Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

UV

Jeg underviser i skrivning og holder ind imellem ForfatterCamp / Skriveværksted med mere. Læs om ForfatterCamp på Birkerød Bibliotek, Forfatterværksted på Mosede Fort, KIK / Kunstner i Klassen, Forfatterspirernes Skriveklub, Forfatterskolen for Unge på Ringsted Bibliotek her.

Skrivekursus for forfatterspirer 
Går du med en forfatter i maven? Kunne du godt tænke dig at møde en rigtig forfatter og blive bedre til at skrive? Så meld dig til bibliotekets skrivekursus, hvor forfatter Line Leonhardt vil give dig en masse skrivetips og øvelser.

Kurset foregår over to dage, d. 18. og 19. juli kl 11.00-14.00 og du skal helst kunne deltage begge dage.

I slutningen af kurset skal du have skrevet en tekst, som bliver udgangspunktet for en tegneworkshop, hvor tegneglade børn og unge designer en forside til din tekst. Både tekst og forside bliver udstillet på biblioteket efterfølgende.

Arrangementerne "Min egen sommerbog" er lavet i forbindelse med læsekampagnen "Sommerbogen" og er planlagt af børnebibliotekets klub, Boggalaxen, som består af 12 børn og unge mellem 10 og 14 år. Hvis du vil være med i klubben, og lave sjove arrangementer for andre på biblioteket, så kontakt os på aner03@frederiksberg.dk

Læs mere om sommerbogen her: Sommerbogen 2018

Læs mere om Line Leonhardt her: Line Leonhardt
Gratis billetter fra ons. 4/7 via fkb.dk


TYPE
Med tilmelding
DATO OG TIDSPUNKT
18. juli 2018Kl. 11:00 til 14:00
19. juli 2018Kl. 11:00 til 14:00
STED
Frederiksberg Hovedbibliotek
PRIS
Fri entré med billet

Læs mere her på dette link om skrivekurset for forfatterspirer






ForfatterCamp på Birkerød Bibliotek


ForfatterCamp

Har du skrivekløe, og går du med en forfatter i maven? Så udfold dig på Rudersdal Bibliotekernes spændende ForfatterCamp sammen med forfatter Line Leonhardt – hver dag i en hel uge.

Vi garanterer for, at det er lærerigt og så ovenikøbet på den sjove måde!
Line har haft mange skrivehold, har også erfaring med skuespil, speak og TV, og hun skal nok sørge for, at du får prøvet kræfter med mange genrer og får udforsket skrivekunstens redskaber. 

Du kan være nybegynder, eller du har måske allerede forsøgt dig som forfatter i det skjulte.

Målgruppe: 10-14 år Tid: Uge 31, mandag-fredag kl. 10.00-14.00 Sted: Hovedbiblioteket i Birkerød, Stationsvej 38, 3460 Birkerød Max: 12 deltagere Pris: 350 kr. Tilmelding: rudersdal.dk Husk madpakke. Vi sørger for saft, frugt og lidt lækkert. Se hele kataloget her!  

Forfatterværksted på Mosede Fort 

Forfatterværksted på Mosede Fort - Sommeraktivitet uge 27. 2017

"Går du med en forfatter i maven - eller har du skrivekløe? Så udfold dig på dette forfatter-værksted sammen med forfatter Line Leonhardt.


Du får mulighed for at dykke ned i historien på Mosede Fort, hvor du guides igennem den spændende historiske fortælling om 1. Verdenskrig og livet i Danmark for 100 år siden. Her kan du få inspiration, når du går på opdagelse i den gamle bygning, hvor klavermusik, motorlarm og soldaternes snorken er med til at give en stemningsfuld oplevelse.

Museets historiske omgivelser bruges til at sætte den første dramatiske skriveøvelse i gang. Hver dag afsluttes med oplæsning, og vi garanterer for, at det er lærerigt - og så ovenikøbet på den sjove måde!

Line vil sørge for, at du får øje på dine styrker, og at du springer derfra med røde kinder og endnu mere skrivelyst. Du kan være nybegynder, eller også har du måske allerede forsøgt dig som forfatter i det skjulte.

Uden mad og drikke, duer forfattere ikke, så husk madpakken!

Sted: Mosede Fort, Mosede Strandvej 87A, 2670 Greve
Alder: Fra 10 år og opefter

Tilmelding til en eller flere af dagene senest mandag 3/7 på e-mail mosedefort@greve.dk eller tlf. 2031 1914.

Ons. d. 5. juli 2017, kl. 11-14. (Fri entré) 

Tor. d. 6. juli 2017, kl. 11-14. (Fri entré)

Mosede Fort, Danmark 1914-18, Mosede Strandvej 87A, Greve



Fra mandag d. 24. oktober til fredag d. 28. oktober 2016 får 4. kl. -6. kl. i hele Greve Kommune mulighed for at deltage i gratis workshops.



Heriblandt en forfatterworkshop på Mosede Fort kaldet: "Grufuld historie".

Der blev hurtigt udsolgt til denne workshop, hvilket betyder at der er fire forskellige skoleklasser, som jeg skal føre igennem denne skriveworkshop i morgen mandag og på torsdag i uge 43.



Jeg besøgte selv museet med vores ældste datter i efterårsferien, der fik en spændende guidet tur i rundsvisningen, en tur rundt i udstillingen på egen hånd med en iPad med dilemmaspillet i hånden og derudover en sjov oplevelse med virtual reality-briller på, hvor man bl.a. kunne lade en kanon.

Som der står på brochuren: 



"Rejs 100 år i tiden, hvor verdenskrigen raser rundt om Danmark. Gå på opdagelse i de mange overraskende historier og bliv suget ind i en tid, hvor Danmark er på kanten af krig. Danmark må kæmpe for sin neutralitet og for ikke at blive revet med i krigen.
Der bliver gravet skyttegrave, lagt miner ud og ydet humanitær indsats. Den danske velfærdsstat bliver født, da politikerne griber ind for at holde befolkningen samlet, alt imens gullaschbaronerne tjener styrtende med penge på krigen."  

Min egen mormor, Mona, blev 99 et halvt og det er således et tilbageblik til den tid, hun blev født.

Et spændende historisk tilbageblik, synes jeg.

Jeg kan kun anbefale historieinteressede familier og andre at tage en tur til Greve og besøge museet.

Læs mere om museet her.

Naturligvis skal jeg stadigvæk være sammen med kære børn i Forfatterspirerne i Bibliotekshuset på tirsdag, ganske som jeg plejer (når det ikke lige er min medforfattere, der underviser holdet). Her er der også spændende ting på programmet. Det bliver en herlig uge i forfatterworkshoppens tegn. Hvor er det herligt, at så mange børn i Danmark bliver introduceret til at skrive historier på så mange måder. Via biblioteker, skoler, kommunale skrivetilbud og via et museum som Mosede Fort.

Jeg er glad og stolt af at være med til dette og glæder mig til at møde fire nye forfatterspirerhold fra Greve i den kommende uge. Lige nu arbejder jeg med at få de sidste detaljer på plads.

God skrivelyst ;)

Forfatterspirernes Skriveklub 



Så er den nye plakat klar til efterårets undervisning i Forfatterspirernes Skriveklub - på Bibliotekshuset på Rodosvej.


Jeg glæder mig til endnu en sæson hos Forfatterspirerne ;)




Det var en stor fornøjelse, at være med til at afslutte endnu en fantastisk sæson i Forfatterspirernes Skriveklub.                                                      

Tak til alle børn, der kom og læste højt af deres tekst i går. I er så seje. Også stor tak til publikum, der valgte at tilbringe den 1. december sammen med os på Bibliotekshuset på Rodosvej på Amager.                                                  

Stor tak for introduktionen til bibliotekar,  Stine Hoffmeyer, til Helle for at styre lyden under oplæsningerne og tak til mine medundervisere: Liva Skogemann og Sandra Schwartz for at være med til at skabe så fine rammer for børnene denne aften. Jeg er så taknemmelig over, at jeg er mentor for de børn. Hvilken herlig lykke! 

Efterfølgende var der gang i bookningerne til næste års forårssæson, hvor jeg godt kan løfte sløret for at både Sandra Schwartz og Liva Skogemann og jeg selv kommer til at undervise.                                                                                            


Forfatterspirernes Skriveklub er et skriveundervisningstilbud under Københavns Kommunes biblioteker for unge i alderen 11-18 år.

Der er undervisning hver anden tirsdag fra 16.30-18.30. 


Kunstner i Klassen / KIK






I går medvirkede jeg i P 1 Eftermiddag forud for Fyraftensmødet på Christiansborg, hvor jeg var inviteret af Dansk Kunstnerråd til at sige et par ord.

Til efteråret skal jeg medvirke i Dansk Kunstnerråds projekt "KIK / Kunstner i Klassen" og det var i den anledning, at jeg var inviteret i fællessalen på Christiansborg.




















Kunst og Kultur på dagsordenen
Optaktsmøde til Kulturmødet Mors 

22. maj 2017

Program for konferencen:
15.30 – 15.35:
Åbning af konferencen v. vært og formand for Kulturudvalget Orla Hav. Indledende ord v. formand for Dansk Kunstnerråd, Jørgen Thorup og Leder af Kulturmødet Mors Claus Svenstrup.
Debatten er delt i 2 akter og formatet er simpelt:
15.35-16.40:


Akt 1) Hvad kan kunst og kultur i erhvervslivet – og hvad SKAL kunst og kultur i erhvervslivet? Et panel af politikere indleder runden med 90 sekunders taletid hver, hvor de skitserer deres syn på sagen – herunder: Om erhvervslivet vil blive vigtigere for kunst og kultur – og omvendt – i årene, der kommer. Herefter møder salen og politikerne – der udgør en form for udspørgerpanel – en række oplægsholdere, der hver især fortæller om deres erfaringer (oplægsholderne har indledningsvist 3 minutter hver, efterfulgt af spørgsmål fra ordstyreren og derpå politikerpanelet). Til sidst er der tid til en helt fri debat mellem alle i salen.
16.40 – 16.55:
Pause vin og snack
16.55 -18.00:

Akt 2) Efter pausen gentages formatet – nu med spørgsmålet: Hvad kan kunst og kultur i folkeskolen? (16.55-18.00)
Debatten er delt i 2 akter og formatet er simpelt:

Moderator:
Clement Kjersgaard

Politikerpanel består af:
Mogens Jensen (S), kulturordfører
Rasmus Nordquist (Alt), kulturordfører
Orla Hav, vært og formand for kulturudvalget
Carl Christian Ebbesen (DF), Kulturborgmester Københavns kommune
Pia Allerslev (V), Børne- og ungdomsborgmester Københavns kommune

Akt 1 – kunst og erhverv
Signe Sylvester, Artoteket
Signe Christiani, Mercedes
John Norden, My Banker
Gert Barslund, Erhvervspsykolog og musiker
Zahid But, Stifter af Copenhagen games og ejer af esport.dk
Lena Brostrøm Dideriksen, formand i Dansk Artistforbund og Næstformand i Dansk Kunstnerråd

Akt 2 – Kunst og kultur i folkeskole
Mogens Christensen Komponist, fra projektet ”Musikalliancen”
Jørgen Thorup, Musiker og formand for Dansk Kunstnerråd
Steen Hildebrandt, professor Århus Universitet
Line Leonhardt, forfatter og med i Dansk Kunstnerrådsprojekt KIK
Johanne Anderson, cellist og med i Dansk Kunstnerrådsprojekt KIK
Ulla Voss Gjesing, Leder af kulturprinsen

Charlotte Calberg /Camilla Lohmann, huskunstnerordningen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar