Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

onsdag den 16. november 2016

Forfatterspirernes Skriveklub i Bryggebladet - Digt med stilk!


Jeg underviser i Forfatterspirernes Skriveklub hver anden tirsdag. 

For en uges tid siden var temaet "Den interaktive børnebog," og jeg læste op af forskellige bøger bl.a.: "En bog" og "Bring en ting." Derudover havde jeg lavet en masse skriveøvelser, der passede til emnet.

Sofia lavede i en af skriveøvelserne den smukkeste påskelilje, som i dag kan ses / læses i Bryggebladet. Her kan man også læse et fint forfatterportræt af Sofia.

I dag er jeg meget stolt over at være underviser for de vidunderlige forfatterspirer. Meget meget stolt.  


Læs artiklen her.

10 BRYGGEBLADET BRYGGEMIX 
Digt med stilk
Ord er ordentlige, de stiller uden at kny op i række og geled og lader sig stave og bøje efter reglerne for den slags. Men når Sofia Damjanovska Berthau – 13 år og skoleelev på Bryggen – lader fingrene marchere på tastaturet, begynder ordene både at danse på linjerne og dufte af forår
17. november 2016
Tekst: Hans Buhl Foto: ricardo ramirez redaktion@bryggebladet.dk
Man kommer ikke nødven- digvis i Bryggebladet, fordi ens morfar kommer fra Makedonien og man derfor hedder Damjanovska i stedet for Hansen eller Jensen til efternavn.
Man kommer heller ikke nødvendigvis i Bryggebladet, fordi man går til judo fire gange om ugen. Eller fordi man er nyfødt teenager og drømmer om at blive en berømt forfatter eller måske psykiater.
Men hedder man både Damjanovska og går til judo og er 13 år og bor på Bryggen og går i 7. klasse på Skolen på Islands Brygge og gerne vil være forfatter og overvejer en uddannelse som psykiater – og med let hånd sår forårsduftende digte på et ark uskyldigt hvidt papir, ja så er man tæt på spalterne.
Især hvis ens mor gøder jorden med en ”min datter Sofia vil være forfatter... ”-mail til redaktionen. Og vedhæfter et datterdigt, der ligner et akut anfald af svimmelhed i skriveprogrammet, men som efter seriøs, detektivistisk og kinesisk nærlæsning folder sig ud som en blomst.
Hvad sker der for dig, Sofia? Er du sløj eller gartner eller hvad?
– Næh, jeg er bare vild med at skrive og har skrevet, lige siden jeg lærte det. Jeg har altid haft en trang til at skrive – om det jeg ser og hører og om mine følelser. Det er en fed måde at lukke tankerne ud.

En ekstra dansktime
Tankerne og følelserne får ikke lov at hobe sig op inde i Sofia. Hun tømmer hver dag hjerne og hjerte ud i sin dagbog – og en gang om ugen tager hun – med kammeraternes ord – ’en ekstra dansktime’ i kælderen under biblioteket på Rodosvej. Sofia er en af et dusin teen’ede forfatterspirer, der får professionel undervisning i forfatterhåndværket i det lille bibliotek lige om hjørnet fra Amagerbrogade.
Det er her, de unge forfatterspirer får luget ud i sprogets ukrudt. Og lugter lunten til den sproglige bombe, der kan rive os alle væk og flænse virkeligheden, som vi tror den er.
Sofia skriver dagbog, hun skriver noveller, hun skriver digte. Og nu senest er formdigte – ’figurdigte’, kalder nogle dem – føjet til hendes ordholdne CV.
– Vi fik til opgave at skrive et formdigt, som rummede både ord og noget visuelt. Og på vej hjem fra forfatterskolen fik jeg øje på en påskelilje i et butiksvindue. Så det handler mit formdigt om: At forklare en påskelilje!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar