Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

mandag den 26. juni 2017

Forfatterværksted på Mosede Fort i uge 27



"Går du med en forfatter i maven - eller har du skrivekløe? Så udfold dig på dette forfatter-værksted sammen med forfatter Line Leonhardt.

Du får mulighed for at dykke ned i historien på Mosede Fort, hvor du guides igennem den spændende historiske fortælling om 1. Verdenskrig og livet i Danmark for 100 år siden. Her kan du få inspiration, når du går på opdagelse i den gamle bygning, hvor klavermusik, motorlarm og soldaternes snorken er med til at give en stemningsfuld oplevelse.

Museets historiske omgivelser bruges til at sætte den første dramatiske skriveøvelse i gang. Hver dag afsluttes med oplæsning, og vi garanterer for, at det er lærerigt - og så ovenikøbet på den sjove måde!

Line vil sørge for, at du får øje på dine styrker, og at du springer derfra med røde kinder og endnu mere skrivelyst. Du kan være nybegynder, eller også har du måske allerede forsøgt dig som forfatter i det skjulte.

Uden mad og drikke, duer forfattere ikke, så husk madpakken!

Sted: Mosede Fort, Mosede Strandvej 87A, 2670 Greve
Alder: Fra 10 år og opefter

Tilmelding til en eller flere af dagene senest mandag 3/7 på e-mail mosedefort@greve.dk eller tlf. 2031 1914.

Ons. d. 5. juli 2017, kl. 11-14. (Fri entré) 

Tor. d. 6. juli 2017, kl. 11-14. (Fri entré)

Mosede Fort, Danmark 1914-18, Mosede Strandvej 87A, Greve



Læs mere her!

SOLO - Survival guide til kreative freelancere

Her ligger jeg dybt koncentreret i vores blå sofa. Jeg læser bogen: "SOLO - survival guide til kreative freelancere", der er min mands nyeste udgivelse fra Dansk Psykologisk Forlag.

Faktisk er dette eksemplar det eneste huset pt. ejer. Palle hentede bogen, da bogen kom fra tryk i går. Og jeg læste den i et hug. Jeg slugte den faktisk i en mundfuld. Hurtigt og grådigt! For jeg er nemlig selv "SOLO" i mit one-woman-firma: www.lineleonhardt.com - endnu ikke så kendt, at der bliver tildelt mig backstage VIP billetter til Roskilde, dog så kendt, at jeg findes på biblioteket (i bogform). Tidligere læreransat, nu forfatter, underviser og foredragsholder (hvor jeg i øvrigt nyder meget store fordele af min læreruddannelse og erfaring fra årene som folkeskolelærer).

I de 17 år jeg har været kæreste med Palle, har der ikke været en dag, hvor vi ikke har talt om at være selvstændig og om livet som kreativ. 

Min egen børnebogsdebut kom sig også af Palles ord. Ord fra handlingens mand. Han sagde: "Du kan jo bare skrive en børnebog, og så kan jeg tegne til." De ord blev sagt i 2008, og i 2009 udkom "Noas Ark II." Palle sagde det åbentlyse: "Just do it!" Og ideen til bogen kom som lyn fra en klar himmel. En perfekt pitch, dalene ned i min hjerne samme aften i vores soveværelse. Og Palle sagde, da jeg fortalte ham, at nu havde jeg en idé til en historie, at pitchen var god. Rigtig god endda. Og så gik han videre med den til to freelanceredaktører, der hver især fik bogen solgt ind til to forskellige forlag på baggrund af min pitch. 

Senere hen ville Palle have en blog. Så det ville jeg naturligvis også. Når jeg ikke får direkte gode råd fra Palle, så kopierer jeg ham bare. Som fx det med bloggen. Jeg bliver dagligt inspireret af min kloge mand. Og i går slugte jeg så 300 siders ny inspiration. Ikke blot mange og kloge ord fra Palle, men også fra de mange fyrtårne, der deler ud af deres erfaringer. 

Læs mere om bogen her: 

"Der er ikke nogen modsætning imellem at være kreativ og professionel - tværtimod er mulighederne lige nu bedre end nogensinde! Læs mere her fra solosurvival.dk Og hvis det er noget for dig kan du tilmelde dig nyhedsbrevet på solosurvival.dk og høre meget mere.
“SOLO – survival guide til kreative freelancere” er en bog til dig, som har et selvstændigt kunstnerisk virke, som du gerne vil leve af. Det er en personligt vinklet karrierebog, der dykker ned i det hav af muligheder der i dag findes for kreative selvstændige. Bogen lægger ikke bare en kurs, men indeholder praktiske redskaber og afprøvede strategier, opsamlet gennem mine snart tyve år som freelancer.
SOLO viser bredden og mulighederne for et økonomisk grundlag som kreativ – der sandsynligvis indeholder regulært freelance arbejde. Det kan være forfatteren, der supplerer sit skriveri med foredrag. Kunsthåndværkeren, der bruger Instagram som webshop og får sin betaling via Mobile Pay. Filminstruktøren, der udover sine egne projekter laver små film for firmaer eller reklamebureaer. Tegneserieskaberen, der også laver illustrationer og storyboards. Musikeren, der spiller i et cover-band ved siden af sit eget. Kunstmaleren, der underviser i billedkunst på aftenskole. Mulighederne er mange, og forhåbentlig vil du efter endt læsning sidde tilbage med en fornemmelse af, hvad det kunne være for dig.
Bogen indeholder praktisk viden om skat, regnskab, dagpenge, produktivitet, sociale medier, diciplin, kreativitet, netværk, personlig PR og mindset, baseret på lige dele research og personlig erfaring.
Desuden indeholder bogen:
  • Detaljeret liste over ting du bør have som freelancer, herunder hjemmeside, elevator pitch, visitkort og Facebook og/eller Twitter profil!
  • Detaljeret liste over ting du IKKE behøver bruge tid og penge på som freelancer, herunder SEO, blogging og andre overspringshandlinger!
  • Templates til opfølgende e-mails, høflige afslag og uopfordrede ansøgninger, der ikke er sælger-agtige!
  • Snesevis af forslag til indkomst du kan skabe på egen hånd!
  • Tips til værktøjer, apps, online services og andre redskaber der kan gøre dit liv lettere!
  • Interviews med et hav af andre kunstnere, forfattere, filminstruktører, musikere, dramatikere, kunsthåndværkere og komikere, bl.a Kim Fupz Aakeson, Henrik Irgens, Lea Letén, Kenneth Bøgh Andersen, Stine Hvid, Jacob Tingleff, Peter Madsen, Inez Gavilanes, Søren Rønholt, Parminder Singh, Maren Uthaug, Lisa Strøander, Renée Toft Simonsen, Nikolaj Peyk, Simona Abdallah, Anders Matthesen og Marie Frank."
PS: Det bedste ved SOLO er, at man godt kan være sammen med nogen, selvom man er SOLO! For eksempel en klog mand, der hedder Palle Schmidt.

lørdag den 24. juni 2017

Læs "Nelson i Rom" GRATIS i sommerferien!

Skal du holde sommerferie? Skal du læse? Og mangler du en sjov bog til sommerferielæsningen?
Så kan du lige nu læse "Nelson i Rom" ganske gratis.
Link til at læse bøgerne via gratisbørnebøger i din sommerferie er her: Nelson i Rom og Nelson på ulvejagt og Nelson og zombiefødselsdagen.

Nu kan du også stemme på Nelson på ulvejagt eller Nelson og zombiefødselsdagen til Orlaprisen. Læs mere om dette her.

Hvis du ikke har læst "Nelson på ulvejagt" og "Nelson og zombiefødselsdagen" endnu kan du også læse dem gratis via E reolen GO via samme ovenstående link som Nelson i Rom.

God Læselyst og God Sommer ;)

PS: Du kan også læse mange andre fede bøger af fx Benni Bødker, Emil Blichfeldt, Jan Kjær, Henrik Einspor, Ellen Holmboe og Bo Skjoldborg m.fl. på samme side.


Hvem skal vinde ORLAPRISEN 2017?

Hvilke bøger skal med?

Hvilken bog synes DU fortjener at vinde Orlaprisen 2017?
Skriv ind med forslag til bøger, som du synes skal vinde den store pris. Bare send alle de forslag, du har lyst :) Du kan skrive lige nedenfor!
HUSK! Bøgerne SKAL være udgivet i perioden fra d. 01. maj 2015 til d. 01. maj 2017 for at være med. Og bogen skal desuden være skrevet af en dansk forfatter.
Link til at stemme på Orlaprisen er her.



fredag den 23. juni 2017

Masterclasses - Peder Frederik Jensen - Autofiktion

P1 Masterclasses - Ti mestre i Thiemers Magasin er denne gang med Peder Frederik Jensen.

"Hvornår er fiktion autofiktion, og betyder det noget? Hvordan kan man bruge sig selv og sit eget liv og omdanne det til god litteratur? Og hvad skal man være opmærksom på? I denne episode af Masterclasses skal du lytte til Peder Frederik Jensen, der især er kendt for sin - måske autofiktive - roman "Vold". Lyt med og læn dig ind i autofiktionen! 
Tilrettelagt: Kåre V. Poulsen.
Redigering af lyd: Ida Skjerk."


Lyt med her til P1 Masterclasses - Ti mestre i Thiemers Magasin - er denne gang med Peder Frederik Jensen.

Tak til P1, Thiemers Magasin og til Peder Frederik Jensen.

mandag den 19. juni 2017

Børnebogcast nr. 12


Julie Arndrup skriver:

"Her er program nr. 12. Yay, 1 års jubilæum. Og det er Lisa og jeg, for alle pengene, der bare snakker og snakker om gode bøger børn kan læse i sommerferien. Vi samler også lidt op på de forrige afsnit, og afslører vores eklatante mangel på styr på hvor mange afsnit vi egentlig har lavet og i hvilken rækkefølge. Det er måske den mest autentiske dogmepodcast du kommer til at høre i denne uge. Masser af Skramlet Teknik™.
Husk at listen med titler ligger ovre på Københavns bibliotekers hjemmeside - du skal blot trykke på linket herunder, så er der alt du har brug for. Pretty much. God fornøjelse og god sommer  // Julie"


Lyt med til Børnebogcast her.

"Nelson i Rom" nævnes også i denne Børnebogcast ;)

onsdag den 14. juni 2017

Fire stjerner til Grise i Krise!

onsdag den 14. juni 2017


Line Leonhardt; Grise i krise

Line Leonhardt; Grise i krise

Bagsidetekst:
I Hørmestrup boede Big Joe, der levede af at slagte grise. Men en dag styrtede hans stald sammen og tog livet af alle de svin, han skulle tjene penge på at slagte. Hvordan skulle han nu få råd til sin drøm om at skabe Big Joe's Dance Studio?

Der var ikke andet for end at bygge en ny stald og bestille nye grise. For ikke at gentage sin fejltagelse besluttede Big Joe sig for, at de skulle bo under bedre forhold. Men så begyndte problemerne først for alvor.

For det første er den her billedbog virkelig underholdende. For det andet er den virkelig mærkelig. For det tredje er den virkelig skræmmende.

Bogen er underholdende fordi forfatteren leger med sproget og fortællingen. Svinene kalder hinanden for svin, "dit fede svin" eller "egoist-svin". Samtidig underbygger de virkelig fine, og simple, illustrationer af Palle Schmidt fortællingen rigtig fint - jo, de er karikerede og for meget, men det passer rigtig godt til historien.

Den er mærkelig, fordi, altså, en bondemand der køber nye grise og begynder at forhandle bedre forhold? At grisende så kommer op at skændes og der nærmest udbryder verdenskrig fordi de ikke kan blive enige. Ingen må spise bacon. Ingen grise må slagtes. Grisene begynder at handle med hinanden på tværs af lande og kontinenter - minder det jer om nogen? Det er lidt "Animal Farm" i en lidt mere uskyldig indpakning, og dog. For selvom fortællingen er mærkelig, er den også skræmmende.


Skræmmende fordi den er uhyre virkelighedstro. Da Big Joe skal rekruttere nye grise, er der en gris som ikke vil sige hvad den vil have, og den er skyld i hele problematikken. Grisene bliver inddelt i racer og får forskellige vilkår - minder det om noget? Der vælges overgrise som skal forhandle på alles vegne - ringer det klokker? I det hele taget, er denne mærkelige og bizare historie, tættere på virkeligheden end man skulle tro. Der er bonusser til de gode, der er rockere, krigsførelse og meget meget mere, som kan sidestilles med ting i den virkelige verden. Grisene er griske og Big Joe er den der prøver at gøre alle tilfredse - kan I nikke genkendende til det?

Det er helt klart en bog der henvender sig til mange aldersgrupper. De små læsere vil synes det er en sjov historie med underholdende tegninger. De lidt større læsere vil begynde at kunne trække paralleller til den virkelige verden - måske den endda kan bruges i skolen? Og de voksne, ja, de vil både klukke lidt over humoren og blive en smule forfærdet over den realisme historien portrættere.

Tak til forlaget Fahrenheit for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Fahrenheit
Udgivet i: 2016
Antal sider: 32
4 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Bogoplevelsen
Eva Lucia
Lunas kaffekrog

Masterclasses - Søren Ulrik Thomsen - digtet

Masterclasses er denne gang med Søren Ulrik Thomsen og digtet.Kan et digt skabe en følelse af, at man har overvundet døden? Er der mere i skriften end i den skrivende? Hvad sker der, når digtet bliver afrundet og dermed løsriver sig fra forfatteren? I denne episode af Masterclasses skal du lytte til Søren Ulrik Thomsens tanker omkring det, at skabe et digt. En genre der befinder sig et sted mellem virkelighed og fiktion, og en genre hvor stof og form går hånd i hånd henimod at blive objekt ude i verden. Tilrettelagt af Kåre V. Poulsen, redigering af Ida Skjerk. 

Lyt til programmet og masterclasses fra P1 og Ti Mestrer i Thiemers med Søren Ulrik Thomsen og digtet her.



mandag den 12. juni 2017

TED Talks med Elizabeth Gilbert om geniality & success, failure and the drive to keep creating

I går så Palle og jeg denne TED talk med Elizabeth Gilbert.

"Elizabeth Gilbert funderer over de umuligheder vi forventer af kunstnere og genier - og deler den radikale idé: at i stedet for at det er den enkelte person der 'er' et geni så det sådan at vi alle 'har' et geni. Det er en sjov, personlig og overraskende rørende tale."

Den ramte plet, den TED talk. 

Op til en bogudgivelse tænker jeg på, hvad  I synes om det, jeg har skrevet? Om jeg er god nok?

Efter Elizabeth Gilbert bestseller: "Eat, pray, love" udkom, blev hun konfronteret med flg.: "Er du ikke bange for, at du aldrig vil kunne skrive noget, der er lige så godt? Igen? Nogensinde?" Og det mindede hende om de seks år med afslag (hvor hun havde samme grundangst) før hendes første bog blev antaget. Så selvom hun er bange for modtagelsen af den efterfølgende bog er hendes kærlighed til at skrive større end ego´et og angsten.  

Sådan har jeg det også.

Jeg har (endnu) ikke skrevet en international bestseller. Og ja. Det kan godt være, at min nye bog ikke er et guddommeligt værk (Olé Olé Olé) Men i det mindste mødte jeg op til min del af aftalen. Nemlig det, at skrive en bog. Og det vil jeg blive ved med. At skrive bøger. For jeg holder så uendelig meget af det med at sætte ord efter ord efter ord. Og det overgår ego og angst.

Når du ser den vidunderlige TED talk, så nyd også anekdoten om Tom Waits om guddommelig inspiration. Scenen er den, at Tom Waits kører bil, da denne her guddommelige inspiration vælter ned til ham til en ny sang. Og som han siger - med al sin kraft vendt mod himlen, i irritation over, at det er nu, den inspiration kommer, hvor han hverken kan skrive noget ned eller stoppe op: "Can´t you see, I´m driving?"

Se TED Talk med Elizabeth Gilbert om genialitet her.


"Elizabeth Gilbert was once an "unpublished diner waitress," devastated by rejection letters. And yet, in the wake of the success of 'Eat, Pray, Love,' she found herself identifying strongly with her former self. With beautiful insight, Gilbert reflects on why success can be as disorienting as failure and offers a simple -- though hard -- way to carry on, regardless of outcomes."

"Elizabeth Gilbert faced down a premidlife crisis by doing what we all secretly dream of -- running off for a year. Her travels through Italy, India and Indonesia resulted in the megabestselling and deeply beloved memoir Eat, Pray, Love, about her process of finding herself by leaving home. She's a longtime magazine writer -- covering music and politics for Spin and GQ -- as well as a novelist and short-story writer. Her books include the story collection Pilgrims, the novel Stern Men (about lobster fishermen in Maine) and a biography of the woodsman Eustace Conway, called The Last American Man. Her work has been the basis for two movies so far (Coyote Ugly, based on her own tale of working at the famously raunchy bar in New York City), and Eat, Pray, Love, with the part of Gilbert played by Julia Roberts. Not bad for a year off. In 2010, Elizabeth published Committed, a memoir exploring her ambivalent feelings about the institution of marriage. And her 2013 novel, The Signature of All Things, is "a sprawling tale of 19th century botanical exploration." Gilbert also owns and runs the import shop Two Buttons in Frenchtown, New Jersey. 



fredag den 9. juni 2017

Det Danske Institut for Videnskab og Kunst / Accademia di Danimarca & Nelson i Rom!

Mig, min mor, min søster Neel og mine forældres venner, Jette & Steen og deres børn, Camilla og Charlotte på besøg på Det Danske Instituttet for videnskab og Kunst / Accademia di Danimarca, Rom, 1978



















"Nelson i Rom" blev skrevet efter en måned research i Rom, hvor vi boede på Det Danske Institut for Videnskab og Kunst / Accademia di Danimarca. Jeg er meget taknemmelige over den mulighed, vi fik med en herlig måneds stipendieophold i Rom. Bogen kan læses uafhængigt af de to tidligere Nelsonbøger: "Nelson på ulvejagt" & "Nelson og zombiefødselsdagen."

Mig, Palle, Laura og Ella på trappen foran instituttet i Rom, 2016
"Nelson i Rom" er ligesom de foregående bøger, en selvstændig historie. Bogen udkommer på Forlaget Calibat. Den er illustreret af Palle og skrevet af os begge.


Lån den på dit lokale bibliotek. Bibliotekerne er gode til at reklamer. De første to bøger nævnes i følgende brochure: 

Villads fra Valby - og noget der ligner Udgivet af biblioteksmedier, 2017

Færdig med letlæsning? Hvad nu? Udgivet af biblioteksmedier, 2016

De bedste bøger at læse sammen Udgivet af biblioteksmedier, 2016
 
Op til efterårsferien lavede Frederiksberg Bibliotek denne udstilling, 2015


Børnebogcast har også anbefalet bøgerne, 2016




God weekend og Happy Nelson-i-Rom-udkommer-idag dag!





















torsdag den 8. juni 2017

Masterclasses - Hanne Kvist - Billedbogen

Lyt med til denne episode af Masterclasses - Ti mestre i Thiemers. Denne gang med Hanne Kvist om billedbogen. 

"Hvordan skaber man en billedbog, som børn elsker? Hvordan undgår man, at billedsiden blot bliver et supplement til den skrevne tekst? Den prisvindende forfatter og illustrator Hanne Kvist er en mester ud i billedbogen. Hun begyndte sin karriere som grafiker, men fik smag for at fortælle og illustrere egne historier. I Masterclassen her fra Thiemers Magasin fortæller hun hvordan den gode billedbog bliver til. Få de bedste råd fra en af Danmarks allerbedste billedbogs-skabere. Lyd og redigering: Mikkel Andersson. Tilrettelæggelse: Kåre V. Poulsen."

tirsdag den 6. juni 2017

Hvermandag.dk - Andreas Vermehren Holm

Andreas Vermehren Holm, f. 1988. Forfatter, oversætter og redaktør på Forlaget Virkelig. Uddannet på Litterär gestaltning i Göteborg. Af udgivelser kan bl.a. nævnes Palimpsest  (Aviary Press, 2014), Antropocæn kreatur (H//O//F, 2015) og Mørkningen (Lord Jim Publishing, 2016).

Hvermandag præsenterer her et uddrag fra En forfatters dagbog, der er et igangværende genskrivningsprojekt (2016-2017), hvor forfatteren hver dag i hånden bearbejder en side fra Dostojevskijs dagbogsmanuskripter.

Tak til Hvermandag.dk!

søndag den 4. juni 2017

PlotCast - Søren Jessen


Dagens PlotCast er med Søren Jessen.

Tak til Malene og Palle for PlotCast!
“At lave en tegneserie er jo også at skrive en historie. Selvom man måske ikke tænker på det på den måde.”
Søren Jessen er tegner og forfatter til nærmest alt, fra småbørnsromaner, tegneserier, ungdomsromaner, science fiction og romaner. Senest har han adapteret Franz Kafka’s Forvandlingen til graphic novel.
PlotCast mødte Søren Jessen på Art-Bubble festivallen i Århus og vi fik en god snak om vekselvirkningen mellem det at skrive og tegne, om at adaptere romaner til tegneserier, at lade underbevidstheden arbejde for sig, at bruge sine børn som testlæsere, fantastiske elementer i en ellers realistisk historie og om vigtigheden af at gå i stå og det indirekte syn.
“Nogle gange rammer man tættere på centrum, ved at skyde lidt forbi.”

Lyt til Søren Jessen i PlotCast her!


fredag den 2. juni 2017

Lektør - BFF - Vild med Vilde anbefales indkøbt til læsehungrende piger ...

Så har "BFF Vild med Vilde" fået en lektørudtalelse. Og jeg er glad for, at bogen både bliver anbefalet til både PLC og folkebiblioteket. Og at historien er godt fortalt. Jeg er også taknemmelig over, at Jan Solheims illustrationer får ros med på vejen ;) 

Her er et par citater fra lektøren:

"Vurdering
"BFF - vild med Vilde" beskriver meget fint den konflikt, som kan komme i et venindeforhold, når der begynder en ny pige i klassen. Mange piger vil helt sikkert kunne identificere sig med bogens Emma. Gad vide om der ikke kommer en fortsættelse? Historien er godt fortalt og illustrationerne taler til læseren

Til bibliotekaren
Anbefales indkøbt til de læsehungrende piger, som er kommet godt i gang med læsningen. Anbefales til både PLC og folkebiblioteket.

torsdag den 1. juni 2017

Nelson i Rom på Lille Bogdag lørdag d. 3 juni 2017


Forlaget Calibat har en stand på Lille Bogdag, hvor man kan hilse på Palle Schmidt og mig og se vores nye bog: "Nelson i Rom!" Hvis man er lige så glad for bogen, som vi er kan man endda prøve at holde den og hvis man køber en, tegner Palle noget og kvitterer med et PS i hjørnet!
Her er lidt om Lille Bogdag i weekenden lørdag d. 3/6 & 4/6 og programmet. 
Find os på Calibats stand lørdag d. 3. juni 2017 fra 14-17.
Vi glæder os til at se dig/ jer! 
Lille Bogdag. Den Frie Udstilling, Oslo Pl. 1, 2100 København Ø
"Lille Bogdag vender tilbage efter de sidste to års succes, men nu i nye rammer, nyt tidspunkt og med endnu flere forlag. På scenen kan du bl.a. opleve Ida Marie Hede, Jacob Skyggebjerg, T.S. Høeg & Iben Mondrup. Og masser af knalddygtige debutanter, sangeren Katinka, en finne, der går under navnet Den Henrik Ibsen, og alt muligt andet uforudsigeligt og smukt.
Lille Bogdag bliver to sommerdage midt i København, omgivet af Den Frie Udstillings smukke, grønne have. Festivalen er en uformel hyldest til alle de fantastiske bøger, der i disse år ser dagens lys på mindre, danske kvalitetsforlag. Slæng dig i haven, mød de fleste af de mindre, uafhængige danske skønlitterære forlag, køb bøger, hør oplæsninger og samtaler med bøgernes bagmænd – forfattere, oversættere, forlæggere osv. – drik en bajer, glo på en sky, lyt til en historie og hils på en bog.
Lille Bogdag er en uformel hyldest til alle de fantastiske bøger, der i disse år ser dagens lys på mindre, danske kvalitetsforlag. Slæng dig i haven, mød de fleste af de mindre, uafhængige danske skønlitterære forlag, køb bøger, hør oplæsninger og samtaler med bøgernes bagmænd – forfattere, oversættere, forlæggere osv. – drik en bajer, glo på en sky, lyt til en historie og hils på en bog.
Den Frie Udstilling, Oslo Plads 1, 2100 KBH Ø, d. 3.-4. juni 2017. Lørdag kl. 12-19.30. Søndag kl. 12-18.30."

40 fine forlag. Listen er rar:

Arkiv for detaljer
Stiftet 2011. Holder af projekter med plads til at eksperimentere med sprog og format. Udgiver både dansk og nordisk litteratur, visuelle værker og tidsskriftet A Little Less Conversation (ALLC).
Asger Schnacks Forlag
Stiftet 2014. Udgiver primært anerkendte danske forfattere som Peter Laugesen, Marianne Larsen og Eske K. Matthiesen.
BaggaardsbaronerStiftet 2014. Udgiver digtsamlinger, romaner og graphic novels, særligt af debutanter, altid under pseudonym.
Batzer & CoStiftet 1997. Udgiver klassikere og nye forfattere, bl.a. nobelprisvinderne Imre Kertész, Hertha Müller og Mo Yan. Udgiver også Per Petterson, Kjell Westö og Jon Fosse, som alle har fået Nordisk Råds Litteraturpris.
Copenhagen Storytellers
Stiftet 2014. Har specialiseret sig i digtsamlinger med en fortælling og står bl.a. bag initiativer som digtsamleren.dk og diverse litterære scener i København.
Det københavnske forlag Cris & GuldmannStiftet 2012. Udgiver bl.a. små publikationer, avissingler og siden 2015 den litterære avis Københavnske Istidende.
Det Poetiske Bureaus Forlag
Stiftet 2005. Udgiver ældre og nyere litterære klassikere samt ny dansk lyrik og prosa, bl.a. serierne Bureauets Lommebibliotek og Bureauets Klassikerbibliotek.
Escho
Stiftet 2013. Pladeselskab, som i 2013 udvidede til også at være forlag. Udgiver prosa og lyrik, bl.a. Henrik Bjelke, Birgit Munch og Preben Major Sørensen.
Forlaget Arena
Stiftet 1953, genopstod 1999. Udgiver danske og udenlandske digtsamlinger, romaner, novellesamlinger, kortprosasamlinger, essaystik og antologier. Forlaget Arena er forfatternes forlag og er drevet nonprofit af en redaktion af forfattere og litterater.
Forlaget ArvidsStiftet 2000. Forlaget har fokus på franske forfattere som Philippe Claudel, Hélène Lenoir og Abdellah Taïa og på italienske krimiserier; Montalbano, BarLume og Anna Pavesi. Udgiver desuden billedbøger om venskab og bæredygtighed.
Forlaget *[asterisk]Stiftet 2002. Udgiver kunstbaserede og -relaterede bogudgivelser og løsbladstidsskriftet *.
Forlaget BrændpunktStiftet 2015. Forlaget Brændpunkt fokuserer på den gode historie og prioriterer den kunstneriske og sproglige kvalitet.
Forlaget CalibatStiftet 2009. Udgiver bøger og tegneserier inden for de fantastiske genrer: fantasy, horror, scifi og hybrider. Til voksne, børn og unge.
Forlaget Ekbátana
Stiftet 2013. Udgiver ny dansk litteratur, tværkunstneriske værker og fagbøger om litteratur, kunst og kultur samt antologiserien OEHL med nye tekster af bl.a. Jørgen Leth, Morten Søndergaard og Pia Tafdrup.
Forlaget EtceteraStiftet 2012. Udgiver ny fransk litteratur på dansk, bl.a. Sylvie Bocqui, Célia Houdart og Véronique Ovaldé, og har senest udgivet Edouard Louis’ anmelderroste Voldens historie.
Forlaget ForlænsStiftet 2003. Udgiver primært tegneserier og børnebøger samt digtsamlinger og graphic novels.
Forlaget GladiatorStiftet 2013. Udgiver ny dansk litteratur og klassikere på kanten af kanon. Litteratur, som er sig selv bevidst, og som er orienteret i samfundet, som rapporterer om nye opdagelser og andre erfaringer.
Forlaget HjuletStiftet 1976. Dansk-svensk forlag for især børnebøger og skønlitteratur fra Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien.
Forlaget IrisStiftet 2007. Udgiver oversat skønlitteratur på tværs af litterære genrer, bl.a. finalist til National Book Award Station 11 af Emily St. John Mandel og den prisvindende apokalyptiske klassiker Høstens engle af Alden Bell.
Forlaget Korridor
Stiftet 2010. Udgiver danske og udenlandske romaner, digtsamlinger, kortprosa og bogobjekter, bl.a. Tao Lin, Lise Harlev og Monia Sander, med stor opmærksomhed på det visuelle udtryk.
Forlaget KronstorkStiftet 2010. Udgiver dansk skønlitteratur og lyrik, bl.a. Sternberg, Birgitte Krogsbøll og Rakel Haslund-Gjerring. Har siden 2011 været uafhængig bagmand bag tidsskriftet Slagtryk.
MelodikaStiftet 2015. Siden 2003 pladeselskab og fra 2015 også forlag, der udgiver dansk skønlitteratur og lyrik. Små bøger af bl.a. Peter Laugesen, Julie Top-Nørgaard, Claus Ejner og Peter H. Olesen.
Forlaget PalomarStiftet 2015. Udgiver udenlandsk samtidslitteratur, primært fra italiensk og russisk, bl.a. Michela Murgia, Accabadora, og nobelprisvinderen Svetlana Aleksijevitj, Krigen har ikke et kvindeligt ansigt og Secondhand-tid.
Forlaget RepublikStiftet 2005. Udgiver primært skønlitterære danske og oversatte bøger, bl.a. de prisvindende forfattere NoViolet Bulawayo og Faïza Guéne.
Forlaget Sidste ÅrhundredeStiftet 2015. Udgiver overset litteratur i dansk oversættelse, især inden for det excentriske, det monomane og det groteske.
Forlaget SilkefyretStiftet 2016. Kunstfærdige udgivelser i to serier: Silkeserien, der er håndlavede bøger med danske forfattere, og Metamorphorsis-serien, der er oversat litteratur.
Forlaget TorgaardStiftet 2008. Udgiver primært oversættelser af færøsk og islandsk litteratur, bl.a. Gyrðir Elíasson, Jóanes Nielsen og Tóroddur Poulsen, og også svensk og norsk og enkelte danske originaludgivelser.
Forlaget UROStiftet 2014. Et forlag for grafisk litteratur, som udgiver bøger, der bruger kombinationen af det tekstuelle og visuelle medie.
Forlaget Virkelig
Stiftet 2011. Udgiver primært oversat litteratur og arbejder serielt med sine udgivelser, bl.a. i skriftserien Bestiarium, hvor gamle og nye tekster kombineres på tværs af genrebetegnelser og litteraturhistoriske skel.
Forlaget WunderbuchStiftet 2010. Udgiver filosofi, digtning, skønlitteratur og kunstbøger, både danske og udenlandske titler, bl.a. Simon Grotrian og Friedrich Hölderlin.
Laboratory for Aesthetics and EcologyStiftet 2014. Udgiver bøger, bogobjekter, plakater etc., særligt med udgangspunkt i økokritiske arbejder.
Mikroforlaget Apuleius’ ÆselStiftet 2016. Udgiver primært skønlitteratur, især prosa, både dansk og oversat.
Møller ForlagStiftet 2010. Udgiver dansk og oversat skønlitteratur samt bøger om kunst og samtidskultur. Forfatterne tæller bl.a. Gitte Broeng, Tomas Lagermand Lundme, Carl-Henning Wijkmark, S. Yizhar og Susan Sontag.
Politisk RevyStiftet 1963 som tidsskrift, siden 1987 kun bogforlag. Udgiver lidt skønlitteratur, også lyrik, dansk og oversat, (fransk) filosofi, psykologi, tegneserier, fotografi og kunst samt politiske samfundsanalyser.
Rod&CoStiftet 2012. Udgiver primært oversat skønlitteratur, især øst- og centraleuropæisk litteratur, samt serien Edition Dansk med ny dansk litteratur.
Roulette RusseStiftet 2016. Et mikroforlag, som udgiver kunstbøger.
Skjødt ForlagStiftet 2006. Et nicheforlag, som blev grundlagt i kærlighed til den spansksprogede litteratur og har bl.a. udgivet de prisvindende forfattere Elena Garro og Julio Cortázar.
Vild MaskineStiftet 2014. Udgiver dansk og udenlandsk skønlitteratur, biografier/selvbiografier og børne- og ungdomslitteratur.
Æther PublishingStiftet 2010. Udgiver primært visuel litteratur og tegneserier samt den årlige tegneserieantologi, Manifest.
En håndfuld af de bedste danske litteraturtidsskrifter er også med om bord. Vi har deltagelse fra:
Atlas MagasinStiftet 2010. Et journalistisk samtidsmagasin, der udkommer løbende på nettet og af og til på tryk.
KulturoStiftet 1994. Et temabåret tidsskrift for kunst, litteratur og politik. Udkommer to gange årligt.
ReceptionStiftet 1991. Et tidsskrift for nordisk litteratur med faglige artikler, interviews og kunstneriske og skønlitterære bidrag. Udkommer to gange årligt.
SlagtrykStiftet 2011. Et netbaseret tidsskrift for ny dansk lyrik og kortprosa. Publicerer løbende og samles ved månedens udløb i en pdf til download.
Trappe TusindStiftet 2008. Et tidsskrift med litteraturen og litteraturvidenskaben som omdrejningspunkt. Udkommer to gange årligt.
Vagant
Vagant er et tidsskrift om litteratur, kunst, film, idéer og samtidsdebat. På vagant.no publiceres jævnligt eksklusivt indhold på alle de skandinaviske sprog. Papirudgaven udkommer fire gange om året.
Victor B. Andersens MaskinfabrikStiftet 1975. Et eksperimenterende dansk tværkunstnerisk tidsskrift. Udkommer tre-fire gange årligt.
Kæmpe tak til Mie Hørlyck Mogensen for de flotte illustrationer. Tak til Den Frie Udstilling for at lade os bruge deres smukke lokaler og faciliteter og til boghandlen Minus 1 for samarbejdet om festivalen.
Den Frie Udstilling
Oslo Pl. 1
2100 København Ø
Kort, Den Frie