Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

torsdag den 3. november 2016

Oplæsning i Børnenes Boghandel


På søndag d. 6. november 2016 kl. 13.00-15.00 er der dobbeltoplæsning i indre by. 

Min holdkammerat fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, Annie Bahnson, læser op af "Trisse - og det lange hår" og jeg læser op af "Grise i krise."

Det hele foregår inde i Børnenes Boghandel. 

Palle Schmidt, der har illustreret bogen, har lovet at tegne svin til alle, der måtte ønske at få deres eget eksemplar af bogen med hjem. 




Eller læs dem herunder:

Lektørudtalelse: 

”Vurdering: En sjov, anderledes og på mange måder også alvorlig fortælling om dyrevelfærd og det gode griseliv. Teksten er velskrevet med mange finurligheder og ordspil. Illustrationerne er holdt i en enkel og meget dynamisk streg, der visuelt bidrager til den samlede fortælling. Kan læses som en sjov historie, men der er absolut – nå, ja – godt med kød på til en mere alvorlig snak om dyrevelfærd.
Til biblotikaren: Anbefales til børnebiblioteker, der mangler en anderledes billedbog om grise og dyrevelfærd." (Citat fra lektørudtalelsen af Morten Halskov Jensen, modtaget d. 30.9.16)

Anmeldelse fra Børn i Byen:

"Øf øf! Der er bonderøve og grise på menuen i Line Leonhardts nye børnebog "Grise i krise".
Big Joe er en god og glad mand, der holder af at danse Line Dance. Og så lever han af at slagte grise. Dog ønsker Big Joe sig sit eget Line Dance dansestudie mere end noget andet, så derfor er han gået i gang med en stor opsparing, der skal være med til at realisere hans drøm. 
En dag sker der dog noget uventet, og Big Joe mister alle sine grise. Hurtigt anskaffer han sig nogle nye, og som den gode mand han er, spørger han hver enkelt gris hvad de ønsker sig, for at være glade og tilfredse mens de er på hans gård.   
Alle grisene har hver deres ønsker, men en enkelt gris ved navn Ole vil ikke fortælle hvad han ønsker sig. Og hvis Ole ikke vil ønske sig noget, så kan alle grisene jo ikke være glade, og så går Big Joes plan om tilfredse grise i vasken. 
Da Ole forbliver ønskeløs, bliver de resterende grise uvenner og gør oprør mod Big Joe. Big Joe går i panik, og er på vej til at løbe fra hus og hjem. Men så træder grise-Ole endelig frem i lyset... Han vil ikke ønske sig noget fra Big Joe, når det alligevel ender med at han slagter ham. Det eneste Ole ønsker sig, er frihed. 
Grise i krise er en ganske underholdende og actionfyldt børnebog, der har noget på hjerte. Skjult bag humoristiske illustrationer og finurlig tekst, findes der nemlig et budskab om frihed og lighed for alle, også grise. Så udover at være spækket med fede svin og bonderøvscharme, fungerer historien også som en oplagt referenceramme for at tale med børnene om, hvordan de forstår frihed og lighed. Bør alle mennesker have de samme rettigheder og vilkår, og gælder det mon også for dyr? 
Bogen er skrevet i et morsomt og letlæseligt sprog, som fungerer godt til højtlæsning – særligt hvis man hengiver sig til de oplagte bondske og øffede accenter." 

Læs anmeldelsen på "Børn i byens site" her! (Anmeldelse på Børn i byen er skrevet af Caroline Errittzøe)
  
BØGER TIL BØRN anbefaler GRISE I KRISE!

"GRISE I KRISE
🐷
. Mød bl.a. Big Joe, der slagter grise og elsker linedance og Ole (det fede svin) i den her hylende morsomme billedbog, der måske, måske ikke ender med at gøre 80'er kogebogen på billedet helt overflødig. Der er i bogen drama, humor og skægge illustrationer - den udkom i tirsdags og vi anbefaler! #makelovenotbacon"
Bøger til børn er en blog om børne- og ungdomslitteratur. Af Maria Louise Bjørn Bjerrum og Lisa Gardum Andersen.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar