Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

onsdag den 1. august 2018

Legetøjsminder - interview på Skalvilege.nu

Jeg er blevet interviewet til: Skalvilege.nu. Læs interviewet på Skalvilege.nu eller fortsæt her. Eller fortsæt her. 


Jeg er overraskede god til at lege sko-butik med mine piger

Line Leonhardt er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men debuterede i 2009 med billedbogen ‘Noas Ark II’.
Hun har siden udgivet en lang række bøger til børn og unge heriblandt bogserien Nelson i samarbejde med illustrator, forfatter og ægtemand Palle Schmidt. Og til efteråret er hun på forlaget Calibat aktuel med billedbogen ‘Skildpadden der ville bestige Mount Everest’ illustreret af Thomas Hjorthaab.
Lærergerningen er heller ikke lagt helt på hylden, for Line Leonhardt underviser jævnligt  børn og unge i at skrive.
Hvilket stykke legetøj var det bedste, du havde som barn?
Da jeg var barn strikkede min mormor tøj til mine dukker. Både de store dukker og senere hen Barbie. Hun kunne strikke alt. Der var ens sæt til Barbie og Ken. Strikkede underbukser, bukser, stribede trøjer, huer og halstørklæder i en støvet grøn og hvid.
Jeg har det meste af det strikkede tøj til Barbierne endnu. Vores yngste datter leger med det.

Hvilket stykke legetøj har du ønsket dig allermest – uden nogensinde at have fået det?

Min barndomsveninde, Dortes forældre havde været i USA, dengang hvor det var noget ganske usædvanligt at tage så langt på ferie, og ud over at de havde dåsecolaer liggende, som man desværre aldrig lige måtte få, når jeg var på besøg, fordi de var til en særlig lejlighed, så kom hun så også hjem med et Barbie-køleskab.
Jeg kan stadigvæk se det for mig. Det var pink. Der var to låger og det var kæmpestort, som dem jeg kendte fra de amerikanske tv-serier, der kørte på DR. Ud over selve køleskabet var der så små æggebakker, juiceflasker og al det mad i miniature, man kan forestille sig. Efter hun havde fået køleskabet var Dorte ikke så vild med at lege med Barbie.

Hvad er det bedste stykke legetøj, du nogensinde har mistet eller ødelagt?

Jeg kan ikke huske, hvad jeg præcist har ødelagt, men jeg kan huske, at jeg en gang blev så vred, at jeg væltede min kæmpestore hvide reol, der var fyldt med legetøj fra gulv til loft. Jeg har glemt, hvorfor jeg var vred, men braget husker jeg ret tydeligt. Der døde nok noget legetøj den dag.

Hvad leger du allerhelst med sammen med dine egne børn?

Jeg opdagede, at jeg var overraskede god til at lege sko-butik med mine piger. Det var som at smide mig tilbage i tiden, at blive mor til to piger. Den store forskel er, at nu er der endelig nok Barbie-kunder til at købe skoene.

Er der noget legetøj, du bare kigger på og tænker – orv, gid, jeg havde haft det som barn?

Min far havde købt en Olivetti-computer til 40.000 kr i begyndelsen af 80´erne. Den havde et spil installeret, der hed ‘Alley Cat’. Det mærkelige ved det spil var, at uanset hvor dygtig jeg blev til at spille ‘Alley Cat’, så kunne jeg ikke komme over hegnet i slutningen af spillet.
Først langt senere forstod jeg, at det var fordi prøvespillet stoppede lige der, før jeg kunne komme over hegnet. Måske ville det være ret sjovt at hoppe over hegnet bare én gang og se, hvad der var på den anden side?

Er der et stykke legetøj, som du bare aldrig nogensinde har kunnet se pointen i?

Min søster og jeg havde “den der ting,” hvor man står i hver sin ende af haven og hiver ekstremt hårdt i to håndtag, der sidder forenden af to meget lange snore, så den ovalformede kugle i midten trækkes hårdt ned mod den andens to hænder. Kun ved at holde armene ud til siden, kunne man stoppe noget af farten, når kuglen kom mod en.
Jeg husker, at det lammede hænderne noget, da kuglen kom ned mod mine hænder.
Jeg ved ikke, om jeg ikke kunne se pointen i det stykke legetøj, for i virkeligheden var jeg ret glad for at lege med min seks år ældre søster, også selvom det så betød lammede hænder. Hun var ret sød til at lege med mig generelt, husker jeg.
Dog måtte jeg ikke sidde og tegne på hendes værelse, når hun havde sin kæreste på besøg. Det forstod jeg ikke. Jeg havde jo selv mine tuscher med. I mange år er seks år en stor forskel på søskende. Det var det vist lige der.

Hvad er dit bedste stykke voksenlegetøj?

Mit bedste stykke voksenlegetøj er jo at være sammen med mine to piger. På en måde gennemgår man jo alle de samme lege igen, og opdager nye lege, fra babyleg, over Barbie til sminke etc.
Lige nu er vores yngste datter meget optaget af sine to marsvin. Hun sidder med den ene marsvin, og så sidder jeg med det andet. Det er ikke sådan, at de har fået et marsvin hver, for vores ældste datter er slet ikke interesseret i dem. Det er min mand heller ikke. Så det er vores yngste datter og jeg, der sidder og nusser de to marsvin.
Det minder mig om, da min søster og jeg sad med hver vores kat på skødet. På den måde er alt jo en form for gentagelse af egen barndom. Det er jeg ret taknemmelig over at opleve.
Hvis jeg skal sige en fysisk ting, så er det min computer. Som forfatter “leger” jeg jo hver dag med personer, replikker, indre monolog, handlinger og historier. Det er som om, jeg er fastfrosset i den tid, som jeg som barn elskede allermest. At stå op før de andre vågnede. Sætte mig ned under min køjeseng og ordne mine sager – tuscher, bøger og sortere slikket i min slikskab.
Jeg satte mig altid ned og tændte min arkitektlampe og sad så og tegnede indtil de andre vågnede. På samme måde som jeg sidder nu en søndag morgen, hvor alle i familien sover og jeg ordner ord i et dokument og husker tilbage.
Jeg har en stor glæde ved at sætte ord sammen på en måde, der giver mening. Hvert ord på sin rette plads. Der er noget zen-agtigt over den tilstand, jeg befinder mig i, når jeg gør det. Og jeg nyder processen. På den måde er jeg heldig, at jeg kan tillade mig at leve af at være forfatter.

Foto: Christiane Helsted Juul

https://www.skalvilege.nu/2018/07/forfatter-line-leonhardt/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar