Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

mandag den 6. november 2017

EVA LUCIA - FORFATTER-INTERVIEW #74 LINE LEONHARDT

FORFATTER-INTERVIEW #74 LINE LEONHARDT

Billedresultat for line leonhardt
OMKRING BOGEN Jagttegn
  1.   Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste
Jeg er mor til to piger. Jeg har boet på Frederiksberg i tyve år. Jeg var figurant, da jeg var barn, sammen med en barndomsveninde og hendes far.
  1.   Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?
Jeg skrev i min evaluering på Forfatterskolen for Børnelitteratur i år 2014, at det for mig var en beslutning at være forfatter. Da jeg havde skrevet det, gik det op for mig, at det var sådan, jeg så det. Jeg tager beslutningen hver dag. Og forfattere skriver hver dag. Så det gør jeg også.
  1.   Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?
Jeg blev forfatter, fordi jeg ikke kom ind på de etablerede teaterskoler i Danmark, trods virkeligt mange forsøg. Jeg prøvede i 8 år. Jeg tror, at jeg holdt et års pause. Jeg troede, at vilje og målrettethed var nok. At man nok skulle klare den, hvis man blev ved. Så man kan vel godt sige, at jeg blev forfatter, fordi jeg ikke var god nok til at komme på teaterskolen. Noget, jeg rigtigt gerne ville. og som fyldte ALT i de 8 år. Jeg blev forfatter, fordi jeg var en dårlig skuespiller. Heldigt ikke?
  1.   Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)
Jeg havde tre ugers sommerferie, da jeg læste på lærerseminariet, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle lave i al den tid. Det er ikke engang løgn, jeg var faktisk lidt i panik over al den fritid. Min kæreste (Palle) sagde: “Du kan jo bare finde på en historie til en børnebog, så kan jeg tegne til.” Det blev jeg ret rørt over. Jeg havde jo aldrig skrevet noget før, der var udgivet, og han var, allerede dengang, både forfatter og illustrator. Samme aften fik jeg idéen til “Noas Ark II”, som jeg pitch´ede til ham. Han fortalte pitchen videre til to freelance redaktører, der derefter spurgte to forskellige forlag, om det var noget for dem? Begge forlag antog bogen på baggrund af den pitch. Det blev til min debut som billedbogsforfatter på Politikens Forlag i 2009.
  1.   Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?
Jeg har skrevet 11 bøger i alt, der er udkommet pr. 17/8 2017. Heraf er der fire billedbøger, bl.a. “Noas Ark II”, tre højtlæsningsbøger om drengen, Nelson, bl.a. den nyeste: “Nelson i Rom”, to billedromaner: “Klubben” og “Partiet”, en letlæsningsbog for piger: “BFF – Vild med Vilde” og senest en YA roman, “Jagttegn”.
Senere på året udkommer endnu en YA-roman: “Hul igennem” og endnu en om Nelsons familie, nemlig, “Nelsons Jul.”
  1.   Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?
Min senest udkomne YA-roman, ”Jagttegn” begyndte jeg at skrive, da vi skulle skrive vores romanprojekt på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Og så fortsatte jeg med redigeringen efter skolen var slut. Historien skrev sig selv på en måde. Karaktererne var tydelige, og jeg vidste på en måde, hvor det hele skulle hen.
Faren, sønnen og dukkede først op. Jeg var ret hurtigt klar over, at drengen, Johnny skulle være figurant for hjemmeværnet, ligsom jeg selv havde været det som barn. Den del var en inside-out skriveoplevelse. Da moren dukkede op, skulle hun være hypokoner. Den del vidste jeg også ret hurtigt. Jeg hørte et radioprogram om en dreng, hvis hypokonder-mor hele tiden ringede til ham og fortalte, at nu havde hun fået kræft igen. Den måde, hvorpå han helt tørt og uimponeret svarede sin mor: “Nu igen!” gav mig Johnnys forhold til sin mor. Jeg har kørt ruten til Sverige, til Isaberg området et par gange. Jeg har også set underholdenden tjenere i Sverige på den tur. Jeg brugte en del tid på at lave research og på et tidspunkt stod det klart, at Johnny hele tiden føler sig som en statist i sit eget liv. Der kom den røde tråd for mig. Det var ordet, statist, der bandt alle tråde sammen. Det humoristiske og det tragiske i sproget og i de situationer, der opstår, var der fra starten. Men derfra til færdig bog gik alligevel fire år. Til gengæld er jeg meget tilfreds med resultatet. Inkl. forsiden, som min mand, Palle Schmidt, har lavet, efter min idé.
  1.   Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)
Jeg optaget at kunst i bred forstand. Jeg tager ofte på museum, ser tv-serier, tager i teatret, læser bøger og går på biblioteket, hører podcasts og bruger også en del timer på musikfestivaler om sommeren, der jo både rummer kunst, litteratur ud over musikkken. Senest har jeg set en særudstilling: “Rejsen”, på Moesgaard / MOMU med film af Christoffer Boe. Et klip fra denne film er optaget på Burning Man festivalen i USA.  Den danske fotograf, Anders Overgaard har også haft en fotoudstilling denne sommer på Hans Alf Gallery i Kbh, hvor der var billeder fra denne festival, foruden en coffeetablebook med alle billeder fra Burning man. Jeg er altså optaget af mange kunstneriske genre, ud over litteraturen. Titlen Nothing left behind, sammen med det store billede af træmanden og huset i flammer sætter noget i gang hos beskueren.
Jeg er også optaget af den gode historie. Gerne med sprogligt finurlige, skøre og skæve replikker og et vidunderligt persongalleri. Det må gerne være alvorligt. Og det må gerne være sjovt. Når det er begge dele, er jeg en glad tilskuer. Terry Gilliams film: Brazil er et eksempel på noget alvorligt men også sjovt, crazy, morbid humor. Det er min favoritfilm. Da jeg så den første gang som 15 årig, tænkte jeg. Det er det her, jeg vil.
  1.   Hvad er dit budskab med din bog?
Der er ikke noget budskab for mine bøger. Ikke et budskab, som jeg har valgt bevidst, da jeg skrev bogen. Men jeg kan da godt se, hvis jeg tager mine analytiske briller på, at der er noget, som jeg som menneske hellere vil fortælle, i mine bøger, end noget andet. Og lige nu, hvor “Jagttegn” bliver anmeldt kan jeg jo læse, hvad andre tolker som et “budskab” for bogen. Altså, hvad handler det om? Hvad handler “Jagttegn” om? Og det er da spændende at høre, hvad andre får ud af at læse det, man skriver. Anmelderne nævner, at det bl.a. handler om at finde ud af, hvem man er, og at stå ved sig selv. Altså, det er noget af det, som anmelderne peger på, når de sammenfatter, hvad bogen handler om. Hvis det er et budskab, er det da et fint budskab. Men jeg tænker det snarere som en undersøgelse, jeg laver som forfatter. Ala hvad nu hvis en ung dreng følte sig som en statist i alle livets forhold? Hvordan er det at være ham, når han er figurant sammen med sin far i en skov og skal spille død? Og hvad nu hvis moren tæppebombede ham med hypokonder sms´er samtidigt? Og han så samtidigt havde en deadline på en skole, som han vil søge ind på? etc.
  1.   Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?
At identificere sig med karaktererne er for mig noget, man gør på afstand af den tilstand, hvor man skriver. Altså, identifikationen er for mig en bevidst refleksion, hvor jeg tænker, at jeg kan identificere mig med denne person på nogle områder.
Det er anderledes, når jeg skriver. Når jeg skriver, så er jeg så at sige inde i hovedet på dem. Jeg er dem – for en kort stund, når jeg skriver det, de siger. Jeg er dem alle. Og jeg skifter roller. Jeg hopper ind og ud af karakterne. Så skriver jeg lidt action, eller beskriver et træ. Så hopper jeg tilbage til dem og får dem til at tale sammen. Det foregår jo lynhurtigt, så det er ikke noget, jeg tænker over. Jeg gør det bare i en flowtilstand, hvor jeg taster som død og helvede.
Senere hen retter jeg i min tekst, og overvejer om den og de nu siger sådan og sådan. Så sletter jeg en del, og retter, og strammer op, og skærer fra etc. Og begynder på en måde forfra.
Det er lidt ligesom at danse. Kroppen gør noget. Men det er jo min krop. Og min hjerne, der sender et signal til armen om, at den skal strække sig etc. Men det er ikke noget, jeg tænker over bevidst, fordi det sker så hurtigt. Det er ikke en bevidst handling ala: “Nu gør jeg sådan der med armen, fordi det ser smart ud.” Det er ligesom at cykle. Man kan næste ikke sige, hvad man gør. Man cykler bare. Det hele sker på en gang. Dreje rundt på pedal. Holde på et styr. Sving arm ud. Dreje krop. Dreje rundt på pedal etc.
Det er i free flow, at ideerne kommer og karaktererne skabes. Der er ikke noget med, at jeg sidder og overvejer, om jeg nu kan identificere mig med dem. Eller om andre kan identificere sig med dem. Når jeg skriver, slår den del af min hjerne på sin vis fra. På sin vis arbejder den på en anden måde hurtigere, end jeg kan følge med. Og det kan være en god idé at løbe fra den del af hjernen, der vil stave ord korrekt, og tænke på målgrupper, og regler, og begrænsninger. Det kan man jo altid se på senere hen.
  1. Hvad læser du lige nu?
Den seneste bog, jeg har læst er: “SOLO – survival guide til kreative freelancere” af Palle Schmidt. Jeg læste den i et hug. Det var min mand, der har skrevet bogen ret glad for. Især over det med “i et hug!” Fordi jeg altså syntes, den var spændende.
Og så ser jeg “Twin Peaks.”
  1. Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre:
“Kammerat Napoleon” af George Orwell.
“Fluernes herre” af William Golding.
“Alice i Eventyrland” af Lewis Caroll.
  1. Hvornår kommer din næste bog?
Jeg har et par bøger, der udkommer i efteråret og i foråret, og så er der nogle bøger i gang pt., hvor jeg mangler et helt præcist udgivelsestidspunkt for dem, til at jeg vil skrive det her. Og så arbejder Dorte Schou og jeg på en fælles YA-roman, der hedder “Shithole”.
Men de to nedenstående titler er på vej i trykken:
YA-roman: “Hul igennem” udkommer til efteråret 2017 på Forlaget Calibat
“Nelsons Jul” (sammen med Palle Schmidt) udkommer til efteråret 2017 på Forlaget Calibat.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar