Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

torsdag den 16. april 2015

Tilsagn om arbejdslegat


Jeg sad på café den maj-dag mailen fra kulturstyrelsen kom, sidste år. Jeg måtte få min veninde, Stine til at læse mailen, så jeg var helt sikker på, at jeg havde læst rigtigt.

Vi måtte smage på ordene, arbejdslegat, fortsat kunstnerisk virksomhed i efterfølgende timer, som vi tilbragte med at gå tur sammen, og vi genlæste mailen igen, og igen. De kunne jo have lavet en fejl? 

I går havde så igen fået endnu en mail samme sted fra. Jeg ringede straks til Stine. "Jeg har fået en mail fra kulturstyrelsen," sagde jeg. "Må jeg komme over til dig og læse den?"

Der gik et stykke tid, inden jeg åbnede mailen. Jeg turde ikke. 

Da jeg havde åbnet mailen halvvejs, læste jeg ordet, tilsagn. Det ord lagde jeg ikke vægt i, men læste videre. 

Da vi læste hele mailen, skreg hun så højt, at jeg blev vildt forskrækket og min ene tå gik i akut krampe. For der var gode nyheder i den mail. 

Jeg har igen i år modtaget et arbejdslegat til fortsat kunstnerisk virksomhed. 

Jeg er så taknemmelig og takker ydmygt. Tak til Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar