biblotikaren: Anbefales til børnebiblioteker, der mangler en anderledes billedbog om grise og dyrevelfærd." (Citat fra lektørudtalelsen af Morten Halskov Jensen, modtaget d. 30.9.16)

Anmeldelse fra Børn i Byen:

"Øf øf! Der er bonderøve og grise på menuen i Line Leonhardts nye børnebog "Grise i krise".
Big Joe er en god og glad mand, der holder af at danse Line Dance. Og så lever han af at slagte grise. Dog ønsker Big Joe sig sit eget Line Dance dansestudie mere end noget andet, så derfor er han gået i gang med en stor opsparing, der skal være med til at realisere hans drøm. 
En dag sker der dog noget uventet, og Big Joe mister alle sine grise. Hurtigt anskaffer han sig nogle nye, og som den gode mand han er, spørger han hver enkelt gris hvad de ønsker sig, for at være glade og tilfredse mens de er på hans gård.   
Alle grisene har hver deres ønsker, men en enkelt gris ved navn Ole vil ikke fortælle hvad han ønsker sig. Og hvis Ole ikke vil ønske sig noget, så kan alle grisene jo ikke være glade, og så går Big Joes plan om tilfredse grise i vasken. 
Da Ole forbliver ønskeløs, bliver de resterende grise uvenner og gør oprør mod Big Joe. Big Joe går i panik, og er på vej til at løbe fra hus og hjem. Men så træder grise-Ole endelig frem i lyset... Han vil ikke ønske sig noget fra Big Joe, når det alligevel ender med at han slagter ham. Det eneste Ole ønsker sig, er frihed. 
Grise i krise er en ganske underholdende og actionfyldt børnebog, der har noget på hjerte. Skjult bag humoristiske illustrationer og finurlig tekst, findes der nemlig et budskab om frihed og lighed for alle, også grise. Så udover at være spækket med fede svin og bonderøvscharme, fungerer historien også som en oplagt referenceramme for at tale med børnene om, hvordan de forstår frihed og lighed. Bør alle mennesker have de samme rettigheder og vilkår, og gælder det mon også for dyr? 
Bogen er skrevet i et morsomt og letlæseligt sprog, som fungerer godt til højtlæsning – særligt hvis man hengiver sig til de oplagte bondske og øffede accenter." 

Læs anmeldelsen på "Børn i byens site" her! (Anmeldelse på Børn i byen er skrevet af Caroline Errittzøe)
  
BØGER TIL BØRN anbefaler GRISE I KRISE!

"GRISE I KRISE
🐷
. Mød bl.a. Big Joe, der slagter grise og elsker linedance og Ole (det fede svin) i den her hylende morsomme billedbog, der måske, måske ikke ender med at gøre 80'er kogebogen på billedet helt overflødig. Der er i bogen drama, humor og skægge illustrationer - den udkom i tirsdags og vi anbefaler! #makelovenotbacon"
Bøger til børn er en blog om børne- og ungdomslitteratur. Af Maria Louise Bjørn Bjerrum og Lisa Gardum Andersen.






tirsdag den 1. november 2016

PlotCast - Hassan Preisler

Dagens PlotCast er med Hassan Preisler.

"Hassan Preisler fik stor succes med den autofiktive roman Brun mands byrde. Men succesen har en bagside, da den kan være dræbende for den kreative proces. Hør hvad det går ud på her."

Lyt til PlotCast her.

Tak til Palle Schmidt og Malene Kirkegaard.