Line Leonhardt

Line Leonhardt
Fotograf: Christiane Helsted Juul

søndag den 23. oktober 2016

Forfatterworkshop på Mosede Fort








Fra mandag d. 24. oktober til fredag d. 28. oktober 2016 får 4. kl. -6. kl. i hele Greve Kommune mulighed for at deltage i gratis workshops.





Heriblandt en forfatterworkshop på Mosede Fort kaldet: "Grufuld historie".


Der blev hurtigt udsolgt til denne workshop, hvilket betyder at der er fire forskellige skoleklasser, som jeg skal føre igennem denne skriveworkshop i morgen mandag og på torsdag i uge 43.



Jeg besøgte selv museet med vores ældste datter i efterårsferien, der fik en spændende guidet tur i rundsvisningen, en tur rundt i udstillingen på egen hånd med en iPad med dilemmaspillet i hånden og derudover en sjov oplevelse med virtual reality-briller på, hvor man bl.a. kunne lade en kanon.



Som der står på brochuren: 


"Rejs 100 år i tiden, hvor verdenskrigen raser rundt om Danmark. Gå på opdagelse i de mange overraskende historier og bliv suget ind i en tid, hvor Danmark er på kanten af krig. Danmark må kæmpe for sin neutralitet og for ikke at blive revet med i krigen.
Der bliver gravet skyttegrave, lagt miner ud og ydet humanitær indsats. Den danske velfærdsstat bliver født, da politikerne griber ind for at holde befolkningen samlet, alt imens gullaschbaronerne tjener styrtende med penge på krigen."  

Min egen mormor, Mona, blev 99 et halvt og det er således et tilbageblik til den tid, hun blev født.

Et spændende historisk tilbageblik, synes jeg.

Jeg kan kun anbefale historieinteressede familier og andre at tage en tur til Greve og besøge museet.

Læs mere om museet her.

Naturligvis skal jeg stadigvæk være sammen med kære børn i Forfatterspirerne i Bibliotekshuset på tirsdag, ganske som jeg plejer (når det ikke lige er min medforfattere, der underviser holdet). Her er der også spændende ting på programmet. Det bliver en herlig uge i forfatterworkshoppens tegn. Hvor er det herligt, at så mange børn i Danmark bliver introduceret til at skrive historier på så mange måder. Via biblioteker, skoler, kommunale skrivetilbud og via et museum som Mosede Fort.

Jeg er glad og stolt af at være med til dette og glæder mig til at møde fire nye forfatterspirerhold fra Greve i den kommende uge. Lige nu arbejder jeg med at få de sidste detaljer på plads.

God skrivelyst ;)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar